Jeg kan sagtens følge dig!
Da vi fik Ida (nummer 3) for snart to år siden, kunne jeg også mærke, at jeg ikke var færdig. Efterfølgende har vi fået Mikkel, som snart er 3 måneder, og da han kom til verden, kunne jeg mærke, at nu var vores familie fuldendt.
Det gav en eller anden indre ro. Nu har vi fået de børn, vi gerne vil have. De er alle sunde og raske, så vi kan ikke forlange mere.
Havde du spurgt mig, da jeg var 18-20 år, havde jeg ALDRIG troet, jeg skulle have fire børn, men nu ville jeg selvfølgelig ikke være nogen af dem foruden!
Min mand ville gerne have haft nogle flere, men jeg har sagt stop. Han kan dog sagtens følge mig mht. økonomi, bil, hus, overskud osv., at vi ikke skal have flere, så vi er vist alligevel ved at være enige på det punkt!
Nu er jeg ved at være der, hvor jeg gerne vil kunne noget uden altid at have en baby på armen. Nu har jeg været gravid eller ammet de sidste 3 år, og der går jo mindst et halvt år mere, før jeg er færdig med at amme Mikkel. Jeg ved godt, at det er utopi at tænke, for selvfølgelig går der nogle år endnu, før de to små er knap så afhængige af deres mor og far, men trods alt vil jeg kunne komme lidt ud alene, når jeg stopper med at amme.
Når alt det er sagt, tror jeg ikke, du er færdig med at få børn. Du lyder til at have det ligesom mig efter nummer tre, så du må have fat i overtalelsesevnerne!
MEN I skal jo være to om det, så hvis ikke han er med på den, må du jo "nøjes" med de tre, I forhåbentlig snart har....ellers må du håbe på tvillinger!

