Flyttet! :(

æv hvor har jeg ondt af dig. det er bestemt ikke nemt at føle sig ensom.

jeg tænker lidt på hvad der mon er i den by du bor i? er der et bibliotek, en svømmehal eller lign? for selv om du måske ikke kan deltage akivt i gymnastik, så vil det hjælpe dig at komme lidt ud.

du siger at naboerne holder øje med dig.... og ja det gør de med garanti, for folk er nysgerrige, og de vil sikkert rigtigt gerne se hvem deres nye nabo er

så næste gang du føler at de kigger efter dig, så smil og vink til dem. når du går en tur hen ad gaden, så hils på dem. det behøver ikke være en lang snak over hækken, det kan blot være et hej eller goddag. et godt naboskab er guld værd, især i en lille by. det kan gøre dig mere tryg, og følelsen af at folk passer lidt på en, kan være guld værd hvis man er meget alene.

håber du får det bedre og begynder at nyde din nye verden.

Lone som selv flyttede tværs gennem jylland for at være sammen med min kæreste

Lone Jakobsen skriver:

æv hvor har jeg ondt af dig. det er bestemt ikke nemt at føle sig ensom.

jeg tænker lidt på hvad der mon er i den by du bor i? er der et bibliotek, en svømmehal eller lign? for selv om du måske ikke kan deltage akivt i gymnastik, så vil det hjælpe dig at komme lidt ud.

du siger at naboerne holder øje med dig.... og ja det gør de med garanti, for folk er nysgerrige, og de vil sikkert rigtigt gerne se hvem deres nye nabo er

så næste gang du føler at de kigger efter dig, så smil og vink til dem. når du går en tur hen ad gaden, så hils på dem. det behøver ikke være en lang snak over hækken, det kan blot være et hej eller goddag. et godt naboskab er guld værd, især i en lille by. det kan gøre dig mere tryg, og følelsen af at folk passer lidt på en, kan være guld værd hvis man er meget alene.

håber du får det bedre og begynder at nyde din nye verden.

Lone som selv flyttede tværs gennem jylland for at være sammen med min kæreste

Vi har en hal og en skole.

Jeg hilser skam også på dem, faktisk dem alle Også dem der ikke nødvendigvis bor på vejen

Måske er det også bare noget jeg bygger op i mit hovede.

Jeg har snakket med min kæreste om det. Og vi tror noget af det bunder i, at jeg aldrig rigtig har boet med naboer.

I det hus jeg voksede op, og boede til jeg var 18, var der kun 1 nabo. Så vi har aldrig rigtig været omgivet af naboer som sådan.

I huset hvor vi boede før, var der langt mellem naboerne, og kendte dem til den ene side.

Tak, hvor er du sød

FrkRaarup skriver:

Kære piger!

Vi flyttede til en ny by her d. 1/11/12! 30min fra dern by hvor jeg har boet hele mit liv!

Vi flyttede hertil for at komme tættere på kærestens søn, og lettere lidt på hverdagen når nu prinsessen kommer til verden.. Jeg elsker at vi bor så tæt på M, og det ikke tager mere end 5 min til hans skole..

Meen - Jeg syns ikke jeg er faldet til her! Jeg har ikke overskud til at gå udenfor og føler lidt at hele gaden holder øje med mig, når jeg går ud til postkassen!

 

Det er et lækkert hus, og der er masser af plads til unger og hunde.! Men syns ligesom bare ikke rigtig, at jeg kan kende mig selv. Jeg er ikke sådan lykkelig helt indeni!

 

Jeg savner min gamle by, savner familie og venner der bor i byen! Det er bare ikke det samme Jeg føler jeg går glip af en masse familieting, da vi nu bor et stykke fra mine forældre og lillebror!

 

Hvordan fortæller jeg min kæreste det ?

For det første.... 30 min. fra din gamle by?!!! Det er da ingenting.. Du kan da sagtens besøge dem og omvendt... Så igang med at invitere dem på besøg, og ta bilen/bussen/cyklen, eller hvad du nu har, og besøg dem også... Så føles de ikke så langt væk, hvis du ser dem ofte

Meld dig til noget sport, motion eller hobby-ting, så du kommer lidt ud og møder andre mennesker... Hvis du har børn, eller snart skal have det, så prøv at kontakt en sundhedsplejerske eller lign. og kom i en mødregruppe Det fungerer nemlig stort set altid

På med smilet, og ud og oplev byen

STN skriver:

For det første.... 30 min. fra din gamle by?!!! Det er da ingenting.. Du kan da sagtens besøge dem og omvendt... Så igang med at invitere dem på besøg, og ta bilen/bussen/cyklen, eller hvad du nu har, og besøg dem også... Så føles de ikke så langt væk, hvis du ser dem ofte

Meld dig til noget sport, motion eller hobby-ting, så du kommer lidt ud og møder andre mennesker... Hvis du har børn, eller snart skal have det, så prøv at kontakt en sundhedsplejerske eller lign. og kom i en mødregruppe Det fungerer nemlig stort set altid

På med smilet, og ud og oplev byen

Yurie skriver:

Det med de 30minutter var også det der slog mig først.
Jeg skal med tog OG FLY/FÆRGE for at se min familie. Det tager mellem en time og 4.
Men ja det stinker at.være ensom, jeg er også.ensom, men jeg prøver at gøre noget ved det,.selvom at jeg ikke har det super.. og smerter. men ved at det hjælper..
Men vi er jo så forskellige..

Selvfølgelig er vi forskellige... Men synes da ikke, at 30 min er noget jeg selv ville være ked af... Jeg bor faktisk 30 min væk fra mine egne forældre - på cykel... det er så i samme by... men om det er 30 min i bil eller på cykel eller hvad det er, så er det jo stadig 30 minutter....

Hold da op, 4 timer.... puha, det kunne jeg ikke selv.... min kærestes forældre bor 2 timer væk, og det er rigeligt!!!

Yurie skriver:

Det med de 30minutter var også det der slog mig først.
Jeg skal med tog OG FLY/FÆRGE for at se min familie. Det tager mellem en time og 4.
Men ja det stinker at.være ensom, jeg er også.ensom, men jeg prøver at gøre noget ved det,.selvom at jeg ikke har det super.. og smerter. men ved at det hjælper..
Men vi er jo så forskellige..

Jeg bliver sådan lidt.. Ja, ked af det!

For mig er det langt væk, og jeg føler mig ensom. Det kunne lige så godt være 17 timer væk - det ville ikke ændre noget.

30min er i bil. Og så det når min kæreste er med.

Ellers er det 1,5 i to forskellige busse

Jeg kunne godt invitere dem, men ved de ikke gider tager busserne herud!

FrkRaarup skriver:

Jeg bliver sådan lidt.. Ja, ked af det!

For mig er det langt væk, og jeg føler mig ensom. Det kunne lige så godt være 17 timer væk - det ville ikke ændre noget.

 

30min er i bil. Og så det når min kæreste er med.

Ellers er det 1,5 i to forskellige busse

Jeg kunne godt invitere dem, men ved de ikke gider tager busserne herud!

 

 

 

 

 

 

STN skriver:

Selvfølgelig er vi forskellige... Men synes da ikke, at 30 min er noget jeg selv ville være ked af... Jeg bor faktisk 30 min væk fra mine egne forældre - på cykel... det er så i samme by... men om det er 30 min i bil eller på cykel eller hvad det er, så er det jo stadig 30 minutter....

Hold da op, 4 timer.... puha, det kunne jeg ikke selv.... min kærestes forældre bor 2 timer væk, og det er rigeligt!!!

det du føler er helt naturligt. Det tager et stykke tid (måske endda lang tid) at slå rødder. Mit råd vil også være at prøve at se om du kan integrere dig i lokalsamfundet.

Yurie skriver:

Er det jeg skriver? Det er ikke et angreb på dig..
Jeg synes bare ikke at 30minutter er meget..
Men i lyder ikke rigtig som noge af jer gider at gøre noget for det, hvis i alle klager om afstanden.. hvis det er alt der skal til at slå jer ud.
Ikke for at være ond..

De 30min er stadig kun når min kæreste er med og kan køre..

(Jeg gider ikke sidde hver dag hos min mor, da vores forhold ikke kan klarer det!)

Min mor kom heller ikke på besøg da hun havde 10 min på cykel ud til os.

Mine forældre og bror er det eneste familie jeg har i nærheden..