Hjælp til min eksamen: Er du barn af en misbruger?

BabyWish2012 <3 skriver:

Min far er alkoholiker. Han var stor misbruger af alkohol og stoppede dog med at drikke da jeg var fyldt 1 år da han fik valget imellem min mor, min søster og jeg - eller vi smuttede. Det fik ham til at stoppe .. Han er med i AA og er stadig ædru dagen idag og rør ingenting der har noget med procenter i. Har ikke oplevet min far drikke men det har min søster, han drak som et hul i jorden .. 

Er evigt taknemmelig for min far stoppede med at drikke, det gør mig så ondt når jeg hører om andre børn der har forældre med et misbrug 

Hej.

Jeg er utrolig glad for, at din far formåede at stoppe da han fik et ultimatum!

Ja, det gør også rigtig ondt på mig, men jeg føler også at det er indenfor sådan noget jeg kan gøre en forskel. Tak for respons

Muhmi skriver:

Min far er alkoholiker.

 

Hvordan havde du det som barn?

Jeg havde det nu meget godt som barn, men som teenager er en anden sag. Jeg lagde først virkelig mærke til min fars misbrug da mine forældre blev skilt, da jeg var 12. Jeg valgte at bo hos min far, fordi jeg ville passe på ham (Mit beskytter-instinkt er meget stort) jeg ville sørge for, ved at jeg boede hos ham, så blev han nødt til kun at drikke så meget at han stadig kunne føre en samtale og lave aftensmad til mig.. Men han havde på det tidspunkt en kæreste som også var alkoholiker (værre end ham selv) og han flyttede over til hende og "efterlod" mig i en 3-værelses lejlighed som 13 årig - næsten 14.. Det betød at jeg fra jeg var 14, selv skulle handle ind, jeg fik 500,- at handle ind for af ham og så skulle jeg sådan set selv finde ud af hvad min uge skulle bestå af, af mad... Det betød jo så også at jeg havde frit råderum over hvad jeg ville bruge al min fritid på, så den blev brugt på fester, masser af druk, stoffer og sex...

Min mor var på det tidspunkt i et meget voldeligt forhold og derfor var fokus ikke på mig og jeg ville heller ikke flytte hjem til hende, før efter hun flyttede tættere på hvor min far boede, for så kunne jeg stadig holde øje med hvordan han klarede det..

Det resulterede i at jeg flyttede frem og tilbage rigtig mange gange da jeg var 14 - 17 år...

Havde du gode venner?

Ja helt bestemt. Min ældste veninde har jeg kendt siden vi gik i 3. klasse og det venskab er kun blevet stærkere med årene, fordi vi følges ad med næsten alt hvad vi gør i vores liv, børn, ægteskab osv. så vores venskab vil højst sansynligt holde livet ud også selvom vi bor 500 km fra hinanden nu her.

Jeg havde også en rigtig god veninde og vi mødte hinanden i 7. klasse, da hun begyndte i vores klasse... Vi blev straks veninder, men hun var så én af dem der var meget dårligt selskab for mig og hun var den primære grund til at jeg drak, festede og tog så mange stoffer som ung.

Hun løb ud foran en bil da hun var 18, fordi hun i over en uge ikke havde sovet (stoffer) og derfor fik en slem psykose, med hallucinationer og hvad dertil hører..

(Begge disse veninder er fra forældre med et misbrug af en art)

Resten af min venneflok, var jo selvfølgelig også heftige festmennesker, mange af dem i dag er alkoholikere, stofmisbrugere eller døde...

Men GODE venner var de i hvert fald.. Jeg er blot flyttet væk fra det miljø - heldigvis!!

Blev det opdaget af en pædagog i institutionen? - Hvor tidligt blev det opdaget?

Ikke hvad jeg ved af eller kan huske, men er sikker på min klasselærer godt vidste det.

Og kunne det være opdaget før?

Det aner jeg ikke.. Min mor har ikke lagt skjul på overfor andre at min far er alkoholiker, så jeg tror egentlig det er noget hun har sagt til lærerne når der har været klassemøder..

Hvad manglede i forhold til den indsats der forhåbentlig blev gjort, og hvad var godt?

Der blev ikke gjort noget.. Jo, min klasselærer ytrede hans mening omkring min afdøde veninde og min opførsel overfor min ældste veninde om at, enten var vi døde inden vi var 25 eller også ville vi være prostituerede inde på istedgade...

Den sætning fik jeg fra min ældste venindes mund af, ca. to uger før min veninde begik selvmord.

Jeg er interesseret i alt brugbart i forhold til DINE følelser. Skulle du handle ind for dine forældre?

Mine følelser er at jeg selvfølgelig gerne ville have haft at det havde været anderledes... Men jeg kan jo som voksen ikke gøre noget ved det nu her...

Men jeg må indrømme at fordi min far er alkoholiker, så finder jeg fyre jeg skal "redde" fra et misbrug... Rusmidler er ikke velkomne i mit hjem, fordi jeg som 22 årig fik en hashpsykose der gør at jeg stadig lever i en "rus" der selvfølgelig er til at styre efter så mange år.. Jeg har ikke rørt andet end alkohol, i små mængder, siden psykosen...

Min mand skal jeg heldigvis ikke redde for han har intet problem med hverken alkohol eller stoffer...

 

Skriv hvis du vil vide mere

Tusind tak for din flotte og meget åbne respons!

Puha, det er godt nok også noget af en barndom du har haft da!

Det er et rigtig stort ansvar du måtte tage i en ung alder, og det er desværre ikke en sjældenhed, at disse unge mennesker selv ender ude i skidt, når forældrene ikke længere er stabile, men friheden bliver helt ens egen.

At du tilmed mistede din veninde kort efter hendes sætning, var da lige prikken over iét og da dybt tragisk at hun måtte ende livet, fordi hendes forældre ikke kunne nosse sig sammen da hun var lille!

Tilmed er jeg super glad for, at du trods din psykose, har formået at nå til et sted i livet, hvor du trods alt formår at leve med din tilstand og med den hårde opvækst i bagagen. Jeg kender dig (sjovt nok) ikke, men jeg er hundre procent klar over, at det kræver en vis kvinde/mand at få sig selv løftet ud af sådant et miljø!

Mange tak for din gribende fortælling. Jeg skriver i pb hvis/når jeg vil vide mere

MGN~NGM<3 skriver:

Tusind tak for din flotte og meget åbne respons!

Puha, det er godt nok også noget af en barndom du har haft da!

Det er et rigtig stort ansvar du måtte tage i en ung alder, og det er desværre ikke en sjældenhed, at disse unge mennesker selv ender ude i skidt, når forældrene ikke længere er stabile, men friheden bliver helt ens egen.

At du tilmed mistede din veninde kort efter hendes sætning, var da lige prikken over iét og da dybt tragisk at hun måtte ende livet, fordi hendes forældre ikke kunne nosse sig sammen da hun var lille!

Tilmed er jeg super glad for, at du trods din psykose, har formået at nå til et sted i livet, hvor du trods alt formår at leve med din tilstand og med den hårde opvækst i bagagen. Jeg kender dig (sjovt nok) ikke, men jeg er hundre procent klar over, at det kræver en vis kvinde/mand at få sig selv løftet ud af sådant et miljø!

Mange tak for din gribende fortælling. Jeg skriver i pb hvis/når jeg vil vide mere

Velbekomme, jeg håber at du kan bruge noget af det jeg har skrevet

Desuden kom jeg i tanker om at da jeg var barn, hvordan jeg lagde mærke til at min far ikke var som de andre fædre...

Han kom hjem hver dag fra arbejde og skulle sove hans brændert ud i stolen.. Så derfor har min far faktisk ikke været særlig aktiv i det at opdrage, det har min mor stået for.. Men dengang vidste jeg ikke rigtig hvad det handlede om, der tænkte jeg bare at det var normalt..

Og vil lige sige at min far. trods hans alkoholisme aldrig har været voldelig overfor hverken min storebror eller jeg

Hvordan havde du det som barn?

Jeg havde det endelig okay, fordi min mor og far flyttede fra hinanden da jeg var 1år.. pga noget min fars lille bror gjorde...

men kampen med min far ønskede at se os vi skulle være voksen nok til at slæbes med i retten sige alt det min mor havde sagt og samtidig have vi et kæmpe HAD til den mand (far) hvordan kunne man elske ham når man kun så alle hans dårlige sider...

han lovede mig vi skulle flytte sammen fordi jeg elskede ham selv om mit had blev større han lovede en masse og ingen ting skete da jeg skulle lære at cykle slog han mig fordi han ikke kunne, hvis han passede mig som vist kun skete 2-3 gange ja der var ingen mad men slik, en nat vågede jeg hjemme ved ham fordi der kom et ordenlig brag, hvor hans spise bord var gået istykker og jeg spurgte hvad der var sket ingen ting sagde han og jeg sov videre....

følsen af at være barn når man elsker sin far og bygger et had op er utroligt hårdt, jeg var så bange for at tage telefonen til sidst fordi jeg troede det var ham, jeg kiggede over alt hvor jeg kig tænk hvis han var der, eller hvis vi skulle til en anden by at handle, tænk hvis han var der.... det gik bange år før jeg turede ringe selv og tage til den by han boede i....

men en dag døde han af hjerte stop vi var over lykkelige,....

NU:

jeg kunne slå så hårdt i hans bryst og græde af hele mit hjerte ville ønske jeg kunne fortælle ham hvor meget jeg savner ham hvor meget jeg ønsker han skulle være i mit liv hvor meget jeg ønsker at hjælpe ham..... men jeg har tilgivet ham det må jeg nød til for at komme videre......

han var kraftig alkoholiker, havde en stor grad af en deperation...

  Havde du gode venner?

jeg har altid haft gode venner da jeg var lille ind til jeg blev 16....

 men desværre med tiden er de forsvundet, jeg har svært ved at give mig 100% nu fordi jeg har oplevet så mange gange folk pisser på mig og har gjord mig ked af det og lyver for mig

  Blev det opdaget af en pædagog i institutionen? - Hvor tidligt blev det opdaget?

  Ingen viste hvordan min familie var......

  Jeg er interesseret i alt brugbart i forhold til DINE følelser. Skulle du handle ind for dine forældre?

selv om jeg altid var med til at handle ind for min mor var det ikke noget med min far af gøre for boede jo kun ved min mor hvor min far også kom ind i mellem....

hvis der er mere må du spørge

B&J skriver:

Hvordan havde du det som barn?

Jeg havde det endelig okay, fordi min mor og far flyttede fra hinanden da jeg var 1år.. pga noget min fars lille bror gjorde...

men kampen med min far ønskede at se os vi skulle være voksen nok til at slæbes med i retten sige alt det min mor havde sagt og samtidig have vi et kæmpe HAD til den mand (far) hvordan kunne man elske ham når man kun så alle hans dårlige sider...

han lovede mig vi skulle flytte sammen fordi jeg elskede ham selv om mit had blev større han lovede en masse og ingen ting skete da jeg skulle lære at cykle slog han mig fordi han ikke kunne, hvis han passede mig som vist kun skete 2-3 gange ja der var ingen mad men slik, en nat vågede jeg hjemme ved ham fordi der kom et ordenlig brag, hvor hans spise bord var gået istykker og jeg spurgte hvad der var sket ingen ting sagde han og jeg sov videre....

følsen af at være barn når man elsker sin far og bygger et had op er utroligt hårdt, jeg var så bange for at tage telefonen til sidst fordi jeg troede det var ham, jeg kiggede over alt hvor jeg kig tænk hvis han var der, eller hvis vi skulle til en anden by at handle, tænk hvis han var der.... det gik bange år før jeg turede ringe selv og tage til den by han boede i....

men en dag døde han af hjerte stop vi var over lykkelige,....

NU:

jeg kunne slå så hårdt i hans bryst og græde af hele mit hjerte ville ønske jeg kunne fortælle ham hvor meget jeg savner ham hvor meget jeg ønsker han skulle være i mit liv hvor meget jeg ønsker at hjælpe ham..... men jeg har tilgivet ham det må jeg nød til for at komme videre......

han var kraftig alkoholiker, havde en stor grad af en deperation...

  Havde du gode venner?

jeg har altid haft gode venner da jeg var lille ind til jeg blev 16....

 men desværre med tiden er de forsvundet, jeg har svært ved at give mig 100% nu fordi jeg har oplevet så mange gange folk pisser på mig og har gjord mig ked af det og lyver for mig

  Blev det opdaget af en pædagog i institutionen? - Hvor tidligt blev det opdaget?

  Ingen viste hvordan min familie var......

  Jeg er interesseret i alt brugbart i forhold til DINE følelser. Skulle du handle ind for dine forældre?

selv om jeg altid var med til at handle ind for min mor var det ikke noget med min far af gøre for boede jo kun ved min mor hvor min far også kom ind i mellem....

 

hvis der er mere må du spørge

Tusind tak for din respons, jeg er rigtig glad for, at du gav dig tid til at svare mig.

Det må være ufattelig hårdt, at elske sin forældre betingelsesløst men samtidig had ham for alle de svigt, og være bange for dette menneske.. :-(

Hvilke udfordringer har du senere i dit liv, men også dengang stået overfor i forhold til din far?

Når du siger, at ingen pædagoger eller lignende vidste det, hvordan kan det være? Tror du? Kunne det have været opdaget? Altså vil du mene, at der var tydelig tegn der kunne have været taget hånd om?

Endnu engang mange tak!

MGN~NGM<3 skriver:

Tusind tak for din respons, jeg er rigtig glad for, at du gav dig tid til at svare mig.

Det må være ufattelig hårdt, at elske sin forældre betingelsesløst men samtidig had ham for alle de svigt, og være bange for dette menneske.. :-(

Hvilke udfordringer har du senere i dit liv, men også dengang stået overfor i forhold til din far?

Når du siger, at ingen pædagoger eller lignende vidste det, hvordan kan det være? Tror du? Kunne det have været opdaget? Altså vil du mene, at der var tydelig tegn der kunne have været taget hånd om?

Endnu engang mange tak!

Hvilke udfordringer har du senere i dit liv, men også dengang stået overfor i forhold til din far?

NU:

Lider jeg af angst for mennesker, og har det stadig ikke godt med at tage den mobil.

jeg har bygget et skjold op ingen skal gøre mig ondt, når de gør det bryder jeg sammen.

jeg har ingen job inu søger som en besat men tror helt klart på det også er fordi jeg har den angst......

når jeg skal til samtale på kommunen og sådan nogle steder bryder jeg sammen fordi jeg ikke ved hvad der skal ske mit liv ligger meget idag skal jeg det idag skal jeg det og jeg ved hvad der skal ske alle nye ting er jeg bange for osv...

DENGANG:

I mange år slog jeg desværre mine søskende fordi det havde jeg jo lært. den dag idag har vi et godt forhold til hinanden og jeg er meget ked af jeg gjorde det

Når du siger, at ingen pædagoger eller lignende vidste det, hvordan kan det være? Tror du? Kunne det have været opdaget?

ingen har vist synelige tegn på min far drak.... slet ingen så tror slet ikke det kunne opdages, ikke ud over jeg var dårlig til at læse det var det jeg byggede det den klade pige op som jeg var og som jeg stadig er ..... hun ville gerne ud også når vi kom hjem så var det hele jo ikke så sjovt, hvis man kan kalde det når jeg var i skole var alt godt

Altså vil du mene, at der var tydelig tegn der kunne have været taget hånd om?

Ikke omkring min fars druk, jo amtet kunne tidligere have stoppet samværet med ham så vi ikke var tvunget alt det skidt igennem som vi gjorde, hver gang der lå en brun konvelut ude i postkassen viste vi nu skulle vi i amtet igen, det har også gjord jeg blev den voksende..... desværre...

men i det hele, har det jo ikke kun været min far, min mor, blev for hurtig mor og hun var for ung så der var mange ting der gik ud over os vi blev hendes veninder steder for børn vi skulle og lytte til mange ting hun drikker dog ikke, hun er stadig sådan den dag idag ja jeg elsker hende men kan ikke bare sparke hende ud af mit liv men har sat hende på en afstand så det er jeg ikke går helt agurk på hende..... for vores søn elsker hende utrolig højt