Drømme skriver:
Har været igennem noget af det samme med min x, han var virkelig foefærdelig.
og når jeg sidder og læser hvad du skriver, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor stor en kamp det var for mig at gå fra ham. Men jeg er lykkelig for jeg turde stå op mod ham og gå fra ham.
har du en ven eller veninde du kan snakke med og som kan støtte dig ?
en veninde sagde til mig, da jeg fortalte hende om mit daværende forhold, at jeg burde tænke mig om, og finde ud af om jeg virkelig ville acceptere at blive så undertrykt af en kæreste. Hun sagde jeg burde overveje at gå fra ham nu (altså dengang), for hvis ikke nu, hvornår så ?
det vil kun blive sværere med tiden. når først hus, ring, arbejde, børn kommer ind i billedet er det bare ikke nær så let at smutte. Og jeg frygtede hver dag, at han ville udøve vold, selvom det aldrig skete. Når jeg ser tilbage på det, har jeg svært ved at forstå jeg kunne leve over tre år sammen med ham, i frygt, og i og for sig ensomhed - han var skide jaloux, så venner var begrænset for mig.
jeg håber du vil tænke det samme igennem. Du fortjener bedre! og hvis ikke nu, hvor su har et barn på vej, hvornår så ?
Puha, jeg oplever næsten det samme...Jeg vil prøve og kæmpe videre, med en terapi...Men tak for det 
