Slave?

Føler at jeg bliver behandlet som en slave

Jeg vil kun have et godt liv, kærlighed, blive elsket, snakke pænt og godt, stille og roligt...Familie liv.
Men min mand vil ikke give mig kærlighed/vise det ''For så bliver jeg snoppet tror han''Ligesom alle de andre han har haft noget kørende med før i tiden  Hvorfor tro at jeg også skal blive sådan? Når jeg selv kan finde ud af at elske, tro, stole, lave sjov/ballade, vise kærligheden hverdag, snakke godt og roligt.

Men når han begynder med det her bliver jeg automatisk påvirket af ham, og jeg begynder at blive meget ked af det efter og græder, hvorfor græder du, der er intet og græde over siger han så

Nu skal vi snart have et barn sammen, og håber på at det bliver bedre, det er det eneste jeg vil have men synes i jeg tænker forkert? er det forkert af mig...

Ville lige fortælle jer at jeg har fortalt ham det her flere gange, men han kan ikke forandre sig, han er fortsat sådan.

Men slave ja, idag råber han af mig inde fra stuen mens jeg står i køkkenet og rydder op, vi har et stort hus så jeg kunne ikke høre ham, han går så amok, og ber mig om at hente vand til ham Hva fanden kan du ikke rejse dig op selv, hvad har du ben og arme til? jeg er ikke din slave, det ville være noget andet hvis jeg var hos dig og sad med dig i stuen, og du bedte mig om det pænt, så havde jeg da gjort det...Men nej, jeg hørte ham nu skulle jeg ikke lyve siger han så, ærlig talt er træt af det hele

Hold da op .. Jeg synes du skal overveje om du vil have at dit barn skal se sin mor blive behandlet sådan .. Er det værdier du vil fører videre?

Hvis det var mig ville jeg havde forlangt at han/i gik i terapi og hvis det ikke hjalp så var jeg smuttet..

til dig - husk du fortjener bedre..

Anonym skriver:

Føler at jeg bliver behandlet som en slave

Jeg vil kun have et godt liv, kærlighed, blive elsket, snakke pænt og godt, stille og roligt...Familie liv.
Men min mand vil ikke give mig kærlighed/vise det ''For så bliver jeg snoppet tror han''Ligesom alle de andre han har haft noget kørende med før i tiden  Hvorfor tro at jeg også skal blive sådan? Når jeg selv kan finde ud af at elske, tro, stole, lave sjov/ballade, vise kærligheden hverdag, snakke godt og roligt.

Men når han begynder med det her bliver jeg automatisk påvirket af ham, og jeg begynder at blive meget ked af det efter og græder, hvorfor græder du, der er intet og græde over siger han så

Nu skal vi snart have et barn sammen, og håber på at det bliver bedre, det er det eneste jeg vil have men synes i jeg tænker forkert? er det forkert af mig...

Ville lige fortælle jer at jeg har fortalt ham det her flere gange, men han kan ikke forandre sig, han er fortsat sådan.

Men slave ja, idag råber han af mig inde fra stuen mens jeg står i køkkenet og rydder op, vi har et stort hus så jeg kunne ikke høre ham, han går så amok, og ber mig om at hente vand til ham Hva fanden kan du ikke rejse dig op selv, hvad har du ben og arme til? jeg er ikke din slave, det ville være noget andet hvis jeg var hos dig og sad med dig i stuen, og du bedte mig om det pænt, så havde jeg da gjort det...Men nej, jeg hørte ham nu skulle jeg ikke lyve siger han så, ærlig talt er træt af det hele

det var da en mærkelig idé, han har fået, at du skulle blive snobbet  hvordan skulle han kunne vide det, hvis ikke han har prøvet det med dig?

og jeg synes på ingen måde, det er forkert af dig, at ville føle dig elsket. det er da fuldt ud normalt, at man vil føle sig elsket af sin partner. kærlighed skal gå begge veje i et forhold - ikke kun én vej.

jeg har prøvet præcis det samme med min nuværende kæreste. han ændrede totalt ædfærd og blev rigtig strid og led, følte mig også som hans slave. men jeg tog en alvorlig snak med ham, hvor jeg fortalte ham, jeg ikke fandt mig i det, og jeg ville forlade ham, hvis ikke han stoppede omgående med det pjat. og så ændrede han sig, for han kunne godt se, han ikke havde behandlet mig ordentligt, og nu har vi været lykkeligt sammen i 3½ år. 

men jeg synes, hvis du ikke kan leve med det, og du adskillige gange har prøvet at snakke med ham om tingene, at du bør gå fra ham. ingen fortjener at leve i et forhold, hvor man ikke føler sig elsket, men istedet føler sig som en slave. for hvordan vil det ikke være, når jeres barn kommer til verden? skal barnet opleve, at mor er ulykkelig, og far råber over et sølle glas vand?

hvad end du vælger at gøre, så held og lykke med det! 

Tvillingemor90 skriver:

Hold da op .. Jeg synes du skal overveje om du vil have at dit barn skal se sin mor blive behandlet sådan .. Er det værdier du vil fører videre?

Hvis det var mig ville jeg havde forlangt at han/i gik i terapi og hvis det ikke hjalp så var jeg smuttet..

til dig - husk du fortjener bedre..

Han vil nok ikke det der terapi, selvom det kun er godt og det bedste jeg vil prøve og gøre for os, for at redde vores forhold, min familie...Han har det ellers fint og er glad, men han mangler bare lige lidt mere penge i sit liv synes han...Det er det eneste han siger, at han nu også skal blive far meget snart at nu er det meste overstået

frkanonym skriver:

det var da en mærkelig idé, han har fået, at du skulle blive snobbet  hvordan skulle han kunne vide det, hvis ikke han har prøvet det med dig?

og jeg synes på ingen måde, det er forkert af dig, at ville føle dig elsket. det er da fuldt ud normalt, at man vil føle sig elsket af sin partner. kærlighed skal gå begge veje i et forhold - ikke kun én vej.

jeg har prøvet præcis det samme med min nuværende kæreste. han ændrede totalt ædfærd og blev rigtig strid og led, følte mig også som hans slave. men jeg tog en alvorlig snak med ham, hvor jeg fortalte ham, jeg ikke fandt mig i det, og jeg ville forlade ham, hvis ikke han stoppede omgående med det pjat. og så ændrede han sig, for han kunne godt se, han ikke havde behandlet mig ordentligt, og nu har vi været lykkeligt sammen i 3½ år. 

men jeg synes, hvis du ikke kan leve med det, og du adskillige gange har prøvet at snakke med ham om tingene, at du bør gå fra ham. ingen fortjener at leve i et forhold, hvor man ikke føler sig elsket, men istedet føler sig som en slave. for hvordan vil det ikke være, når jeres barn kommer til verden? skal barnet opleve, at mor er ulykkelig, og far råber over et sølle glas vand?

hvad end du vælger at gøre, så held og lykke med det! 

Du har 100% ret, tusind tak for det.. Jeg vil kæmpe lidt i nu ihvertfald, for har ingen og intet i mit liv...Lang historie, men hvis du er nysgerrig og ikke kunne forstå hvad jeg mente er du velkommen til at skrive privat

Anonym skriver:

Du har 100% ret, tusind tak for det.. Jeg vil kæmpe lidt i nu ihvertfald, for har ingen og intet i mit liv...Lang historie, men hvis du er nysgerrig og ikke kunne forstå hvad jeg mente er du velkommen til at skrive privat

jeg kan ikke skrive privat, når du er anonym ..

og vil også gerne fortælle min historie, om præcis din situation, hvis du er nysgerrig

Anonym skriver:

Føler at jeg bliver behandlet som en slave

Jeg vil kun have et godt liv, kærlighed, blive elsket, snakke pænt og godt, stille og roligt...Familie liv.
Men min mand vil ikke give mig kærlighed/vise det ''For så bliver jeg snoppet tror han''Ligesom alle de andre han har haft noget kørende med før i tiden  Hvorfor tro at jeg også skal blive sådan? Når jeg selv kan finde ud af at elske, tro, stole, lave sjov/ballade, vise kærligheden hverdag, snakke godt og roligt.

Men når han begynder med det her bliver jeg automatisk påvirket af ham, og jeg begynder at blive meget ked af det efter og græder, hvorfor græder du, der er intet og græde over siger han så

Nu skal vi snart have et barn sammen, og håber på at det bliver bedre, det er det eneste jeg vil have men synes i jeg tænker forkert? er det forkert af mig...

Ville lige fortælle jer at jeg har fortalt ham det her flere gange, men han kan ikke forandre sig, han er fortsat sådan.

Men slave ja, idag råber han af mig inde fra stuen mens jeg står i køkkenet og rydder op, vi har et stort hus så jeg kunne ikke høre ham, han går så amok, og ber mig om at hente vand til ham Hva fanden kan du ikke rejse dig op selv, hvad har du ben og arme til? jeg er ikke din slave, det ville være noget andet hvis jeg var hos dig og sad med dig i stuen, og du bedte mig om det pænt, så havde jeg da gjort det...Men nej, jeg hørte ham nu skulle jeg ikke lyve siger han så, ærlig talt er træt af det hele

Det er da en træls holdning til kærlighed han har. Det lyder til han har haft nogle dårlige oplevelser, som gør han tror kærlighed er bedst på den måde. Han gør det sikkert for at passe på sig selv, det kræver nok en del tillid fra din side af. Som en skrev herinde ville det være en rigtig god ide med par-terapi. Jeg tror det kunne åbne op for ham, og få dig til at forstå jeg synes tit der bare bliver sagt "bare ud med ham" sikke en holdning! Vi består jo alle af en masse mønstre vi har med hjemme fra, og fået af erfaringer! Og vi skal lære at passe sammen som par. Det med at tage et glas vand med ind, det kunne jeg sagtens finde på at spørge min kæreste om, og omvendt når nu jeg alligevel kom fra køkkenet. Men at blive sur, det ikke okay! Så kunne han selvfølgelig hente det selv, hvis det ikke bliver gjort hurtig nok

Held og lykke med det hele

Gensidig respekt.

Det er da i hvert fald noget han ikke ejer.

Synes du skal tænke seriøst over om det er sådan du og jeres barn vil leve resten af livet.

Anonym skriver:

Føler at jeg bliver behandlet som en slave

Jeg vil kun have et godt liv, kærlighed, blive elsket, snakke pænt og godt, stille og roligt...Familie liv.
Men min mand vil ikke give mig kærlighed/vise det ''For så bliver jeg snoppet tror han''Ligesom alle de andre han har haft noget kørende med før i tiden  Hvorfor tro at jeg også skal blive sådan? Når jeg selv kan finde ud af at elske, tro, stole, lave sjov/ballade, vise kærligheden hverdag, snakke godt og roligt.

Men når han begynder med det her bliver jeg automatisk påvirket af ham, og jeg begynder at blive meget ked af det efter og græder, hvorfor græder du, der er intet og græde over siger han så

Nu skal vi snart have et barn sammen, og håber på at det bliver bedre, det er det eneste jeg vil have men synes i jeg tænker forkert? er det forkert af mig...

Ville lige fortælle jer at jeg har fortalt ham det her flere gange, men han kan ikke forandre sig, han er fortsat sådan.

Men slave ja, idag råber han af mig inde fra stuen mens jeg står i køkkenet og rydder op, vi har et stort hus så jeg kunne ikke høre ham, han går så amok, og ber mig om at hente vand til ham Hva fanden kan du ikke rejse dig op selv, hvad har du ben og arme til? jeg er ikke din slave, det ville være noget andet hvis jeg var hos dig og sad med dig i stuen, og du bedte mig om det pænt, så havde jeg da gjort det...Men nej, jeg hørte ham nu skulle jeg ikke lyve siger han så, ærlig talt er træt af det hele

Har været igennem noget af det samme med min x, han var virkelig foefærdelig.

og når jeg sidder og læser hvad du skriver, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor stor en kamp det var for mig at gå fra ham. Men jeg er lykkelig for jeg turde stå op mod ham og gå fra ham.

har du en ven eller veninde du kan snakke med og som kan støtte dig ?

en veninde sagde til mig, da jeg fortalte hende om mit daværende forhold, at jeg burde tænke mig om, og finde ud af om jeg virkelig ville acceptere at blive så undertrykt af en kæreste. Hun sagde jeg burde overveje at gå fra ham nu (altså dengang), for hvis ikke nu, hvornår så ?

det vil kun blive sværere med tiden. når først hus, ring, arbejde, børn kommer ind i billedet er det bare ikke nær så let at smutte. Og jeg frygtede hver dag, at han ville udøve vold, selvom det aldrig skete. Når jeg ser tilbage på det, har jeg svært ved at forstå jeg kunne leve over tre år sammen med ham, i frygt, og i og for sig ensomhed - han var skide jaloux, så venner var begrænset for mig.

jeg håber du vil tænke det samme igennem. Du fortjener bedre! og hvis ikke nu, hvor su har et barn på vej, hvornår så ?

banana3 skriver:

Det er da en træls holdning til kærlighed han har. Det lyder til han har haft nogle dårlige oplevelser, som gør han tror kærlighed er bedst på den måde. Han gør det sikkert for at passe på sig selv, det kræver nok en del tillid fra din side af. Som en skrev herinde ville det være en rigtig god ide med par-terapi. Jeg tror det kunne åbne op for ham, og få dig til at forstå jeg synes tit der bare bliver sagt "bare ud med ham" sikke en holdning! Vi består jo alle af en masse mønstre vi har med hjemme fra, og fået af erfaringer! Og vi skal lære at passe sammen som par. Det med at tage et glas vand med ind, det kunne jeg sagtens finde på at spørge min kæreste om, og omvendt når nu jeg alligevel kom fra køkkenet. Men at blive sur, det ikke okay! Så kunne han selvfølgelig hente det selv, hvis det ikke bliver gjort hurtig nok

Held og lykke med det hele

Præcis tak for det Jeg vil prøve med den terapi, så må jeg se hvad han vil sige...