Jeg har forsøgt at forklare mig dilemma så godt jeg kan, men det resulterede så også i at det blev rimelig langt 
Håber dog stadig at det er forståeligt og ikke for forvirrende 
Manden og jeg startede i barnløshedsbehanling i oktober, efter forgæves at have forsøgt at blive gravide i 1½ år.
Første forsøg måtte dog aflyses da jeg lagde mig syg med influenza.
Andet forsøg kom så i november. Testede positiv ved forventet mens den 11/11. Vi var glade, men alligevel ikke overlykkelige, fordi vi havde utrolig svært ved at tro på det var sandt. Som dagene gik, forblev testene stadig positive både graviditetstestene og blodprøverne steg også fint, men jeg begyndte at pletbløde – det kan være normalt at der sidder gammelt blod efter man har fået taget æg ud – men vi havde svært ved at forholde os positive, selvom vi ønskede og håbede på det bedste.
Den 2/12 var vi en tur i Bilka og jeg fik et jag i maven, virkelig så ondt jeg begyndte at græde. Vi tog til vagtlægen og fik konstateret en graviditet udenfor livmoderen. Jeg var grædefærdig og min mand var også helt nede. 
Den 3/12 skulle jeg opereres og lå sygemeldt i 3 uger fra arbejdet.
Det skal lige siges at min chef kender til barnløshedsbehandlingen.
Den 17/12 startede jeg på arbejde igen. Og fik med det samme at vide af min chef at han havde ansat en mere. En driftleder, altså en som pludselig skulle have ansvaret i stedet for mig. Jeg var blevet ”degraderet” kan man vel sige! Sikke et chok at få! 
Jeg var ikke længere den ansvarlige, og alle planer om at han ville ansætte en elev (som jeg skulle ”styre” blev jo heller ikke til noget) – for som han sagde, mente han ikke at jeg kunne det. Men føler bare at hans begrundelse er bundet ud i at han har været alene (med vikar) i de 3 uger jeg var syg.
Dertil skal det så lige siges at vi har for høj pattegrisedødelighed, og vi har prøvet ALT føler jeg, men det er nok også derfor han vælger en til at komme og styre det.
Som du måske har regnet ud, er dette arbejde er jo inden for landbruget.
Vi har kun været os to, og nogle gange har han lejet en vikar og derfor har det også været hårdt for min chef, da jeg var væk i 3 uger, men har ellers kun været sygemeldt én gang før, en uge i oktober da jeg lå med influenza.
Jeg har i alt arbejdet for ham i 2½ år. Lidt over 1 år som elev og nu som ansvarlig/fastansat.
Nå, men der er lønforhandling her 1/1-13 ifølge kontrakten. Og må indrømme at jeg ikke rigtig ved om jeg tør spørge om lønforhøjelse når han har givet udtryk for at jeg ikke kan ”styre” en elev, men på den anden side har jeg heller ikke det næste skridt i uddannelsen, som ville være driftleder, som er en der skal kunne den slags. Jeg er ”kun” uddannet landmand.
Og ja, hende før mig arbejdede kun hver 3. Weekend, og jeg har arbejdet hver 2. Weekend hele 2012, til samme løn, ved godt at jeg selv har accepteret det, men følte jeg ikke skulle kræve for meget, da han havde givet udtryk for at det ikke gik ret godt økonomisk.
Udover det har jeg taget en del overarbejde, mod betaling selvfølgelig, men igen noget jeg har gjort for at det hele kunne løbe rundt når vi var underbemandet.
Hvad ville du gøre i min situation?
Bede om et møde ang. lønforhandling (forhåbentlig lønforhøjelse, og forsøge at fokusere på alle de ting jeg har gjort godt i alt den tid) ???
… Eller …
Droppe det og lade det være som det er ???
Hvis du stadig er med så langt, så tak for hjælpen 
