Brug for hjælp ang. spisesituation (snart 3 år)

Jeg har en søn på snart 3 år, og han er lidt af en krudtugle, han har så svært ved at sidde stille.....

Da vi synes han var blevet for stor til at sidde i babystolen - med sele, tænkte vi at nu var det tid til Trip Trap stolen...

Men uha vi har vores problemer, han vil ikke blive siddende, han hopper op og ned af den, går rundt i stuen, vil lege og alt muligt andet end at spise.
Det samme gælder middagssituationen, og vi ved jo der intet er i dagplejen (selvfølgelig!)

Nogen gange er han god til at spise, ved at han tager en bid, går rundt, kravler op, tager en bid osv. osv.
Det er sjældent han bliver siddende et helt måltid igennem... Han har virkelig, virkelig krudt i måsen...
Man kan se det hele kører på ham, hans koncentration er alle andre steder end på det vi skal nu.. og jeg aner ikke mine levende råd for hvad jeg skal gøre...

Jeg ved selvfølgelig at han er i trodsalderen nu, det kan vi se på da andre daglige udfordringer vi har med ham - for han lytter slet ikke efter hvad vi siger til ham, han vil det hele selv

Med hvad stiller vi op?

Skal jeg satse på, det bare er en fase og "lade" ham gøre det, selvfølgelig ikke rose ham for det, men bare acceptere det?
Eller skal jeg virkelig gå ind og opdrage ham? (og hvilke forslag har i så?)

Hvordan er det hjemme hos jer?

Håber virkelig på at høre nogle situationer hjemmefra samt forslag.

Knus en fortvivlet mor!

Anonym skriver:

Jeg har en søn på snart 3 år, og han er lidt af en krudtugle, han har så svært ved at sidde stille.....

Da vi synes han var blevet for stor til at sidde i babystolen - med sele, tænkte vi at nu var det tid til Trip Trap stolen...

Men uha vi har vores problemer, han vil ikke blive siddende, han hopper op og ned af den, går rundt i stuen, vil lege og alt muligt andet end at spise.
Det samme gælder middagssituationen, og vi ved jo der intet er i dagplejen (selvfølgelig!)

Nogen gange er han god til at spise, ved at han tager en bid, går rundt, kravler op, tager en bid osv. osv.
Det er sjældent han bliver siddende et helt måltid igennem... Han har virkelig, virkelig krudt i måsen...
Man kan se det hele kører på ham, hans koncentration er alle andre steder end på det vi skal nu.. og jeg aner ikke mine levende råd for hvad jeg skal gøre...

Jeg ved selvfølgelig at han er i trodsalderen nu, det kan vi se på da andre daglige udfordringer vi har med ham - for han lytter slet ikke efter hvad vi siger til ham, han vil det hele selv

Med hvad stiller vi op?

Skal jeg satse på, det bare er en fase og "lade" ham gøre det, selvfølgelig ikke rose ham for det, men bare acceptere det?
Eller skal jeg virkelig gå ind og opdrage ham? (og hvilke forslag har i så?)

Hvordan er det hjemme hos jer?

Håber virkelig på at høre nogle situationer hjemmefra samt forslag.

Knus en fortvivlet mor!

Hos os er vi meget konservative, for her sidder man på sin stol og spiser og går ikke frem og tilbage til maden. 

Vi sidder altid ved spisebordet og der er ingen udenomsting såsom TV osv. til at forstyrre. Laura er desuden selv med til at lave maden og har været det siden hun var 2,5 år. På den måde får hun også et andet forhold til maden, synes jeg

Baagøe skriver:

Hos os er vi meget konservative, for her sidder man på sin stol og spiser og går ikke frem og tilbage til maden. 

Vi sidder altid ved spisebordet og der er ingen udenomsting såsom TV osv. til at forstyrre. Laura er desuden selv med til at lave maden og har været det siden hun var 2,5 år. På den måde får hun også et andet forhold til maden, synes jeg

Vi har heller ikke TV tændt, det er ALTID slukket under maden, og har altid været det...

Men hvordan siger man at han skal blive siddende?
Skal man bare holde stolen fast så han ikke kan skubbe den tilbage og kravle ned og se på ham græde og være ked af det og frustreret hele situationen igennem i et par dage og så er den skid overstået?

For det har jeg det svært ved...

Han har heller ikke rigtig koncentration til at være med i madlavningen, han vil gerne hjælpe med kartoflerne og gulerødder osv. men det er kun kortvarigt

Tak for svar

Anonym skriver:

Vi har heller ikke TV tændt, det er ALTID slukket under maden, og har altid været det...

Men hvordan siger man at han skal blive siddende?
Skal man bare holde stolen fast så han ikke kan skubbe den tilbage og kravle ned og se på ham græde og være ked af det og frustreret hele situationen igennem i et par dage og så er den skid overstået?

For det har jeg det svært ved...

Han har heller ikke rigtig koncentration til at være med i madlavningen, han vil gerne hjælpe med kartoflerne og gulerødder osv. men det er kun kortvarigt

Tak for svar

Laura hjælper også kun kortvarigt, men der sker hver dag og vil taler lidt om, hvor tingene kommer fra osv. 

Jeg ville forsøge at tage en kold tyrker, og venligt men bestemt påpege, at det ikke er i orden, hvis han går til og fra hele tiden. Det virker jo lidt som om tingene kører efter hans hoved lige nu,  og det fungerer ikke for hverken ham eller jer, da begge parter er frustreret. 

Hvordan er han i BH/VS/DP?

jeg undrer mig lidt ..

hvad har han siddet på indtil nu? babystol med sele skriver du men hvad ? ..

hmmm ... får han lov at spise selv? (det tager som regel lidt længere tid- men er mere spændende ) .. skal man hjemme ved jer sidde ved bordet indtil alle er færdige? ( så ville jeg enten afskaffe det eller selv spise hurtigere)

Jeg ville sige at kan skal sidde til han er færdig med at spise og så have konsekvens - hvis han har sagt tak for mad er der bare ikke mere mad før næste måltid (evt mellemmåltid) ved aften er der ikke mad igen før næste morgen ..

Serina har perioder hvor hun ikke er god til at spise alt det hun godt kunne .. hun får ikke mad efter aftensmad .. hvis hun kommer i tanke om at hun er sulten når hun er kommet i seng får hun at vide at der er mad igen imorgen tidlig .. hvis hun kommer i tanke om at hun er sulten inden hun kommer i seng (og vi har spist allerede kl 17- hvilket nærmest aldrig sker mere) får hun en kvart rugbrød med smør (og ikke andet) ..

Baagøe skriver:

Laura hjælper også kun kortvarigt, men der sker hver dag og vil taler lidt om, hvor tingene kommer fra osv. 

Jeg ville forsøge at tage en kold tyrker, og venligt men bestemt påpege, at det ikke er i orden, hvis han går til og fra hele tiden. Det virker jo lidt som om tingene kører efter hans hoved lige nu,  og det fungerer ikke for hverken ham eller jer, da begge parter er frustreret. 

Hvordan er han i BH/VS/DP?

Jamen i dagpleje bliver han jo siddende...

Så du synes vi skal tage den bestemt?
For vi kan ikke sige det pænt til ham, han virker fuldstændig ligeglad og det kunne ikke rage ham mindre...

Det vil være at holde stolen fast så han ikke kan kravle ned.. og vi har prøvet det, og vi kan bare ikke koncentrere os om at spise vores mad fordi han græder og græder og græder

gør det hyggeligt for ham at blive siddende.

i har jo selv skabt problemet ved at havde ham fastspændt. så han ikke fra lille har lært frivilligt at blive der.

så selfølgelig vil han afprøve sine nye mugeligheder.

lad som ingenting med ryd af når i har spist...

også hyg jer tal med ham. ikke til ham. og lad som ingenting når han går...

gad vide om han så ikke ret hurtigt bliver når nu han finder ud af at det er det i gør og han har afprøvet den nye mugelighed.

serinasmor skriver:

jeg undrer mig lidt ..

hvad har han siddet på indtil nu? babystol med sele skriver du men hvad ? ..

hmmm ... får han lov at spise selv? (det tager som regel lidt længere tid- men er mere spændende ) .. skal man hjemme ved jer sidde ved bordet indtil alle er færdige? ( så ville jeg enten afskaffe det eller selv spise hurtigere)

Jeg ville sige at kan skal sidde til han er færdig med at spise og så have konsekvens - hvis han har sagt tak for mad er der bare ikke mere mad før næste måltid (evt mellemmåltid) ved aften er der ikke mad igen før næste morgen ..

Serina har perioder hvor hun ikke er god til at spise alt det hun godt kunne .. hun får ikke mad efter aftensmad .. hvis hun kommer i tanke om at hun er sulten når hun er kommet i seng får hun at vide at der er mad igen imorgen tidlig .. hvis hun kommer i tanke om at hun er sulten inden hun kommer i seng (og vi har spist allerede kl 17- hvilket nærmest aldrig sker mere) får hun en kvart rugbrød med smør (og ikke andet) ..

Han har siddet i en Ikea højstol med sele indtil for 2 måneder siden...

Han får lov at spise selv, og vi er rimelig afslappede med hvordan han spiser, han må gerne undersøge sin mad - selvfølgelig ikke lege med det, det gør han nu heller ikke.

Man behøver ikke sidde ved bordet indtil alle er færdige, han må gerne forlade bordet når han er færdig og har sagt tak for mad

Hvis vi siger han skal blive siddende til han har spist, (selvom vi lige er startet og han ikke har rørt det), skubber han tallerknen væk og siger tak for mad og rejser sig.. og han spiser ikke mere..

og han får heller ikke mere... Aftensmaden er den mad han får tilbudt og ikke andet bagefter... det er vi rimelig konsekvente med.. Han kan få vand...

Tak for svar

Anonym skriver:

Jamen i dagpleje bliver han jo siddende...

Så du synes vi skal tage den bestemt?
For vi kan ikke sige det pænt til ham, han virker fuldstændig ligeglad og det kunne ikke rage ham mindre...

Det vil være at holde stolen fast så han ikke kan kravle ned.. og vi har prøvet det, og vi kan bare ikke koncentrere os om at spise vores mad fordi han græder og græder og græder

Ja, de gange Laura ikke har villet sidde ordentligt, har jeg taget kampen og ellers har hun fået lov at gå fra bordet, men ikke fået noget mad, da hun ikke ville have. Hun ved godt, at har man sagt tak for mad, betyder det, at måltidet er afsluttet...

raca skriver:

gør det hyggeligt for ham at blive siddende.

i har jo selv skabt problemet ved at havde ham fastspændt. så han ikke fra lille har lært frivilligt at blive der.

så selfølgelig vil han afprøve sine nye mugeligheder.

lad som ingenting med ryd af når i har spist...

også hyg jer tal med ham. ikke til ham. og lad som ingenting når han går...

gad vide om han så ikke ret hurtigt bliver når nu han finder ud af at det er det i gør og han har afprøvet den nye mugelighed.

Mht. selen i Ikea stolen, er det noget han selv har valgt, vi brugte da han var helt lille, men har selv spændt den igen og igen selvom vi har sagt, at han ikke behøvede...han blev faktisk sur hvis ikke han måtte spænde sig fast...

Jeg har lidt svært ved at tyde hvad du mener vi skal gøre?

Skal vi bare lade som ingenting når han forlader stolen? dvs. bare lade det være det? og så ignorere ham fuldstændig?
og så rydde op når vi har spist færdigt?

Tak for svar