Puha, sikke et langt, forvirrende og rodet indlæg. Men du er jo også både syg og emotionelt oppe at køre, og jeg antager, det også virker direkte terapeutisk for dig at få det hele skrevet ned, hvilket er godt! (Du prøver dog at skjule din søns køn, men får skrevet "han" eller "min søn" flere gange. - Blot ment som et venligt hint)
Jeg fik læst det hele igennem og kan sagtens forstå dig!
Jeg havde dælme også lagt moar på is en rum tid efter sådan en episode! Det lyder som om, du godt kan bruge lidt tid til lige at genfinde dig selv og din tillid til dine egne egenskaber som mor efter sådan en omgang rendyrket kanøflen! Det lyder heller ikke, som du selv siger, at det har nogen som helst effekt at sige fra og bede hende respektere at det altså er dig, der er moderen, og derfor kan jeg ikke se, hvad du ellers kan stille op. Hvis hun bare er stædig og bedrevidende, er du lidt på Herrens mark. Allerede da hun truede med kommunen, havde jeg nok selv set alvorligt rødt og losset hende af H til... Jeg tror dog, det er vigtigt at du forklarer hende råt for usødet, præcis hvorfor du vælger at droppe kontakten til hende noget tid, da hun ellers måske bare vil tænke at du opfører dig som en pigesur lille tøs og ikke forstår essensen i problemet. - Det er nu ikke sikkert, hun alligevel tager det alvorligt, det lyder ikke sådan.
Godt at din mand bakker dig op, bed ham evt. om at være lidt mere gavmild med komplimenterne det næste stykke tid, mens du slikker dine sår. 
Stort, medfølende kram!
Jeg håber, I får en god nytårsaften og kan finde andre, mere empatiske mennesker, at fejre den sammen med.
Anmeld