Hæver du stemmen?

hæve stemmen jeps.. men han har så også at han er vant til rigtig meget larm ende i vuggestuen så det er mest når han har været dernede og lige er kommet hjem at der skal lidt mere tryk på når man siger nej til ham...

ofte så stopper han faktisk sig selv og siger nej og vender sig og går væk fra det han ved han ikke må de dage er man bare ekstra glad for ham

Han er kun 15 mdr. så alt skal jo afprøves en del gange førend det hænger ved... men det her med juleferie er faktisk supergodt for så kan vi få sat de gode vaner ind igen og så håbe på at de bliver der fremfor de dårlige vaner han har fra vuggestuen af...

specielt drejer det sig om spisning... en ting er at han gerne vil mærke maden med fingrene fair nok det er en del af hans udvikling men han får altså ikke lov til at smide med det eller smadre det rundt over hele bordet... dårlige vaner han har fra vuggestuen er også ting som at proppe maden ned i sit drikkeglas eller hælde indholdet af glasset udover sin mad eller udover bordet... Allerede nu efter at have haft ham hjemme siden fredag d. 21 december er der bedring på det område...

Jeg råber ikke af mine børn, men jeg hæver stemmen når jeg virkelig mener det. De har en mani med at tænde lyset konstant, over hele huset. Og når vi så slukker det, ja så tænder de det da bare igen. Der må vi altså sommetider lige op og markere, og så lader de også være. Indtil næste gang de synes det er sjovt at lege med lyset. Synes børn skal have lov til at afprøve grænser. De gør det for at teste hvor langt de kan gå og hvad konsekvenserne bliver. Kan ikke døje den der med "Hvis ik du stopper nu ryger du i seng". At komme i seng skal ikke være en straf. Jeg plejer altid at sige "nej" i en fast tone, og fungerer det ikke, ja så fjerner jeg barnet fra det det er i gang med, mens jeg siger nej igen. Timeout og skammekrog bruger vi ikke.

Faith skriver:

Jeg råber ikke af mine børn, men jeg hæver stemmen når jeg virkelig mener det. De har en mani med at tænde lyset konstant, over hele huset. Og når vi så slukker det, ja så tænder de det da bare igen. Der må vi altså sommetider lige op og markere, og så lader de også være. Indtil næste gang de synes det er sjovt at lege med lyset. Synes børn skal have lov til at afprøve grænser. De gør det for at teste hvor langt de kan gå og hvad konsekvenserne bliver. Kan ikke døje den der med "Hvis ik du stopper nu ryger du i seng". At komme i seng skal ikke være en straf. Jeg plejer altid at sige "nej" i en fast tone, og fungerer det ikke, ja så fjerner jeg barnet fra det det er i gang med, mens jeg siger nej igen. Timeout og skammekrog bruger vi ikke.

Hæver stemmen både ja og nej...

råber ALDRIG af daniel...

men jeg kan da godt lige skifte en tone højre op og sige nej.....

hvis han roder ud jamen så siger vi til ham at han selv skal ryde op også siger han tit mig kan ikke så griner vi inde i og selv og siger vi heller ikke kan men vi kan hjælpe hinanden og den virker....

ellers hvis han er døv som en dør jamen så går vi hen foran ham og kysser og spør om han så kan høre efter.... vi laver tit tinge om så det bliver sjov eller giver den en snyde drejning

MorDk skriver:

Vores søn er 2,3 år og er i dén grad i "selvstændighedsfasen"  

Nogle gange lukker han helt af og høre ikke efter hvad man siger. Det er virkelig frutstrende til tider. Han er stadig meget udadreagerende ift. at sparke, slå, nive m.m Vi tolererer det ikke og vi ER meget konsekvente hvad det angår. Jeg ved godt han ikke er så gammel endnu.

Det med at råbe og skælde HØJlydt ud er jeg ikke fan af. Og generelt råber vi ikke op. Vi prøver så vidt mulig at bevare roen og overblikket MEN... til tider får jeg bare nok og SÅ hæver jeg stemmen for at markerer at NU er det NOK! Får dårlig samvittighed nogle gange.

• Hvad gør I når jeres barn bliver ved og ved?

• Hvilke tanker/følelser får I indeni når jeres barn er sådan?

• Hvordan mener du bedst man tackler disse situationer?

 

MorDk skriver:

Vores søn er 2,3 år og er i dén grad i "selvstændighedsfasen"  

Nogle gange lukker han helt af og høre ikke efter hvad man siger. Det er virkelig frutstrende til tider. Han er stadig meget udadreagerende ift. at sparke, slå, nive m.m Vi tolererer det ikke og vi ER meget konsekvente hvad det angår. Jeg ved godt han ikke er så gammel endnu.

Det med at råbe og skælde HØJlydt ud er jeg ikke fan af. Og generelt råber vi ikke op. Vi prøver så vidt mulig at bevare roen og overblikket MEN... til tider får jeg bare nok og SÅ hæver jeg stemmen for at markerer at NU er det NOK! Får dårlig samvittighed nogle gange.

• Hvad gør I når jeres barn bliver ved og ved?

• Hvilke tanker/følelser får I indeni når jeres barn er sådan?

• Hvordan mener du bedst man tackler disse situationer?

 

Ja jeg hæver stemmen. 

Synes børn skal vide og høre at nu er det nok/skal de høre efter

Faith skriver:

 Synes børn skal have lov til at afprøve grænser. De gør det for at teste hvor langt de kan gå og hvad konsekvenserne bliver. Kan ikke døje den der med "Hvis ik du stopper nu ryger du i seng". At komme i seng skal ikke være en straf. Jeg plejer altid at sige "nej" i en fast tone, og fungerer det ikke, ja så fjerner jeg barnet fra det det er i gang med, mens jeg siger nej igen. Timeout og skammekrog bruger vi ikke.

Enig. Vi råber ALDRIG, men en sjælden gang imellem (det sker vitterligt ikke særligt tit) hæver vi stemmen en enkelt oktav, dvs. ikke særligt meget, hvis hun ikke reagerer på afledning eller hvad vi siger. Jeg er større tilhænger af at ændre tonefaldet frem for at hæve det for at signalere, at "nu er det nok".

Herhjemme råber vi ikke af børnene og vi bruger absolut heller ikke time out eller lignende metoder. Jeg bryder mig ikke om at andre råber af mig, og derfor råber jeg heller ikke af andre. - Og mine børn fortjener at blive behandlet med mindst lige så stor respekt som jeg viser andre mennesker.

Alle børn har perioder hvor de prøver nye ting og udforsker verden, og i de perioder gælder det om at guide og vejlede børnene på en måde så de lærer at forstå hvornår noget er i orden og hvornår noget ikke er.

Vi forsøger så vidt muligt at undgå "Nej pædagogik" fordi det meget hurtigt kan blive negativt ladet. Og fordi jeg bliver træt af at høre mig selv sige nej 5000 gange om dagen i de perioder hvor det er virkeligt slemt. I stedet italesætter vi de handlinger vi gerne vil have, så vores kommunikation med børnene bliver mere positiv og så børnene nemmere finder ud af hvad det er vi rent faktisk gerne vil have.

Jeg bilder mig ind at når man ikke er ret gammel, så kan det godt være svært selv at regne ud hvad man skal gøre, hvis det eneste man hører er hvad man ikke skal gøre.

Eks siger vi ikke "Nej du må ikke plaske med vandet", vi siger hellere "Jeg vil gerne have at du slukker vandet nu" eller "Jeg vil gerne have at du beholder vandet i baljen"

Det tog lidt tid at vænne sig til at snakke på den måde, for jeg er ret meget en "nej type", men vi kan helt klart se at det virker.

Og endelig sørger vi for at flytte børnene fra ting de ikke må pille ved, eller distrahere dem hvis de bliver ved med at gøre ting vi helst er fri for.

Jeg har ikke læst alle de andres svar, men ville ikke løbe forbi uden at komme med et svar/råd.

Det lyder utrolig fjollet men det hjalp!

Min lille niece på 3 år, nev, sparket, slog, bed osv alt og alle, - ofte uden grund, men mest hvis hun havde gjort noget forkert eller skulle lærer noget nyt. Min søster forsøgte alt, skælde ud både med råb og uden råb osv. Hendes dagpleje mor havde samme problem med hende, men i anbefalte min søster til at massere lilje (min niece) på hele kroppen, altså fra top til tå. hun købte derfor sjove ting til at massere lilje med, til at starte med var hun ikke helt pjattet med det. så min søster lavet en lej ud af de, de kalder den "pizza", hvor min søster "tegner" med fingerne på hendes ryg skinke ost osv. 

Dagplejemoren fortalte at de i den alder er ret forvirret i ders kroppe, hvilke de ofte regere ved at nive bide, ikke hører efter osv og ved at massere dem stille, gør man dem opmærksomme På ders krop.

det lyder utrolig skørt, men det hjalp. 

Thalia skriver:

Herhjemme råber vi ikke af børnene og vi bruger absolut heller ikke time out eller lignende metoder. Jeg bryder mig ikke om at andre råber af mig, og derfor råber jeg heller ikke af andre. - Og mine børn fortjener at blive behandlet med mindst lige så stor respekt som jeg viser andre mennesker.

Alle børn har perioder hvor de prøver nye ting og udforsker verden, og i de perioder gælder det om at guide og vejlede børnene på en måde så de lærer at forstå hvornår noget er i orden og hvornår noget ikke er.

Vi forsøger så vidt muligt at undgå "Nej pædagogik" fordi det meget hurtigt kan blive negativt ladet. Og fordi jeg bliver træt af at høre mig selv sige nej 5000 gange om dagen i de perioder hvor det er virkeligt slemt. I stedet italesætter vi de handlinger vi gerne vil have, så vores kommunikation med børnene bliver mere positiv og så børnene nemmere finder ud af hvad det er vi rent faktisk gerne vil have.

Jeg bilder mig ind at når man ikke er ret gammel, så kan det godt være svært selv at regne ud hvad man skal gøre, hvis det eneste man hører er hvad man ikke skal gøre.

Eks siger vi ikke "Nej du må ikke plaske med vandet", vi siger hellere "Jeg vil gerne have at du slukker vandet nu" eller "Jeg vil gerne have at du beholder vandet i baljen"

Det tog lidt tid at vænne sig til at snakke på den måde, for jeg er ret meget en "nej type", men vi kan helt klart se at det virker.

Og endelig sørger vi for at flytte børnene fra ting de ikke må pille ved, eller distrahere dem hvis de bliver ved med at gøre ting vi helst er fri for.

Der lærte du lige en nybagt mor en hel masse. 

Rigtig god ide med "nej metoden" (: