Anonym skriver:
Uh ha, ungerne og jeg tager altid afsted alene, for v sidder ikke og venter på ham,
vi har været i udlandet, feriecenter, djurs, tivoli, zoo, cirkus o.s.v.
Den mindste på 2 siger, hver gang jeg sprøger om vi skal noget; "Og far skal ikke med?" Nå et barn på 2 siger det hver eneste gang, så syntes jeg ærligt man skulle ta og tage sig sammen
men min mand er (desværre) enebarn og vant til og opvosket med "mig", "mig", "mig" det er altd ham der kommer i første rækkem, jeg selv er vosket om med 4 søskende og med en hel anden tilgang til livet
Hvordan tager jeg kampen op? Jeg hader at skændes, diskuterer osv., jeg ved han elsker mig og jeg elsker ham, men jeg er så træt at altid at blive tilsidesat
hvad med at spørge ham om han synes i er en familie?? hvad HAN definerer som familieLIV..hvad han synes er en god far, hvordan han gerne vil have ungerne husker deres barndom og ikke mindst om han egentlig er træt af jer som en pakkeløsning.
spørg ham om han synes det er okay at skippe familien for venner og druk når han allerede i dagligdagen skipper jer?!
fortæl han at en weekendfar har mere tid med sine unger end han har! og at han som en naturlig ting burde vælge jer som familie over druk og venner. At han så kan have en gang om måneden eller hver 6 uge hvor han tager en tur kan man så blive enig om, men som voksen har man et ansvar og lige pt har han da helt glemt hvad det indebærer at være far.
At blive forælder kræver ofre, at tilsidesætte sig selv og sine egne behov...måske han skal huske på det igen og igen!
synes du skal begynde at sige din ærlige mening hvis han ellers kommer og siger " er det ok jeg tager med gutterne" så sige nej det er sgu ikke okay,"( men jeg er ikke din mor og bestemmer ikke")
spørger han slet ikke..ja så skal i da have noget kommunikation på banen.
ellers så må du virkelig gøre op med dig selv om du ønsker at dine unger lærer at det er sådan at være far..om du ønsker at være husholderske, rengøringskone, kok, elskerinde og babysitter uden at få respekt, omsorg, mand og far til dine børn tilbage.
Sisse