Erik sept. '11, Magnus juli '18, Viktor Juli '20
kan kun skrive som andre også har gjort.. sørg for han ved du er der... og jo det er hamrende hårdt når man lukkes ude fra deres sorg... specielt når det var en man også kendte og snakkede med...
lad være med at tro at du ved hvordan han har det inden i... (uhhh den er svær at skrive anderledes lidt forklaring må hellere komme med) forstået på den måde at han kan blive skræmt af at du siger: "jamen jeg har også mistet en veninde på samme måde så nu føler du sådan og sådan"... Sig hellere noget i retning af: "ja skat, jeg ved godt det er hårdt, har selv været der, men det bliver bedre henad vejen, husk jeg er lige her hvis du føler du har brug for mig og min støtte"
ved ikke helt om det blev skrevet så det ikke misforståes...
Min kæreste mistede sin mormor som havde betydet det samme for ham som min bedstemor gjorde da hun gik bort (min 1998, hans 2008) så sagde til ham at jeg vidste hvor hårdt det var inden i... hvor hårdt det var bare at tænke på hende uden at bryde sammen... Han startede med at være total følelskold og kunne ikke reagere på det... så jeg var der bare når han brød sammen og sørgede for han ikke behøvede at tænke på forklaringer... jeg snakkede ikke med nogen dengang og det fortalte jeg ham også og fortalte at det allervigtigste var at snakke om det så meget han kunne med hvem end han følte passede bedst til det... Der gik 2 ugers tid førend reaktionen kom og damn den var kraftig... puha bliver stadig helt ked af det inden i når jeg tænker på det...
Kan så sige at hvis han virkelig læssede al sin sorg på dig så er det superhårdt at rumme hvis du også selv sørger... kærestens mormor betød allerede en stor del for mig da hun døde så det var lidt som at miste min bedstemor på ny og oven i skulle jeg rumme kærestens sorg og hjælpe ham igennem til den anden side så han kom ovenpå igen og kunne fungere igen...
Håber bare halvdelen giver lidt mening og husk det er kun ment som gode råd og vejledning fra en der kender begge sider af det...
Anmeld
