Jeg er virkelig kommet i tvivl!

Hej piger

Jeg er virkelig kommet i tvivl om min mands og mit forhold. Vi fandt sammen da vi var henholdsvis 17 og 19. Vi flyttede sammen efter 4 måneder, og kort tid efter blev vi forlovet. Vi blev så gift for halvandet år siden og startede på PB for lige over et år siden. Vi er i dag 20 og 23 år.

Jeg føler jeg har mistet så meget af mig selv i det forhold vi har. Jeg har svært ved at fungere i sociale sammenhænge, da jeg altid tænker på, om der nu er en dreng/mand der siger noget til mig, for så vil manden blive jaloux. Jeg opgav mine meget tætte drengevenner, da jeg gik ind i forholdet, fordi han var meget jaloux. Og jeg har altid følt, at jeg manglede den del.
Jeg har prøvet at snakke med manden om det med at jeg føler jeg har mistet mig selv, men det er som om at han vender det til at det skal handle om ham. Han kommentere tit på mit tøj, at det måske er lidt nedringet, og det er det ikke. Jeg går altid i trøjer der dækker, så man ikke kan se kavalergangen, og har stort set altid tørklæde på.
Hele projekt baby har også taget hårdt på forholdet, og det har gjort mig endnu mere i tvivl om, hvordan det så ville blive, når der engang kommer en baby.

Min mand har haft mange psykiske problemer, og har flere gange sagt, at hvis jeg går fra ham, vil han begå selvmord. Det sagde han fra starten af, og jeg har jo selv valgt, at indlede et forhold med ham.
Jeg elsker ham, men hold op hvor er jeg i tvivl om, hvad jeg skal stille op er bange for jeg aldrig bliver rigtig lykkelig

Havde brug for lige at komme ud med lidt.

sender dig lige en KÆMPE krammer...

HUSK AT TÆNKE PÅ DIG SELV og ikke på din mand....

du skal have det lige så godt som han har det,

og noget helt andet når han siger det er det en trussel, jeg begår selvmord hvis du går fra mig øhhh måske skulle han have en psykolog...

for der er mange der siger den der,,, jeg havde en X kæreste der også gjode det og jeg har hørt det mange gange til sidst sagde jeg til ham, ja så tag sku da livet af dig selv men en ting du skal forstå det er ikke MIN SKYLD for jeg kan ikke gøre for vi ikke kan leve sammen mere..... og der fik jeg sat mit punktum og han lover dog stadig og ja jeg griner af det for det skal ikke gå ud over andre man selv har det dårligt og komme med dårlige trusler..

og self må man da gerne se pæn ud for det er dejligt man selv ved man ser godt ud og især hvis kæresten bekræfter en i det...

inden skal i søge hjælp sammen og + din kæreste skal have psykolog og det skal han lige meget hvad og noget helt andet er ellers skal du sige det her er slut for i er jo også stadig unge og har hele livet foran jer

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er virkelig kommet i tvivl om min mands og mit forhold. Vi fandt sammen da vi var henholdsvis 17 og 19. Vi flyttede sammen efter 4 måneder, og kort tid efter blev vi forlovet. Vi blev så gift for halvandet år siden og startede på PB for lige over et år siden. Vi er i dag 20 og 23 år.

Jeg føler jeg har mistet så meget af mig selv i det forhold vi har. Jeg har svært ved at fungere i sociale sammenhænge, da jeg altid tænker på, om der nu er en dreng/mand der siger noget til mig, for så vil manden blive jaloux. Jeg opgav mine meget tætte drengevenner, da jeg gik ind i forholdet, fordi han var meget jaloux. Og jeg har altid følt, at jeg manglede den del.
Jeg har prøvet at snakke med manden om det med at jeg føler jeg har mistet mig selv, men det er som om at han vender det til at det skal handle om ham. Han kommentere tit på mit tøj, at det måske er lidt nedringet, og det er det ikke. Jeg går altid i trøjer der dækker, så man ikke kan se kavalergangen, og har stort set altid tørklæde på.
Hele projekt baby har også taget hårdt på forholdet, og det har gjort mig endnu mere i tvivl om, hvordan det så ville blive, når der engang kommer en baby.

Min mand har haft mange psykiske problemer, og har flere gange sagt, at hvis jeg går fra ham, vil han begå selvmord. Det sagde han fra starten af, og jeg har jo selv valgt, at indlede et forhold med ham.
Jeg elsker ham, men hold op hvor er jeg i tvivl om, hvad jeg skal stille op er bange for jeg aldrig bliver rigtig lykkelig

Havde brug for lige at komme ud med lidt.

jeg synes til at starte med i skal sætte PB på standby indtil i har fået snakket om de her ting, og fået snakket om hvor jeres fremtid ligger - fordi det bliver med sikkerhed ikke lettere når du bliver gravid og er fyldt med hormoner og det bliver absolut ikke lettere med et barn

Du får lige en KÆMPE krammer herfra ♥♥♥

Det med PB burde I nok sætte på standby indtil I har fået snakket ud om tingene... sådan som du fortæller det... så lyder det ikke til du er LYKKELIG! Det fortjener du! Snak med ham om det. Tænk på dig selv.

Kram herfra ♥

Hej piger

Jeg er virkelig kommet i tvivl om min mands og mit forhold. Vi fandt sammen da vi var henholdsvis 17 og 19. Vi flyttede sammen efter 4 måneder, og kort tid efter blev vi forlovet. Vi blev så gift for halvandet år siden og startede på PB for lige over et år siden. Vi er i dag 20 og 23 år.

Jeg føler jeg har mistet så meget af mig selv i det forhold vi har. Jeg har svært ved at fungere i sociale sammenhænge, da jeg altid tænker på, om der nu er en dreng/mand der siger noget til mig, for så vil manden blive jaloux. Jeg opgav mine meget tætte drengevenner, da jeg gik ind i forholdet, fordi han var meget jaloux. Og jeg har altid følt, at jeg manglede den del.
Jeg har prøvet at snakke med manden om det med at jeg føler jeg har mistet mig selv, men det er som om at han vender det til at det skal handle om ham. Han kommentere tit på mit tøj, at det måske er lidt nedringet, og det er det ikke. Jeg går altid i trøjer der dækker, så man ikke kan se kavalergangen, og har stort set altid tørklæde på.
Hele projekt baby har også taget hårdt på forholdet, og det har gjort mig endnu mere i tvivl om, hvordan det så ville blive, når der engang kommer en baby.

Min mand har haft mange psykiske problemer, og har flere gange sagt, at hvis jeg går fra ham, vil han begå selvmord. Det sagde han fra starten af, og jeg har jo selv valgt, at indlede et forhold med ham.
Jeg elsker ham, men hold op hvor er jeg i tvivl om, hvad jeg skal stille op er bange for jeg aldrig bliver rigtig lykkelig

Havde brug for lige at komme ud med lidt.

Man har kun 1 liv og det skal man altså ikke spilde på den forkerte mand, ligemeget hvor meget han siger han vil begå selvmord... Hvilket i mine øjne er det værste man kan sige til ens kæreste, så tvinger man dem jo sådan set til at blive hos én også selvom de er ved at blive kvalt...

Du får lige en masse krammere og så synes jeg du skal huske dig selv, altid... DU er vigtigst for dig!

Tusind tak for jeres svar og opmuntrende ord!

Jeg må have en alvorlig snak med manden, så vi kan finde ud af, hvad vi skal stille op. Så må PB komme på standby lidt. Selvom det bliver rigtig hårdt at opgive tanken om det, når vi har kæmpet i over et ord. Men forholdet kommer jo i første række. Det er heller ikke noget ved, hvis det går galt, når vi endelig har fået baby.

Din mand lyder til at være psykisk ustabil og meget usikker på sig selv. 

Jeg har været i et lignende forhold. Købte tøj efter hvad jeg troede min kæreste ville godkende, gik ikke i make-up længere, var bange for at møde nogen af drengene fra klassen mens jeg gik tur med kæresten, hvis nu drengen stoppede op for at small-talke. Jamen listen blev kun længere med årene. Min daværende kæreste fandt hurtigt ud af at hvis han kunne få mig til det, så vil han også kunne kræve mere. Han sagde også altid at han ville begå selvmord hvis jeg forlod ham. Det er et smart trick for at holde på kvinden.

Den eneste forskel på dit forhold og det jeg havde er, at der også var vold indblandet efter noget tid.

Det er ikke noget DU kan snakke med din kæreste om. Han har brug for proffesionel hjælp.

Men husk på at du kun har et liv, og du kun er ung en gang. Lev dit liv som du ønsker det. 

Jeg følte mig enorm befiret da jeg skred og det er helt bestemt ikke noget jeg fortryder. Et par år efter fandt jeg en dejlig kæreste, hvor jeg 100% kan være mig selv, for han elsker mig som jeg er. 

Sorry det blev så langt, men føler med de kvinder der går noget lignende igennem som jeg har. 

Kæmpe kram til dig. Håber du får det liv du ønsker og at du bliver lykkelig

Anonym skriver:

Tusind tak for jeres svar og opmuntrende ord!

Jeg må have en alvorlig snak med manden, så vi kan finde ud af, hvad vi skal stille op. Så må PB komme på standby lidt. Selvom det bliver rigtig hårdt at opgive tanken om det, når vi har kæmpet i over et ord. Men forholdet kommer jo i første række. Det er heller ikke noget ved, hvis det går galt, når vi endelig har fået baby.

Og husk på hvis i får et barn og forholdet er som det er nu, så vil jeres barn hurtigt opdage at mor er undertrykt og hvordan far behandler kvinder. Det er ikke noget jeg ville have lyst til at videregive mine børn.

Hvis du er i tvivl om det er manden for dig, så synes jeg bestemt ikke du skal få et barn med ham! Du er ung og kan uden problemer nå at finde en ny og få børn med. I mødte hinanden, da I var meget unge, og I er blevet "voksne" hurtigt. De fleste piger på din alder, går i byen og fester og nyder deres ungdom. Siger ikke der er noget forkert i at I har mødt hinanden tidligt, men tænk dig grundigt om! Er du lykkelig? HVad med om 10, 15år? 

Stort kram til dig..! Jeg har også været i et forhold hvor jeg måtte tænke over hvilket tøj jeg havde på og hvilke drenge jeg talte med.. Jeg slog op efter 2,5 år og det var det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.. Jeg begyndte virkelig at nyde min ungdom og nu er jeg 26 og venter barn med den dejligste mand på jorden og er sindsygt glad for jeg ikke valgte at 'nøjes' med det jeg havde.. Du kan også blive lykkelig!!