Nogen hvor kun den ene part ønsker flere børn??

Så vil jeg rigtig gerne høre jeres tanker og følelser. Vi er uenige herhjemme. Jeg ønsker et barn mere men min kæreste gør ikke og er steriliseret. 

Hvordan tackler man det? Et ønske jeg ska leve med evigt som ikke blir opfyldt. Vi kunne jo ikke mødes på midten.

Vi forstår begge hinandens ønsker.

Er der nogen der har oplevet det samme??

Anonym skriver:

Så vil jeg rigtig gerne høre jeres tanker og følelser. Vi er uenige herhjemme. Jeg ønsker et barn mere men min kæreste gør ikke og er steriliseret. 

Hvordan tackler man det? Et ønske jeg ska leve med evigt som ikke blir opfyldt. Vi kunne jo ikke mødes på midten.

Vi forstår begge hinandens ønsker.

Er der nogen der har oplevet det samme??

Jeg står ikke i samme situation, men min kæreste har aldrig ville have børn, vi har idag en datter på 15 måneder og han ved ikke om han ønsker flere eller ej. Det skal selvfølgelig ikke forståes sådan, at han ikke vil sin datter idag, hun er hans et og alt, men hans liv vil ikke "miste" noget ved kun at have hende, hvorimod jeg meget gerne vil have flere og ville føle at der manglede noget i mit liv.

Når nu din mand har valgt at sterilisere sig, så må han mene helt alvorligt at han ikke ønsker flere - nogle gange kan det dog ændres, hvis manden ønsker det alligevel. I nogle tilfælde kan det "re-opereres".

Det lyder måske lidt hårdere end det er ment, men hvis din mand ikke ønsker flere børn og du gør - ja, så kan det være at det ikke skal være jer to. Eller også skal du acceptere at når du vælger at være sammen med ham, så får du ikke flere børn.

Så det er jo lidt, hvad du kan leve med og ikke leve med. Din mand har taget sit valg, så det er op til dig at tage dit.

Mange kram herfra

Anonym skriver:

Så vil jeg rigtig gerne høre jeres tanker og følelser. Vi er uenige herhjemme. Jeg ønsker et barn mere men min kæreste gør ikke og er steriliseret. 

Hvordan tackler man det? Et ønske jeg ska leve med evigt som ikke blir opfyldt. Vi kunne jo ikke mødes på midten.

Vi forstår begge hinandens ønsker.

Er der nogen der har oplevet det samme??

Jeg forstår vist ikke helt - I er blevet uenige, om I skal have flere børn og din mand er steriliseret? Jeg mener, at lige netop den diskussion og beslutning tages FØR den ene part lader sig sterilisere og ikke EFTER - og den tages i fællesskab.

Så vil jeg rigtig gerne høre jeres tanker og følelser. Vi er uenige herhjemme. Jeg ønsker et barn mere men min kæreste gør ikke og er steriliseret. 

Hvordan tackler man det? Et ønske jeg ska leve med evigt som ikke blir opfyldt. Vi kunne jo ikke mødes på midten.

Vi forstår begge hinandens ønsker.

Er der nogen der har oplevet det samme??

Altså jeg har svært ved at få børn og vi er kun gravide nu pga en klinik 

Jeg har sagt at jeg ikke ved om jeg vil igennem det igen, det var rigtig rigtig rigtig hårdt syntes jeg . Men hvis en lille en mere kom naturligt så ville det jo være dejligt.

Hvis jeg fik beskeden om klinik igen og jeg valgte det fra, så ville jeg da inderligt håbe at min kæreste havde nok i det vi havde og ikke tvang mig igennem noget jeg ikke have lyst til.

Jeg vil mene at et fravalg er noget man respektere mere end et tilvalg. Og din mand er jo stereliseret  Syntes slet ikke man kan tillade sig at tvinge en mand igennem endnu en operation hvis han ikke ønsker det - tog i ikke valget om sterelisation sammen?  han er da i hvert fald ikke smart hvis han bare en dag kom hjem og gav dig den overraskelse.

Her vil manden ikke have flere, og jeg vil gerne have en til på et tidspunkt.

jeg har valgt at acceptere det, fordi det er ham jeg vil være sammen med, MEN han ved også at laver vi en "upser" så vil jeg ikke få det fjernet. vi har begge respekteret det, og jeg har absolute INGEN planer om at skulle føre ham bag lyset........ Jeg elsker ham, og det er ham jeg vil være sammen med også selvom vi skal undvære søskende til vores skønne datter

LilleNyPåVej skriver:

Altså jeg har svært ved at få børn og vi er kun gravide nu pga en klinik 

Jeg har sagt at jeg ikke ved om jeg vil igennem det igen, det var rigtig rigtig rigtig hårdt syntes jeg . Men hvis en lille en mere kom naturligt så ville det jo være dejligt.

 

Hvis jeg fik beskeden om klinik igen og jeg valgte det fra, så ville jeg da inderligt håbe at min kæreste havde nok i det vi havde og ikke tvang mig igennem noget jeg ikke have lyst til.

 

Jeg vil mene at et fravalg er noget man respektere mere end et tilvalg. Og din mand er jo stereliseret  Syntes slet ikke man kan tillade sig at tvinge en mand igennem endnu en operation hvis han ikke ønsker det - tog i ikke valget om sterelisation sammen?  han er da i hvert fald ikke smart hvis han bare en dag kom hjem og gav dig den overraskelse.

Jeg har på ingen Måde talt om at tvinge min kæreste til noget. Slet ik. Ku jeg aldrig drømme om. Det er da så unfair. 

Søger blot råd til hvordan man "kommer over" at man ik ka få det barn man ønske sig

Anonym skriver:

Jeg har på ingen Måde talt om at tvinge min kæreste til noget. Slet ik. Ku jeg aldrig drømme om. Det er da så unfair. 

Søger blot råd til hvordan man "kommer over" at man ik ka få det barn man ønske sig

Vi var igennem et langt og sejt IVF forløb inden vi fik vores søn. Jeg vil gerne have en til, men min mand vil ikke.

Hvordan man kommer over det? Tjaaa, hvad skal jeg sige. Jeg tænker sådan her:

- at vi er så utroligt heldige at vi overhovedet har fået ét fantastisk barn.

- at det er afgørende for mig at vi er helt enige omkring familielivets og parforholdets store afgørelser. 

- jeg er selv enebarn og har aldrig savnet at have en søskende.

Jeg tror at det er individuelt hvad der skal til for at man kan komme overens med sine følelser. Men grundlæggende har jeg det sådan, at livet bare ikke altid kan planlægges præcis som man vil have det. Uventede drejninger vil dukke op, og kompromiser må indgås.

Anonym skriver:

Jeg har på ingen Måde talt om at tvinge min kæreste til noget. Slet ik. Ku jeg aldrig drømme om. Det er da så unfair. 

Søger blot råd til hvordan man "kommer over" at man ik ka få det barn man ønske sig

Jamen har i ikke børn i forvejen ?  Er det så ikke at sige til sig selv at man har det dejligt med det man har?

Det er jo bare fordi at du lige nu gerne vil have et barn og har fået ind i hovedet at det ville være en god ide. Nu skal du jo bare give det tid så du kan få det ud af hovedet igen  Det er vel en proces ligesom så mange andre ting og det kan da sagtens være at det tager måneder, men du bliver jo nødt til at være glad for det du har og sige til dig selv at du er lykkelig lige meget om du får en mere eller ej