Derfor er han min!

JS<3 skriver:

Det var da en lang tur han tog sig, men helt sikkert den værd (:

 jaaaaa det var det men jeg takker for det

Skøn tråd

Jeg mødte min helt fantastiske kæreste for 6mdr siden, ved godt at vores forhold ikke er det længeste endnu. Men det føles meeeeget længere.

Mødte ham da jeg sidst havde forventet det, samme dag som jeg mødte ham havde jeg et par timer inden lige siddet og brokket mig til en veninde om hvor dumme mænd var, at NU gad jeg da ihvertfald INGEN mænd mere. 
Da hendes kæreste så lige kommer forbi senere, med sin kammerat (som er min kæreste). Han smilede helt vildt hele dagen og til sidst kunne jeg da ikke stå for det og ja så har vi faktisk været sammen hver dag siden

Han er meget betænksom, sød, kærlig og ja vil gøre ALT for mig.! Han har selv 2 børn som er blevet super glad for mig og mine børn er blevet super glad for ham. Vi kan virkelig skændes så det brager, men uanset hvor meget vi skændes elsker vi hinanden lige højt. Han er min klippe der holder mig oppe når tingene er svære og han er min bedste ven!

Har aldrig været så lykkelig som jeg er med ham. 

Vi 'mødtes' på dating.dk og tror ikke hverken han eller jeg regnede med der skulle være noget romantisk mellem os. Syntes han lignede en drengerøv og det tændte jeg bare slet ikke på! Men vi svingede godt sammen, så vi havde aftalt at mødes og gå i byen sammen - ikke på date, bare som venner. Men... Så stod han jo der og så simpelthen så sød ud Så tog ham med på J-dag sammen med hele min klasse, vi blev fulde og endte hjemme ved mig. Så har vi været sammen lige siden

Vi passer bare godt sammen synes jeg, vi hygger os og elsker vores lille familie.

Han kan også drive mig til vanvid med sine 'ideer' ha ha, men det går jo over igen. Vi har været igennem nogle udfordringer med utroskab, men kom igennem det stærkere som par fordi vi kæmpede for det.

Synes kærligheden er vokset endnu mere efter vi er blevet forældre. Tænk sig, at vi kunne lave sådan et perfekt lille menneske

Hvor sødt

Jeg var også kun lige trådt ud af et langt forhold (med min søns far), da jeg pludselig begyndte at se min nuværende kæreste som noget andet end en god ven - vi havde været venner i en 3-4 år. Internetbuddies, der kunne snakke om alt muligt, men han var lettere irriterende indimellem. Sådan drengerøvsagtig og fjollet. Og så kom vi sådan for alvor i snak efter bruddet med min eks. Og jeg oplevede en hel ny side af ham. Og så slog han benene helt væk under mig med sin kærlighed og rummelighed. Han er meget opmærksom på mig, så jeg føler mig altid som noget specielt - det var en meget ny oplevelse for mig dengang. Så jeg faldt for ham og slog mig hårdt!