Min mand hjælper ikke med vores fælles barn

Det lyder som om din mand ikke har vænnet sig til den store omvæltning det er at få barn og at moderen (selvom hun er på barsel) trækker en stor del af det hele, så det er ekstremt vigtigt at du har noget opbakning, så du kan få koblet af engang imellem.

Nu ved jeg ikke, hvor i bor henne i landet, men det er faktisk muligt at komme til familierådgivning gratis - man har med sådan et tilbud mulighed for at tale om ALT der har med det at gøre at få en lille ny. Måske du skal hive fat i sp´en og høre hende om de har sådan et tilbud i din by.

Og så bliver du nødt til at fortælle, hvordan du har det og hvad du har brug for - og forstår han det ikke må du bruge lidt større ord.

Håber det bedste for jer!

/Fenja

Puha sådan var min mand også.. Det ændrede sig drastisk da jeg blev syg og var indlagt i 2,5 mdr.. Der fandt han ud af hvor hårdt det faktisk er at gå hjemme med sådan en lille størrelse.. Jeg frygtede hvordan han ville blive her med nr 2, men der er han bare SÅ sød.. Der er intet brok hvis jeg beder han tage den lille uanset hvad tid på døgnet det er, og det er til trods for at han har studie..


Men du må give din mand et los i røven så han kommer lidt ind i kampen.. Evt få ham til at tage en dag fri når sundhedsplejersken kommer forbi.. Hun kan lynhurtigt fortælle og se om han render rundt med en fødsels depression...

Anonym skriver:

Nu har jeg født for ca 8 uger siden, min fødsel endte i en akut kejsersnit og efterfølgende havde jeg ondt i 2 uger, og det viste sig til at jeg desværre var en af de "uheldige" som skulle have ekstra hjælp pga maven ikke helede så stærkt! 

Min mand arbejder 37 timer om ugen, fra morgenstunden til og med til  15.30 han er hjemme kl 16 men når han er hjemme, er han træt og vil bare have mad og sove. 

Det skal siges at min søn sover dag og nat på min mave, ligeså snart jeg ligger ham ned, skriger og hyler. Om dagen må jeg nogle gange ofre at gå på toilettet og spise morgenmad til tiden, ventergodt i timer,  førhjem prøver at vække ham lidt og så sætte ham ned. 

Når han er vågen er han tit meget glad, og leger i max 30 minutter nogle gange 5 minutter , i den tid vasker jeg op, tag salat ud og kødet ud fra fryseren for at forbedrer til aftensmad. Spisee min morgenmad ved 12 tiden og derefter når jeg intet andet end frugt. Hvis der er noget. 

Efter det græder min søn og så vil han ligge og puttes på mors skød. Jeg nyder det men vil jo gerne gøre rent eller i bad engang imellem. 

Jeg for lavet maden engang imellem før manden kommer eller efter, det skal siges jeg spiser for det meste kylling, og manden gryde retter. Så laver 2 ting. 

Så snart han er hjemme og har spist håber jeg inderligt at han vil tag den lille lidt, så jeg kan slappe lidt af og vaske op efter maden. Men efter 10 minutter gider han ikke pga han klager over at han har været påarbejde og at jeg ikke laver andet end at sidde foran fjernsynet :-S

Han går ind og sover, og der sidder jeg med rengøring og alt.

Han gider ikke engang og skifte ble. Jeg føler mig alene om alt, og bliver så ked af at han ikke hjælper, han forstår mig ikke, men vil omvwndt have jeg forstår ham. Jeg gider nærmest ikke engang at tale med ham for efter en diskussion så er det mig der er idioten og jeg ved ikke hvad:-(

Er det mig der forventer meget eller hvad?

 

Gud hvor er han utaknemmelig ! Jeg tror det hænger sammen med at sådan var det før i fik baby, og da han ikke har baby ret meget tror jeg ikke han ved hvad det indebærer og hvor hårdt det er både fysisk og spykisk. Jeg ville derfor lade være med at føje ham. Lav 1 slags mad, og som små børn så må han sgu lade være med at æde hvis han ikke han æde det der bliver SERVERET for ham ! Dertil skal du ikke spørge ham om han tager barnet lidt. Bare sig "jeg skal lige i bad, så holder du lige øje med xxx imens" og så bliver det sådan !

Øv hvor synes jeg han er forkælet og utaknemmelig ! Håber han forstår et vink med en vognstang for det der holder du ikke til i længden !

KÆMPE kram

jeg syntes du skal snakke med din sp omkring mænd og fødselsdep. for det lydder for mig som om han har flere af syntomerne...

min mand har siden vores lille blev født ik haft en normal arbejdes uge... aldrig under 40 timers arbejde og gerne op mod de 60 timer... og han hjælper alligevel her hjemme når han kommer hjem...

vores datter var også sådan i starten... havde brug for rigtig meget nærhed og at sove på vores bryst... der tog min mand første del af natten indtil hun skulle spise og så tog jeg resten.... og det var selvom han skulle møde på job 6.30 hver morgen...

Anonym skriver:

Nu har jeg født for ca 8 uger siden, min fødsel endte i en akut kejsersnit og efterfølgende havde jeg ondt i 2 uger, og det viste sig til at jeg desværre var en af de "uheldige" som skulle have ekstra hjælp pga maven ikke helede så stærkt! 

Min mand arbejder 37 timer om ugen, fra morgenstunden til og med til  15.30 han er hjemme kl 16 men når han er hjemme, er han træt og vil bare have mad og sove. 

Det skal siges at min søn sover dag og nat på min mave, ligeså snart jeg ligger ham ned, skriger og hyler. Om dagen må jeg nogle gange ofre at gå på toilettet og spise morgenmad til tiden, ventergodt i timer,  førhjem prøver at vække ham lidt og så sætte ham ned. 

Når han er vågen er han tit meget glad, og leger i max 30 minutter nogle gange 5 minutter , i den tid vasker jeg op, tag salat ud og kødet ud fra fryseren for at forbedrer til aftensmad. Spisee min morgenmad ved 12 tiden og derefter når jeg intet andet end frugt. Hvis der er noget. 

Efter det græder min søn og så vil han ligge og puttes på mors skød. Jeg nyder det men vil jo gerne gøre rent eller i bad engang imellem. 

Jeg for lavet maden engang imellem før manden kommer eller efter, det skal siges jeg spiser for det meste kylling, og manden gryde retter. Så laver 2 ting. 

Så snart han er hjemme og har spist håber jeg inderligt at han vil tag den lille lidt, så jeg kan slappe lidt af og vaske op efter maden. Men efter 10 minutter gider han ikke pga han klager over at han har været påarbejde og at jeg ikke laver andet end at sidde foran fjernsynet :-S

Han går ind og sover, og der sidder jeg med rengøring og alt.

Han gider ikke engang og skifte ble. Jeg føler mig alene om alt, og bliver så ked af at han ikke hjælper, han forstår mig ikke, men vil omvwndt have jeg forstår ham. Jeg gider nærmest ikke engang at tale med ham for efter en diskussion så er det mig der er idioten og jeg ved ikke hvad:-(

Er det mig der forventer meget eller hvad?

 

Nej det er ikke dig der er ididoten - det er sgu din luddovne mand der er det!

Hvis du ikke gider høre på hans ynk, synes jeg da han skulle pakke sine ting og smutte et sted hen så du ikke skal have 2 børn?

Alternativt kunne du da sagtens bare sørge for dig selv og baby, lade hus, hans tøj, hans mad osv flyde? Så deles I? Du har fuldtidsarbejde med baby og han har job fra 8-16 og skal så sørge for ham selv?

Det der gad jeg godt nok ikke leve i. Sikke da en 1. klasses nar han er.

Anonym skriver:

Nu har jeg født for ca 8 uger siden, min fødsel endte i en akut kejsersnit og efterfølgende havde jeg ondt i 2 uger, og det viste sig til at jeg desværre var en af de "uheldige" som skulle have ekstra hjælp pga maven ikke helede så stærkt! 

Min mand arbejder 37 timer om ugen, fra morgenstunden til og med til  15.30 han er hjemme kl 16 men når han er hjemme, er han træt og vil bare have mad og sove. 

Det skal siges at min søn sover dag og nat på min mave, ligeså snart jeg ligger ham ned, skriger og hyler. Om dagen må jeg nogle gange ofre at gå på toilettet og spise morgenmad til tiden, ventergodt i timer,  førhjem prøver at vække ham lidt og så sætte ham ned. 

Når han er vågen er han tit meget glad, og leger i max 30 minutter nogle gange 5 minutter , i den tid vasker jeg op, tag salat ud og kødet ud fra fryseren for at forbedrer til aftensmad. Spisee min morgenmad ved 12 tiden og derefter når jeg intet andet end frugt. Hvis der er noget. 

Efter det græder min søn og så vil han ligge og puttes på mors skød. Jeg nyder det men vil jo gerne gøre rent eller i bad engang imellem. 

Jeg for lavet maden engang imellem før manden kommer eller efter, det skal siges jeg spiser for det meste kylling, og manden gryde retter. Så laver 2 ting. 

Så snart han er hjemme og har spist håber jeg inderligt at han vil tag den lille lidt, så jeg kan slappe lidt af og vaske op efter maden. Men efter 10 minutter gider han ikke pga han klager over at han har været påarbejde og at jeg ikke laver andet end at sidde foran fjernsynet :-S

Han går ind og sover, og der sidder jeg med rengøring og alt.

Han gider ikke engang og skifte ble. Jeg føler mig alene om alt, og bliver så ked af at han ikke hjælper, han forstår mig ikke, men vil omvwndt have jeg forstår ham. Jeg gider nærmest ikke engang at tale med ham for efter en diskussion så er det mig der er idioten og jeg ved ikke hvad:-(

Er det mig der forventer meget eller hvad?

 

Du er ikke urimelig overhovedet, vil også sige som de andre, I skulle overveje at få noget rådgivning eller andet. Det kunne faktisk godt lyde som en fødselsdepression.

Lige en anden praktisk ting, måske du skulle overveje en slynge - på den måde kunne baby være tæt på dig, mens du stadig har begge arme fri? Det ændre ikke på, at manden skal hælpe, men det ville måske gøre din hverdag lidt nemmere.

Som andre også nævner, synes jeg at du skal snakke med din SP. Jeg tror ikke nødvendigvis at din mand har fået en fødselsdepression, men han har under alle omstændigheder brug for et wake-up call. SP er en udenforstående person med masser af erfaring som kan fortælle ham at livet på barsel ikke er en dans på roser. Og som en anden også nævner, kan man få gratis familierådgivning via kommunen - det kan din SP hjælpe med at arrangere.

Jeg forstår ikke helt hvordan han kan argumentere at du ikke laver andet end at se fjernsyn hele dagen når han ikke selv kan holde ud at have baby mere end 10 minutter? Hvis det er så nemt og man bare kan slappe af imens, kan han vel også bare gøre det??? Har du spurgt ham om dét?

Anonym skriver:

Jeg føler bare at parforholdet er blevet noget værre noget fortiden for han virker bare så passiv i billedet lige nu, han føler han har ret til at svine mig og sige alt muligt. Jeg er så knust indeni, og blevet så usikker med mig selv, mistet selvtillid pga ham. 

Jeg blev lovet himmel og sky, men fik en spand lort da min dejlige søn blev født, han hjælper med opvasken en dag og så holder han pause en dag, det værste er nok når vi er på besøg hos nogen så spiller han som om han er den gode far som passer på den lille hele tiden, han holder ham hele tiden også foran Sundhedsplejsken ! Synes det så provokerende for han viser jo bare hvor falsk han er, ud over alt det her elsker jeg ham, og er næsten afhængig af ham.. Føler bare at han vil finde en anden pga mit dårlig selvtillid og bliver aldrig fortalt hvor smuk jeg er eller hvor godt jeg ser ud. :-( 

Han skal have banket ind i knolden, at den opførsel ikke er i orden længere. Ved ikke om det er en fødselsdepression - tror det næppe.

Min kæreste havde lidt de samme tendenser i starten fordi han ikke kunne forstå det... Han kunne bogstaveligt ikke fatte det.

Nå, men jeg har to ting du kan gøre. Når han siger at han er træt efter en arbejdsdag osv... Så spørg ham, om han har pauser på sit arbejde? Det svarer han jo (forhåbentligt) ja til. Så siger du bare "Synes du så ikke også jeg fortjener en pause?" Eller er det rimeligt at du kun skal være på 37 timer om ugen, mens jeg skal være på 24/7??

Og når i så er ude, hvor han pludselig spiller den gode far, så begynd at komme med stikpiller, så de andre kan høre det.Det kan godt være det giver noget ballade... men det er kun fordi han bliver flov over, at andre nu også ved hvordan han er

Ellers må du banke i bordet og sige, at du ærlig talt ikke synes det er respektfuldt overfor sin partner at svine en til, at man ikke vil hjælpe til i den familie, han selv har været med til at skabe.

Og spørg, om han er ude på at give dig en grund til at forlade ham? For han er da egentlig godt igang.