Min mand hjælper ikke med vores fælles barn

Nu har jeg født for ca 8 uger siden, min fødsel endte i en akut kejsersnit og efterfølgende havde jeg ondt i 2 uger, og det viste sig til at jeg desværre var en af de "uheldige" som skulle have ekstra hjælp pga maven ikke helede så stærkt! 

Min mand arbejder 37 timer om ugen, fra morgenstunden til og med til  15.30 han er hjemme kl 16 men når han er hjemme, er han træt og vil bare have mad og sove. 

Det skal siges at min søn sover dag og nat på min mave, ligeså snart jeg ligger ham ned, skriger og hyler. Om dagen må jeg nogle gange ofre at gå på toilettet og spise morgenmad til tiden, ventergodt i timer,  førhjem prøver at vække ham lidt og så sætte ham ned. 

Når han er vågen er han tit meget glad, og leger i max 30 minutter nogle gange 5 minutter , i den tid vasker jeg op, tag salat ud og kødet ud fra fryseren for at forbedrer til aftensmad. Spisee min morgenmad ved 12 tiden og derefter når jeg intet andet end frugt. Hvis der er noget. 

Efter det græder min søn og så vil han ligge og puttes på mors skød. Jeg nyder det men vil jo gerne gøre rent eller i bad engang imellem. 

Jeg for lavet maden engang imellem før manden kommer eller efter, det skal siges jeg spiser for det meste kylling, og manden gryde retter. Så laver 2 ting. 

Så snart han er hjemme og har spist håber jeg inderligt at han vil tag den lille lidt, så jeg kan slappe lidt af og vaske op efter maden. Men efter 10 minutter gider han ikke pga han klager over at han har været påarbejde og at jeg ikke laver andet end at sidde foran fjernsynet :-S

Han går ind og sover, og der sidder jeg med rengøring og alt.

Han gider ikke engang og skifte ble. Jeg føler mig alene om alt, og bliver så ked af at han ikke hjælper, han forstår mig ikke, men vil omvwndt have jeg forstår ham. Jeg gider nærmest ikke engang at tale med ham for efter en diskussion så er det mig der er idioten og jeg ved ikke hvad:-(

Er det mig der forventer meget eller hvad?

 

Undskyld men sikke da en forkælet nar din mand er!

Og så efter det tænker jeg om han måske har fået en fødselsdepression? Det er vist ret ofte mænd får det og det bliver trætte, ugidelig osv.

Jeg synes du skal snakke med ham. Og sige du har BRuG for en pause hver dag. Måske bare på 30 min så man kan komme i bad osv.
Ellers er han ærlig talt ikke værd at samle på. Man har fået det barn sammen og hvis han alligevel ikke hjælper så klarer man det bedre alene.
I øvrigt så spiiiis. Også selvom baby græder de 5 min det tager at gøre maden klar. Det er så vigtigt at få spist!

Syntes godt nok han lyder rigtig strid!! 

Min kærste arbejder også 37 timer om ugen, men han hjælper med alt, det praktiske. 

Du må en gang for alle forklare ham, at gå hjemme på barsel, faktisk er mere end ent fulftids job!! Og det med at stå og lave 2 forskellige retter, den holder jo ik. Lav det mad der er nemmest for dig, også må han spise det der bliver serveret, eller lave noget andet selv. 

Forvent t han er sammen med jeres barn, når han er hjemme, og vil han ik det, må han jo vaske op og ordne Praktiske ting! Og ellers må du bestemme dig for at lade det rode! 

Og hvis han så ik forstår det og begynde og deltage i jeres familie, ville det godt nok være nemmer at klare det hele alene. Vh stine

Jibbe skriver:

Undskyld men sikke da en forkælet nar din mand er!

Og så efter det tænker jeg om han måske har fået en fødselsdepression? Det er vist ret ofte mænd får det og det bliver trætte, ugidelig osv.

Jeg synes du skal snakke med ham. Og sige du har BRuG for en pause hver dag. Måske bare på 30 min så man kan komme i bad osv.
Ellers er han ærlig talt ikke værd at samle på. Man har fået det barn sammen og hvis han alligevel ikke hjælper så klarer man det bedre alene.
I øvrigt så spiiiis. Også selvom baby græder de 5 min det tager at gøre maden klar. Det er så vigtigt at få spist!

Han tag ham efter at have sovet til 19-20 og så snart han græder så før jeg ham igen, tit når jeg spiser noget så holder jeg ham pga han græder. Og forklaring fra hans side er, jamen jeg har ikke mælk i brystet jamen han skal jo ikke spise hvert minut. 

Han føler ikke han er forkælet, han synes da det er min pligt at gøre huslig ting klar fordi jeg åbenbart laver ikke andet end at se fjernsyn og amme  

Og i øvrigt blev jeg svinet til pga jeg var irriteret, træt og sur. Han sagde jamen du har spist nu så hvorfor er du så muggen! Jamen dog vil gerne have lidt tid hvor jeg kan slappe af. Men næh det gør jeg hele tiden i hans øjne 

Hejsa..

Øv hvor er det træls, det er bestemt ikke sådan den første tid skal være.. 

Har du snakket med ham om hvordan din dag er??? Jeg syntes bestemt godt du ka sige til ham at når han kommmer hjem, så ska han li tage jeres dreng så du kan komme i bad, ordne vasketøjet, gå en tur, eller hvad du lige har brug for. 

Han har været på job, ja, men du har også været på "arbejde" selv om man ikke kan få nok af sine børn, så har man altså stadig li burg for lid tid hvor man kan gøre andre ting.. Så som bad, hvor man kan nyde badet, istedet for at ska skynde sig.. 

Det er jo også vigtig du får noget at spise, husk det.. 

Jeg lavede en aftale med min kæreste at når han kom hjem fra arbejde, havde vi li noget tid hvor vi alle hyggede, så gav han sønnen et bad, mens jeg  ordnede vasketøj gik en tur eller andet, og den tid hvor jeg ammede var det mig der puttede ham, men efter det skiftes vi til at putte... Det gav virkelig mig MEGET at have lidt alene tid mens kæresten hyggede med bad og puttning. 

 

Tror det er vigtig at man snakker om hvilke forventninger man har til hinanden... For det er jo et fælles projekt...

Kh Dinsen 

StineW79 skriver:

Syntes godt nok han lyder rigtig strid!! 

Min kærste arbejder også 37 timer om ugen, men han hjælper med alt, det praktiske. 

Du må en gang for alle forklare ham, at gå hjemme på barsel, faktisk er mere end ent fulftids job!! Og det med at stå og lave 2 forskellige retter, den holder jo ik. Lav det mad der er nemmest for dig, også må han spise det der bliver serveret, eller lave noget andet selv. 

Forvent t han er sammen med jeres barn, når han er hjemme, og vil han ik det, må han jo vaske op og ordne Praktiske ting! Og ellers må du bestemme dig for at lade det rode! 

Og hvis han så ik forstår det og begynde og deltage i jeres familie, ville det godt nok være nemmer at klare det hele alene. Vh stine

Jeg føler bare at parforholdet er blevet noget værre noget fortiden for han virker bare så passiv i billedet lige nu, han føler han har ret til at svine mig og sige alt muligt. Jeg er så knust indeni, og blevet så usikker med mig selv, mistet selvtillid pga ham. 

Jeg blev lovet himmel og sky, men fik en spand lort da min dejlige søn blev født, han hjælper med opvasken en dag og så holder han pause en dag, det værste er nok når vi er på besøg hos nogen så spiller han som om han er den gode far som passer på den lille hele tiden, han holder ham hele tiden også foran Sundhedsplejsken ! Synes det så provokerende for han viser jo bare hvor falsk han er, ud over alt det her elsker jeg ham, og er næsten afhængig af ham.. Føler bare at han vil finde en anden pga mit dårlig selvtillid og bliver aldrig fortalt hvor smuk jeg er eller hvor godt jeg ser ud. :-( 

Dinsen skriver:

Hejsa..

Øv hvor er det træls, det er bestemt ikke sådan den første tid skal være.. 

Har du snakket med ham om hvordan din dag er??? Jeg syntes bestemt godt du ka sige til ham at når han kommmer hjem, så ska han li tage jeres dreng så du kan komme i bad, ordne vasketøjet, gå en tur, eller hvad du lige har brug for. 

Han har været på job, ja, men du har også været på "arbejde" selv om man ikke kan få nok af sine børn, så har man altså stadig li burg for lid tid hvor man kan gøre andre ting.. Så som bad, hvor man kan nyde badet, istedet for at ska skynde sig.. 

Det er jo også vigtig du får noget at spise, husk det.. 

Jeg lavede en aftale med min kæreste at når han kom hjem fra arbejde, havde vi li noget tid hvor vi alle hyggede, så gav han sønnen et bad, mens jeg  ordnede vasketøj gik en tur eller andet, og den tid hvor jeg ammede var det mig der puttede ham, men efter det skiftes vi til at putte... Det gav virkelig mig MEGET at have lidt alene tid mens kæresten hyggede med bad og puttning. 

 

Tror det er vigtig at man snakker om hvilke forventninger man har til hinanden... For det er jo et fælles projekt...

Kh Dinsen 

Gid det var mig! Han hyler hvis vores barn græder når jeg er i bad, skynd dig osv. 

Jeg har den eneste tid alene tid når jeg tag et bad på 10 minutter. 

Elsker min søn overalt på jorden men engang imellem trænger jeg til lidt tid til mig selv, føler bare ikke jeg har noget tid til mig selv.. 

Og man kan ikke diskuttere med en som ikke forstår noget, for det endte i en omgang græd og blev lige oveni købet bandet af :-(

Anonym skriver:

Nu har jeg født for ca 8 uger siden, min fødsel endte i en akut kejsersnit og efterfølgende havde jeg ondt i 2 uger, og det viste sig til at jeg desværre var en af de "uheldige" som skulle have ekstra hjælp pga maven ikke helede så stærkt! 

Min mand arbejder 37 timer om ugen, fra morgenstunden til og med til  15.30 han er hjemme kl 16 men når han er hjemme, er han træt og vil bare have mad og sove. 

Det skal siges at min søn sover dag og nat på min mave, ligeså snart jeg ligger ham ned, skriger og hyler. Om dagen må jeg nogle gange ofre at gå på toilettet og spise morgenmad til tiden, ventergodt i timer,  førhjem prøver at vække ham lidt og så sætte ham ned. 

Når han er vågen er han tit meget glad, og leger i max 30 minutter nogle gange 5 minutter , i den tid vasker jeg op, tag salat ud og kødet ud fra fryseren for at forbedrer til aftensmad. Spisee min morgenmad ved 12 tiden og derefter når jeg intet andet end frugt. Hvis der er noget. 

Efter det græder min søn og så vil han ligge og puttes på mors skød. Jeg nyder det men vil jo gerne gøre rent eller i bad engang imellem. 

Jeg for lavet maden engang imellem før manden kommer eller efter, det skal siges jeg spiser for det meste kylling, og manden gryde retter. Så laver 2 ting. 

Så snart han er hjemme og har spist håber jeg inderligt at han vil tag den lille lidt, så jeg kan slappe lidt af og vaske op efter maden. Men efter 10 minutter gider han ikke pga han klager over at han har været påarbejde og at jeg ikke laver andet end at sidde foran fjernsynet :-S

Han går ind og sover, og der sidder jeg med rengøring og alt.

Han gider ikke engang og skifte ble. Jeg føler mig alene om alt, og bliver så ked af at han ikke hjælper, han forstår mig ikke, men vil omvwndt have jeg forstår ham. Jeg gider nærmest ikke engang at tale med ham for efter en diskussion så er det mig der er idioten og jeg ved ikke hvad:-(

Er det mig der forventer meget eller hvad?

 

For at svare på dit sidste spørgsmål først; nej, du forventer ikke for meget. Tværtimod. At få et barn, at have et liv sammen er en fælles opgave. Din "arbejdsdag" stopper ikke efter 37 timer, så det gør din mands heller ikke. Du skal ikke finde dig i det, jeg synes du skal tage kampen op. Jeg ved godt, at energien til det er lille med et spædbarn, men prøv om du ikke kan. Du kan evt. inddrage din sundhedsplejerske.

skrivemaskine skriver:

For at svare på dit sidste spørgsmål først; nej, du forventer ikke for meget. Tværtimod. At få et barn, at have et liv sammen er en fælles opgave. Din "arbejdsdag" stopper ikke efter 37 timer, så det gør din mands heller ikke. Du skal ikke finde dig i det, jeg synes du skal tage kampen op. Jeg ved godt, at energien til det er lille med et spædbarn, men prøv om du ikke kan. Du kan evt. inddrage din sundhedsplejerske.

Jeg må prøve at snakke med ham om det, for lige pt er jeg så vred ogmed af d, føler at jeg er alene om det. Føler at alt det han lovede var bare noget der røg ud af munden på ham uden at tænke en smule. 

Hejsa. Jeg har ikke læst de andres indlæg, men jeg bed bare lige mærke i at du laver 2 retter mad - altså man behøver jo ikke gøre hverdagen hårdere end den er i forvejen. Lav 1 ret skift mellem kylling og noget kød din mand kan lide. Hvis han ikke vil spise det, så er der vel rugbrød.

Jeg kan godt forstå at han er træt når han kommer hjem om eftermiddagen - det er jo også derfor det er den ene part der har barsel ,men når det er sagt så synes jeg da bestemt I skal afstemme forventningerne til hinanden så I kan mødes på en kompromis omkring den lille.