Skammer mig så'n... :(

Kan mærke at jalousien breder sig i kroppen på mig over andre bare bliver gravide ved at kigge på hinanden, når vi skal kæmpe sådan for det...

 Jeg frygter hver eneste gang jeg skal være sammen med mine veninder, da de alle stort set har smidt præventionen hen over sommeren... Og er bare så bange for at sætte en forkert grimasse, den dag én af dem kommer og fortæller de glædelige nyheder... Hvor er det bare SÅ forfærdeligt at have det sådan!!  Jeg ønsker kun det bedste for mine veninder!!!! Men har det som om der sidder en lille på min skulder hele tiden...

Har I andre nogle råd til at tackle denne følelse?

Skriver som anonym, da jeg ikke vil såre nogen... 

Anonym skriver:

Kan mærke at jalousien breder sig i kroppen på mig over andre bare bliver gravide ved at kigge på hinanden, når vi skal kæmpe sådan for det...

 Jeg frygter hver eneste gang jeg skal være sammen med mine veninder, da de alle stort set har smidt præventionen hen over sommeren... Og er bare så bange for at sætte en forkert grimasse, den dag én af dem kommer og fortæller de glædelige nyheder... Hvor er det bare SÅ forfærdeligt at have det sådan!!  Jeg ønsker kun det bedste for mine veninder!!!! Men har det som om der sidder en lille på min skulder hele tiden...

Har I andre nogle råd til at tackle denne følelse?

Skriver som anonym, da jeg ikke vil såre nogen... 

Jeg kender fustrationen og tror det er helt naturligt man reagerer sådan.

Skriv endelig privat hvis du får brug for at snakke..

Det er altid hårdt, når man selv kæmper og andre knap skal røre ved hinanden! Det er vores lod!

Det er helt normale følelser og du skal give dig selv lov til at have dem!

Jeg tror du skal overveje at sige til dine veninder, at du glæder dig rigtig meget over, at det lykkedes for dem, men de skal vide, at det stadig er lidt hårdt for dig, at det er så svært for jer! Så kan de jo forholde sig til, at du ikke hopper op og ned af glæde, men måske lige skal sunde dig!

Tænker også at du skal være ærlig over for veninderne og de vil forstå det.

Men det er dybt frustreende og rigtig træls, men følelser er svære at gøre noget ved.

Håber det snart lykkes for Jer at blive gravide.

Anonym skriver:

Kan mærke at jalousien breder sig i kroppen på mig over andre bare bliver gravide ved at kigge på hinanden, når vi skal kæmpe sådan for det...

 Jeg frygter hver eneste gang jeg skal være sammen med mine veninder, da de alle stort set har smidt præventionen hen over sommeren... Og er bare så bange for at sætte en forkert grimasse, den dag én af dem kommer og fortæller de glædelige nyheder... Hvor er det bare SÅ forfærdeligt at have det sådan!!  Jeg ønsker kun det bedste for mine veninder!!!! Men har det som om der sidder en lille på min skulder hele tiden...

Har I andre nogle råd til at tackle denne følelse?

Skriver som anonym, da jeg ikke vil såre nogen... 

Du skal ikke skamme dig! det er helt normalt, og jeg har det på samme måde! jeg kan endda finde på at give mig til at tude efter sådan en nyhed fra veninderne (i al hemmelighed)

Jeg har haft så dårlig samvittighed, men når man bare har det her ønske så er der ikke noget at gøre ved det..

Vi har prøvet i knap 2 år. jeg havde en MA d. 19 november :/

Kender det alt for godt. Jeg var igennem 6 behandlinger før det lykkedes. Men synes faktisk at du skal sige til dine veninder allerede nu at du vil være lykkelig på deres vegne hvis det lykkedes dem, men at du nok vil få det lidt underligt i maven når de springer bomben. Så er de forberedt og vil sikkert også tænke lidt på dine følelser. Ærlighed er vejen frem :-)

jeg ved hvordan det er vi har ogs kæmpe meget langt tid efter jeg mit første

Anonym skriver:

Kan mærke at jalousien breder sig i kroppen på mig over andre bare bliver gravide ved at kigge på hinanden, når vi skal kæmpe sådan for det...

 Jeg frygter hver eneste gang jeg skal være sammen med mine veninder, da de alle stort set har smidt præventionen hen over sommeren... Og er bare så bange for at sætte en forkert grimasse, den dag én af dem kommer og fortæller de glædelige nyheder... Hvor er det bare SÅ forfærdeligt at have det sådan!!  Jeg ønsker kun det bedste for mine veninder!!!! Men har det som om der sidder en lille på min skulder hele tiden...

Har I andre nogle råd til at tackle denne følelse?

Skriver som anonym, da jeg ikke vil såre nogen... 

Jeg kan godt forstå dig, for jeg har det på samme måde.. Jeg har dog ingen "mirakel-kur" mod hvad man skal gøre...

Tusind tak for alle jeres input... Jeg tror jeg vil tage mig en snak med dem og fortælle dem hvordan jeg har det i maven - det er bare så svært synes jeg, for jeg vil jo ikke såre dem og er bange for at jeg siger det "forkert"... 

Men ja ærlighed er vejen frem! Og er sikker på at de godt kan forstå mig... Så det hele skal nok gå 

Rart lige at få afløb for sine tanker og dejligt at man ikke er ene med disse følelser, selvom jeg godt ved at grunden til disse tanker er øv!

Anonym skriver:

Tusind tak for alle jeres input... Jeg tror jeg vil tage mig en snak med dem og fortælle dem hvordan jeg har det i maven - det er bare så svært synes jeg, for jeg vil jo ikke såre dem og er bange for at jeg siger det "forkert"... 

Men ja ærlighed er vejen frem! Og er sikker på at de godt kan forstå mig... Så det hele skal nok gå 

Rart lige at få afløb for sine tanker og dejligt at man ikke er ene med disse følelser, selvom jeg godt ved at grunden til disse tanker er øv!

Så længe du bare fortæller om dine følelser omkring det hele, så skal de nok forstå! Og så længe du ikke giver dem indtrykket af, at du ikke er glad på deres vegne, men bare ked af det på egne vegne, så er jeg sikker på det nok skal gå

Og så slipper du får at gå med det hele selv