Samværsaftale - Nogen erfaringer, hjælp mig??

Anonym skriver:

Mange tak for dit søde svar tilbage.

Ja det er så svært når man ikke er enige og kan samarbejde. Jeg ønsker virkelig og undgå Statsamtet, men det er fars ønske og da vi ikke kan enes om en aftale, må vi jo desværre der igennem.

Ser dine børn deres far?
Det er jo ikke fordi min datter ikke skal sr sin far, men jeg pakker bare hun beholder sin faste trygge base ved mig og derfor kan være ved sin far i et mindre antal dage.

Ja det er bare rigtig svært når man ikke er enige

Min store datter på 7 er for et halvt år siden på min opfordring begyndt at se sin far igen... Han meldte fra da hun var halvandet... Laaaang historie... Men nu ser se hinanden hver anden lørdag... Stadig uden overnatning og hver anden onsdag henter han hende i SFO... Vores samarbejde fungere suuuuper godt!!!
Den mindste er kun 7 mdr... Og hendes far kommer hver fredag et par timer og ser hende.... Han bor dog 80 km væk hvilket har givet en del problemer angående samvær... Vores samarbejde er laaaangt fra super men jeg prøver for min datters skyld at samarbejde så godt jeg nu kan.... Så jeg vil aldrig komme ud for at skulle ha en 7-7 ordning pga afstanden... Og den store er så stor at det har hun ingen ønsker om.... Heldigvis for jeg personlig er imod den ordning.. Ligesom dig mener jeg at børn har bedst af at ha en fast base....
Meeeen jeg er nu stadig enig med en anden herinde... Tror ikke på de dømmer en 7-7 ordning hvis ikke det er hvad i begge ønsker... Ihvertfald ikke hvis det er en fornuftig sagsbehandler....

Åhhhhhhhh jeg føler med dig. Jeg har en sag i amtet nu og den er har kørt siden juni. De har meget travlt derinde og det er SÅ frustrende. Jeg er gået fra min mand i april og han har altid lovet mig af Victors adresse naturligvis fulgte mig. Den sandhed blev så en helt anden da vi stod overfor flytningen. Derfor kunne jeg IKKE flytte min adresse fra fælles hus som blev sat til salg. Jeg kunne ikke flytte uden mit barn på papiret. Jeg har anmodet om en midlertidig afgørelse på samvær. Victors far vil have ham 9-5 fordi han siger at han tvivler på at jeg kan magte min rolle som mor Han er helt ude i hampen. Jeg har ALTID været den primære omsorgsforældre i hele min søns liv hvor han derimod var gift med sin computer. Han sad og løj så vildt da vi var til møde i amtet i september så jeg var helt rystet. Nå men tilbage til dit spørgsmål... så er der ikke kommet nogen afgørelse endnu... og nu er min søn SÅ påvirket af 7/7 ordningen så det er til at tude over. Jeg går og venter på svar HVER ENESTE DAG og kan ikke forstå at det skal tage SÅ lang tid. Min søn har brug for en fast base, ro og stabilitet og ligenu kan han slet ikke finde ud af noget. Han er aggresiv, ked og forstår ikke hvorfor at han ikke kan være hos mig hele tiden. Fandme hårdt at aflevere sin søn onsdag når han skriger og børnehaven må nærmest ribve ham af mig.

 

Jeg græder hver dag... ved dog at han har det godt hos sin far... men det tæt knyttede bånd han og jeg altid har haft til hinanden gør jo at min søn savner mig alt for meget. Han siger på sin egen måde... at jeg svigter ham og at jeg aldrig må gå fra ham.... pyhhhhhhhhhh

 

Jeg har så ondt af alle der skal igennem denne tur med statsamtet og den slåskamp man har med sin eks... jeg ligger søvnløs, tænker på det konstant.

 

Det eneste jeg ønsker mig til jul... er en afgørelse

 

Knus fra en fortvivlet Malou

 

Håber ikke er det er for rodet men det er skrevet lige fra hjeret.

Marie Lou skriver:

Åhhhhhhhh jeg føler med dig. Jeg har en sag i amtet nu og den er har kørt siden juni. De har meget travlt derinde og det er SÅ frustrende. Jeg er gået fra min mand i april og han har altid lovet mig af Victors adresse naturligvis fulgte mig. Den sandhed blev så en helt anden da vi stod overfor flytningen. Derfor kunne jeg IKKE flytte min adresse fra fælles hus som blev sat til salg. Jeg kunne ikke flytte uden mit barn på papiret. Jeg har anmodet om en midlertidig afgørelse på samvær. Victors far vil have ham 9-5 fordi han siger at han tvivler på at jeg kan magte min rolle som mor Han er helt ude i hampen. Jeg har ALTID været den primære omsorgsforældre i hele min søns liv hvor han derimod var gift med sin computer. Han sad og løj så vildt da vi var til møde i amtet i september så jeg var helt rystet. Nå men tilbage til dit spørgsmål... så er der ikke kommet nogen afgørelse endnu... og nu er min søn SÅ påvirket af 7/7 ordningen så det er til at tude over. Jeg går og venter på svar HVER ENESTE DAG og kan ikke forstå at det skal tage SÅ lang tid. Min søn har brug for en fast base, ro og stabilitet og ligenu kan han slet ikke finde ud af noget. Han er aggresiv, ked og forstår ikke hvorfor at han ikke kan være hos mig hele tiden. Fandme hårdt at aflevere sin søn onsdag når han skriger og børnehaven må nærmest ribve ham af mig.

 

Jeg græder hver dag... ved dog at han har det godt hos sin far... men det tæt knyttede bånd han og jeg altid har haft til hinanden gør jo at min søn savner mig alt for meget. Han siger på sin egen måde... at jeg svigter ham og at jeg aldrig må gå fra ham.... pyhhhhhhhhhh

 

Jeg har så ondt af alle der skal igennem denne tur med statsamtet og den slåskamp man har med sin eks... jeg ligger søvnløs, tænker på det konstant.

 

Det eneste jeg ønsker mig til jul... er en afgørelse

 

Knus fra en fortvivlet Malou

 

Håber ikke er det er for rodet men det er skrevet lige fra hjeret.

Hvor er det dejligt at høre fra en der står i den samme situation som en selv, mange tanker til dig >:<

Jeg synes simpelthen det er så uhyggeligt at et menneske man har elsket så højt pludselig kan ændre så meget karakter, når man først står ved et brud, det er vreden, bitterheden og frustrationerne der tager over. Jeg har altid været der 24/7 for min datter og er uden tvivl den prlmære omsorgsperson, hendes faste trygge base. Der er ingen tvivl om at far er en god far, men han er pt. et sted i sit liv hvor han ikke engang kan tage ansvar for sig selv. Far drikker måske lige lidt for meget, har ingen fast indkomst eller bopæl, hvorimod jeg har fast arbejde, men en forstående chef, som gør hvad hun kan for at tilgodese mine behov for at kunne hente og aflevere (jeg er sygeplejerske, så opererer meget med blandet vagter). Jeg har fast bolig, da den fælles lejlighed vi har boet i sammen er min andel, som jeg har køb alene.

Jeg får en knude i maven over at andre mennesker skal tage et valg om hvor meget jeg skal have min datter, jeg ville ALDRIG kunne leve med en 7-7 ordning, det samme med min datter. Jeg ønsker bestemt min datter skal se sin far, men mit forslag er fredag-mandag den ene uge og en enkel overnatning den anden uge, ikke mere end det. Samt er far altid velkommen til at komme forbi, hvis han har savn eller min datter har.

Jeg føler med dig, jeg synes selv det er fuldkommen uoverskueligt at skulle igennem den næste lange tid.

"Det er ligegyldigt hvem der har gjort hvad og i hvor mange år. I ligestilles da i er bundet af blodets bånd"

Det er da et skodsignal at sende hvis en 7-7 løsning skulle blive aktuel   

KTP86 skriver:

"Det er ligegyldigt hvem der har gjort hvad og i hvor mange år. I ligestilles da i er bundet af blodets bånd"

Det er da et skodsignal at sende hvis en 7-7 løsning skulle blive aktuel   

Hvad mener du??

Anonym skriver:

Hvor er det dejligt at høre fra en der står i den samme situation som en selv, mange tanker til dig >:<

Jeg synes simpelthen det er så uhyggeligt at et menneske man har elsket så højt pludselig kan ændre så meget karakter, når man først står ved et brud, det er vreden, bitterheden og frustrationerne der tager over. Jeg har altid været der 24/7 for min datter og er uden tvivl den prlmære omsorgsperson, hendes faste trygge base. Der er ingen tvivl om at far er en god far, men han er pt. et sted i sit liv hvor han ikke engang kan tage ansvar for sig selv. Far drikker måske lige lidt for meget, har ingen fast indkomst eller bopæl, hvorimod jeg har fast arbejde, men en forstående chef, som gør hvad hun kan for at tilgodese mine behov for at kunne hente og aflevere (jeg er sygeplejerske, så opererer meget med blandet vagter). Jeg har fast bolig, da den fælles lejlighed vi har boet i sammen er min andel, som jeg har køb alene.

Jeg får en knude i maven over at andre mennesker skal tage et valg om hvor meget jeg skal have min datter, jeg ville ALDRIG kunne leve med en 7-7 ordning, det samme med min datter. Jeg ønsker bestemt min datter skal se sin far, men mit forslag er fredag-mandag den ene uge og en enkel overnatning den anden uge, ikke mere end det. Samt er far altid velkommen til at komme forbi, hvis han har savn eller min datter har.

Jeg føler med dig, jeg synes selv det er fuldkommen uoverskueligt at skulle igennem den næste lange tid.

Jeg tror bestemt ikke at du skal være bange. Din eks får ikke en 7/7! Grunden til at vi kører en 7/7 er fordi at det havde jeg altid lovet Victors far... At hvis vi gik fra hinanden, var han ligeså meget forælder som jeg var. Jeg startede med at være væk fra vores fælles hjem 1 dag ad gangen, dernæst 2 og hjemme i dage så Victor ikke bare pludselig skulle undvære mig i 7 dage. Vi trappede stille op... Den af os der havde Victor boede i huset, den anden måtte finde et andet sted at være. Sådan kørte det fra april til start juli. Jeg fik ny lejlighed 2 min. Fra børnehaven og da jeg så ville flytte min og Victors adresse modsatte hans far det. Jeg måtte ikke længere få ham med. Da jeg flyttede fra huset begyndte min søns adfær at ændrer sig... Og så kunne jeg desværre ikke længere stå ved hvad jeg havde lovet hans far... 7/7 ordning er godt for et barn på 4 år.. Han er for lille, i sær fordi at jeg altid har været mest i hans liv.... - jeg har bedt om 9-5 for at give min søn en fast base, give ham ro og stabilitet som jeg ved han har brug for. Victor er hos sin far pt.. Vi har byttedag om onsdagen... Og jeg har intet hørt fra ham. Hans far lader ham hverken ringe eller sender SMS om hvad de laver og hvordan han har det... Det er meeeeega hårdt. 

Jeg er sikker på at det nok skal løse sig for dig...du har allerede din datters adresse så du står ret godt.

 

knus Malou