MorDk skriver:
Min søn på 2 år blev storebror i september og der har farmand måtte tage meget mere over mht. aflevering i vuggestue, hente ham, ligge ham osv. Jeg henter ham også fra vuggestue med mellemrum, men slet ikke så meget som jeg gjorde før lillesøster kom til. Normalt lagde jeg ham om aftenen også ...men dette kan ikke rigtig lade sig gøre nu pga. lillesøster... amning, skrigeri osv. (Har prøvet)
Jeg føler mig lidt på sidelinien og jeg kan mærke jeg nogle gange bliver lidt trist og så begynder jeg at bebrejde mig selv osv. (ved godt det ikke gavner noget) Men sys faktisk det er ret svært pludselig at føle sig som 2. priotet
Sådan har det jo være for min kæreste de første 2 år af Bassen liv... men nu er det ligsom vendt... Andre som oplever dette? Og hvordan har I det?
Når jeg er alene med Bassen så kan vi sagtens hygge osv. Og hvis han er ked af det og har slået sig så vil han som oftest kun trøstes af mig... men det er faktisk også så begyndt at vende.
Som mor gør det lidt ondt inden i... føler lidt min søn "glider væk" fra mig... (ved godt det sikkert er en fjollet tanke, og bør nok tage mig lidt sammen) Men sys det er lidt svært for tiden!
Måtte bare lige ud med det *SUK*

Kender det godt og vi har ikke en lillesøster der også skal tilgodeses. Der er perioder hvor farmand bare er lavet af chokoladeis og ikke kan gøre noget forkert. Og så lige pludseligt en dag, så er det mor her der er favorit - jeg behøver vel ikke sige det er det sidste jeg nyder mest 
Måske det var en ide hvis det var dig der puttede ham hver aften? Med en god bog, dynen og jer i en stol, med lillesøster i den anden ende af huset så du ikke kunne høre hende? Så han lagde godt mærke til du tog dig tiden og far hjalp ham (jer) med at få noget kvalitetstid?
Anmeld