Årh vil det holde? :'(

Ja ved i jo ikke... men har så svært ved det her forhold..  Må lige ud med det..
Min forlovede og jeg har været sammen over 4 år.. Vi har et barn på 2.. vi har fælles hus, skal giftes, har hund, bil og ja alt sammen...
Jeg elsker hans værdier på den måde at han er ærlig, reel og til at stole på.. MEN han er også bare asocial og indadvendt.. Jeg selv er meget glad, energisk og snakkende
Mine ekser har alle været som ham eller stik modsat.. altså enten loyal og stille/asocial.. eller meget udadvendt som er endt i løgne, utroskab osv..
Så selvfølgelig vil jeg helst have loyalitet og ærlighed.. MEN mangler SÅ MEGET humor, GLÆDE, snakken, hygge og samtaler.. mangler sjov, tosserier, KÆRLIGHED!!
Jeg elsker ham rigtig højt, men tit tænker jeg også bare om jeg er tjent med det resten af livet.. jeg er jo under 30 år og vi skal være sammen MANGE år! Når jeg at dø ud, min gnist forsvinder eller? Jeg er en person som har mega meget behov for tryghed og ærlighed, men også sjov, hygge og kemi..
Når vores barn bliver passet finder vi lidt gnisten igen.. vi joker som vi plejede og jeg finder lidt mere af det jeg higer efter.. men altså det forsvinder med et brag når den lille kommer hjem.. jeg er træt af at spørge "er der noget galt, se på et trist/surt fjæs og på ikke at føle mig levende...
Hvad gør jeg  vil ham jo for altid... men er bange for jeg mister mig selv i det hele....  

Det er jo svært at sige, om det kommer til at holde, men når du elsker ham så højt, så synes jeg i hvert fald det er kampen værd!

Måske l skulle have noget hjælp udefra til at finde hinanden igen? For det lyder umiddelbart som om l har haft det sjovt og hygget jer, når l får passet jeres barn og måske l bare skal have lidt hjælp til at finde det i hverdagen også?

Jeg håber l kan finde hinanden igen!

Min kæreste er heller ikke i nærheden af at være lige så social som mig, men jeg elsker ham og vil ikke lave om på ham han er blevet mere social mens vi har været kærester, men det er på eget initiativ og måske jeg har smittet lidt af på ham

Anonym skriver:

det er slet ikke sjovt det der du er velkommen til at skrive privat for kender godt til lidt af det 

men du skal i hvertfald have en krammer 

Det der minder rigtig meget om mig og min søns far, han var ekstremt stille og asocial men MEGET ærlig og til at stole på. Men jeg blev bare såå sindssygt træt af at det hele var lidt kedeligt .. Hele min familie er også meget udadvendte så det var faktisk nærmest akavet når vi var på besøg selvom vi var sammen i 4 år.
Men når vi bare var os to, var han så sjov og havde den fedeste humor.

.. Det værste er at min nuværende kæreste/exkæreste, er ekstremt udadvendt og positiv, glad osv. Men vi har haft ret mange problemer med løgne osv.
Og før i det her forhold, fik jeg nærmest den rolle som den stille person og han spurgte mig mange mange gange hver eneste dag hvad der var galt. Jeg sagde "ikke noget", for det var der virkelig ikke.

Puha det blev langt, men jeg prøver egentlig bare at sige at måske man som den mest stille person i forholdet, altid vil have det lidt skidt med at den anden er så outgoing osv? Måske er det bare det

skoust skriver:

det er slet ikke sjovt det der du er velkommen til at skrive privat for kender godt til lidt af det 

men du skal i hvertfald have en krammer 

Har lige sendt dig privat besked.. tak

Monski skriver:

Det der minder rigtig meget om mig og min søns far, han var ekstremt stille og asocial men MEGET ærlig og til at stole på. Men jeg blev bare såå sindssygt træt af at det hele var lidt kedeligt .. Hele min familie er også meget udadvendte så det var faktisk nærmest akavet når vi var på besøg selvom vi var sammen i 4 år.
Men når vi bare var os to, var han så sjov og havde den fedeste humor.

.. Det værste er at min nuværende kæreste/exkæreste, er ekstremt udadvendt og positiv, glad osv. Men vi har haft ret mange problemer med løgne osv.
Og før i det her forhold, fik jeg nærmest den rolle som den stille person og han spurgte mig mange mange gange hver eneste dag hvad der var galt. Jeg sagde "ikke noget", for det var der virkelig ikke.

Puha det blev langt, men jeg prøver egentlig bare at sige at måske man som den mest stille person i forholdet, altid vil have det lidt skidt med at den anden er så outgoing osv? Måske er det bare det

Årh hvor lyder det ens.. med de udadvendte kærester jeg har haft der har også med dem alle været problemer hvor de har løget, flirtet eller været sammen med andre..
Så da jeg så fandt ham her så var ham bare ALT DET de andre ikke var.. loyal, stabil og respekterede mig.. men mangler bare det der ekstra.. men altså vil ikke gå fra ham.. for jeg elsker ham mega meget!
Men ja han siger heller ikke noget når vi er ude hos familie osv.. han er så stille og sidder bare og kigger.. og jeg føler bare vi skal skynde os for at komme hjem.. men jeg hygger mig og elsker min familie så vil ikke droppe dem ved at tage tidlig hjem.. men gider ikke glo på hans sure miner.. hvad jeg jo synes det ligner.. men han siger jo at han ikke er sur.. så måske det bare er mig som tolker det forkert fordi jeg er så glad i låget og han er så eftertænksom..

tarkoflen skriver:

Det er jo svært at sige, om det kommer til at holde, men når du elsker ham så højt, så synes jeg i hvert fald det er kampen værd!

Måske l skulle have noget hjælp udefra til at finde hinanden igen? For det lyder umiddelbart som om l har haft det sjovt og hygget jer, når l får passet jeres barn og måske l bare skal have lidt hjælp til at finde det i hverdagen også?

Jeg håber l kan finde hinanden igen!

Min kæreste er heller ikke i nærheden af at være lige så social som mig, men jeg elsker ham og vil ikke lave om på ham han er blevet mere social mens vi har været kærester, men det er på eget initiativ og måske jeg har smittet lidt af på ham

Ja vi har det rigtig godt når vi er alene.. men i hverdagen virker han bare stresset og vi er så langt fra hinanden.. plus han hader sociale ting.. familie arrangementer osv.. men det ELSKER jeg.. men han sidder bare der og kigger og er helt stille.. og min familie er meget snakkende, åbne og imædekommende... han har den der facade.. Men alene med ham får vi det som før i tiden.. elsker ham sku så meget!!
Og ja jeg kæmper for det og vil ikke gå fra ham.. men tænker bare om jeg dør indvendig samtidig.. Men må prøve få opfyldt mine behov for snak, socialt osv gennem venner, bekendte og familie.. Så har jeg det stabile i ham.. også må jeg være glad for det..

Anonym skriver:

Ja ved i jo ikke... men har så svært ved det her forhold..  Må lige ud med det..
Min forlovede og jeg har været sammen over 4 år.. Vi har et barn på 2.. vi har fælles hus, skal giftes, har hund, bil og ja alt sammen...
Jeg elsker hans værdier på den måde at han er ærlig, reel og til at stole på.. MEN han er også bare asocial og indadvendt.. Jeg selv er meget glad, energisk og snakkende
Mine ekser har alle været som ham eller stik modsat.. altså enten loyal og stille/asocial.. eller meget udadvendt som er endt i løgne, utroskab osv..
Så selvfølgelig vil jeg helst have loyalitet og ærlighed.. MEN mangler SÅ MEGET humor, GLÆDE, snakken, hygge og samtaler.. mangler sjov, tosserier, KÆRLIGHED!!
Jeg elsker ham rigtig højt, men tit tænker jeg også bare om jeg er tjent med det resten af livet.. jeg er jo under 30 år og vi skal være sammen MANGE år! Når jeg at dø ud, min gnist forsvinder eller? Jeg er en person som har mega meget behov for tryghed og ærlighed, men også sjov, hygge og kemi..
Når vores barn bliver passet finder vi lidt gnisten igen.. vi joker som vi plejede og jeg finder lidt mere af det jeg higer efter.. men altså det forsvinder med et brag når den lille kommer hjem.. jeg er træt af at spørge "er der noget galt, se på et trist/surt fjæs og på ikke at føle mig levende...
Hvad gør jeg  vil ham jo for altid... men er bange for jeg mister mig selv i det hele....  

Det lyder for mig som om det er en periode i skal igennem - det vil du opleve et hav af gange i gennem jeres forhold

kæresten og jeg har været sammen i snart 10 år - og vi har det som jer - jeg er også udadvendt og han er lidt mere indadvendt - men har valgt at anse det som et kæmpe plus at vi komplementerer hinanden på den måde..

Prøv at have en aften sammen hvor i finder ind til kernen af jeres forhold.. Hvad faldt i for hos hinanden osv - og hvad har i begge af forventninger til fremtiden? og vigtigst af alt - vend det til noget positivt - for hvis ikke man kan det vil jeg mene at forholdet allerede er dødt..

bedste håb for jer

Hvis du virkelig elsker ham så højt som du siger du gør, så tror jeg på at jeres forhold kan holde. Men jeg tror at du skal mærke efter om det virkelig er den store kærlighed - eller om det er varme følelser, det faktum at I er forældre sammen, og den rare tryghed?

Hvad med at han bare bliver hjemme fra de sociale arrangementer? Vil det ikke være bedre for jer begge to?

Du kommer ikke til at kunne ændre på hans grundlæggende personlighed. Han virker som en meget genert mand, der muligvis har nogle selvværdsproblemer. Og det kan være meget svært, hvis ikke umuligt, at gøre noget ved. Det skal under alle omstændigheder være noget han selv har lyst til at arbejde på, og det lyder ikke sådan. Så jeg tror at du må acceptere at de udadvendte ting er noget du har for dig selv.