LilleChelle skriver:
Hvordan får man gejsten op omkring amningen igen, når man er lige ved at opgive?
Nu har jeg været tvangsindlagt med en baby ved brystet konstant, den sidste halvanden uge. Han har været forkølet, jeg har haft brystbetændelse og han blev 3 uger i lørdags, så han er garanteret også i hans første appetitspring. Han fik en aftenflaske i søndags, som mættede ham godt. Og igen har han fået flaske de sidste to dage, når han har sagt fra ved brystet, fordi der ikke er kommet mere (suttebrikken vi bruger har været tom), primært om aftenen når vi har skulle i seng. Jeg har pumpet ud imorges, hvor jeg fik 125 ml. ud af det ene bryst efter han havde spist. Men på det andet bryst kan jeg ikke rigtig få noget ud (det er dette der har været brystbetændelse i, i sidste uge - fik pencilin torsdag aften).
Jeg er ved at opgive amningen, men min samvittighed over at skulle give erstatning, har det absolut ikke godt med denne tanke.
Hvad gør jeg for at holde modet, troen og motivationen oppe?
OBS!!! dette er peptalk!!!
Du må bare holde fokus på at det bare er det bedste for dig og dit barn...
Lige nu er det rigtig rigtig hårdt, men når i er kommet rigtig igang, så vil det blive en rigtig hyggelig og dejligt ting for jer begge!! Og du vil nyde det resten af den tid du ammer, og være stolt af at du stod igennem en slem start!!
Derudover kan jeg sige omk. appetitspring at man bliver usikker på om man har mælk nok, og det er helt normalt at blive det..
Jeg synes den bedste måde at komme igennem et appetitspring, var at hellige mig amningen i 24 timer, det var det eneste jeg skulle, amme amme amme, resten måtte stå til. og når de 24 timer var overstået var mælke produktionen også i den grad sat i vejret.
Og som en anden siger, så er man jo ikke en dårligere mor, hvis man ikke kan få amningen til at fungere..!!