Hvad synes i om denne plan? (jul)

Louise17 skriver:

heh nej nemlig. Jeg kan knap få plads til det hele når jeg bare spiser det en gang om dagen heh 

Bryndis skriver:

Ja præcis Men så kunne man måske bare lave en almindelig frokost med rugbrød og sådan? Så får de i hvert fald ikke for meget mad.

Det var da en god idé synes jeg. Rigtig lækker julefrokost 

Louise17 skriver:

Det var da en god idé synes jeg. Rigtig lækker julefrokost 

Bryndis skriver:

Ja med bare lidt ekstra godt på bordet. Ikke noget der er for tungt men gerne lækkert Og så julegaver og hvad der ellers følger med.

Nøjagtigt. Det synes jeg bestemt du skulle overveje at gøre.. Tror heller ikke det bliver for meget for dine drenge 

Louise17 skriver:

Nøjagtigt. Det synes jeg bestemt du skulle overveje at gøre.. Tror heller ikke det bliver for meget for dine drenge 

Bryndis skriver:

Tak for opbakningen Det vil jeg prøve og arbejde noget mere i

Det var så lidt 

Jeg var godt nok lidt ældre end dine børn, da jeg blev skilmissebarn. Men noget af det værste ved det, var den kamp der evig og altid var til jul. Der var helt klare regler og aftaler om hvor vi skulle være, men min mor havde et stort ønske om, at holde jul med os - altså RIGTIG jul - uanset om det var "hendes" år eller ej.
Så hvert andet år holdt vi juleaften to gange på 2 dage. Jeg hadede det - som pesten. Jeg gjorde det udelukkende for min mors skyld, jeg kunne se det gjorde hende glad, men den jul hos min far blev aldrig rigtig "noget" - for enten havde jeg allerede holdt jul én gang, eller også skulle jeg igen dagen efter.

Måske var det kun mig der havde det sådan, men skulle jeg ske at gå fra mit barns far, vil jeg holde hårdt på, at vi holder én jul om året. Mere end det, mener jeg er forældrenes behov, ikke børnenes. Dermed siger jeg SLET ikke, at det ikke er hårdt, at være den forældre som ikke har børnene til jul! Jeg står heldigvis ikke i den situation, men jeg har bare rigtig mange ting fra min skilsmissebarndom som gør, at jeg tænker meget over, om det nu er barnets behov eller forældrens!

Når det er sagt, synes jeg de andres ide med en frokost d. 24. er helt fin. Og jeg er heller ikke modstander af, at børnene får gaver fra dig i den forbindelse. Det er HELE ræset, med gaver, træ, sang, mad, dessert, mandelgaver og hvad har vi, som jeg ikke synes børnene har behov for 2 gange. Det vigtigste er vel trods alt at være sammen

 

min ex og jeg er ikke altid helt enige, -men vi er dog heldigvis enige om at der kun skal holder en jul og et nytår. Børnene skal lære, at det er den rigtige der betyder noget, med højtid og stemning, og at man ikke bare kopierer den. Så vi holder ogsåen julefrokost det modsatte sted, hvor ungerne får gaver, men uden juletræ og så videre...

AnneBJ skriver:

Jeg var godt nok lidt ældre end dine børn, da jeg blev skilmissebarn. Men noget af det værste ved det, var den kamp der evig og altid var til jul. Der var helt klare regler og aftaler om hvor vi skulle være, men min mor havde et stort ønske om, at holde jul med os - altså RIGTIG jul - uanset om det var "hendes" år eller ej.
Så hvert andet år holdt vi juleaften to gange på 2 dage. Jeg hadede det - som pesten. Jeg gjorde det udelukkende for min mors skyld, jeg kunne se det gjorde hende glad, men den jul hos min far blev aldrig rigtig "noget" - for enten havde jeg allerede holdt jul én gang, eller også skulle jeg igen dagen efter.

Måske var det kun mig der havde det sådan, men skulle jeg ske at gå fra mit barns far, vil jeg holde hårdt på, at vi holder én jul om året. Mere end det, mener jeg er forældrenes behov, ikke børnenes. Dermed siger jeg SLET ikke, at det ikke er hårdt, at være den forældre som ikke har børnene til jul! Jeg står heldigvis ikke i den situation, men jeg har bare rigtig mange ting fra min skilsmissebarndom som gør, at jeg tænker meget over, om det nu er barnets behov eller forældrens!

Når det er sagt, synes jeg de andres ide med en frokost d. 24. er helt fin. Og jeg er heller ikke modstander af, at børnene får gaver fra dig i den forbindelse. Det er HELE ræset, med gaver, træ, sang, mad, dessert, mandelgaver og hvad har vi, som jeg ikke synes børnene har behov for 2 gange. Det vigtigste er vel trods alt at være sammen

 

AnneBJ skriver:

Jeg var godt nok lidt ældre end dine børn, da jeg blev skilmissebarn. Men noget af det værste ved det, var den kamp der evig og altid var til jul. Der var helt klare regler og aftaler om hvor vi skulle være, men min mor havde et stort ønske om, at holde jul med os - altså RIGTIG jul - uanset om det var "hendes" år eller ej.
Så hvert andet år holdt vi juleaften to gange på 2 dage. Jeg hadede det - som pesten. Jeg gjorde det udelukkende for min mors skyld, jeg kunne se det gjorde hende glad, men den jul hos min far blev aldrig rigtig "noget" - for enten havde jeg allerede holdt jul én gang, eller også skulle jeg igen dagen efter.

Måske var det kun mig der havde det sådan, men skulle jeg ske at gå fra mit barns far, vil jeg holde hårdt på, at vi holder én jul om året. Mere end det, mener jeg er forældrenes behov, ikke børnenes. Dermed siger jeg SLET ikke, at det ikke er hårdt, at være den forældre som ikke har børnene til jul! Jeg står heldigvis ikke i den situation, men jeg har bare rigtig mange ting fra min skilsmissebarndom som gør, at jeg tænker meget over, om det nu er barnets behov eller forældrens!

Når det er sagt, synes jeg de andres ide med en frokost d. 24. er helt fin. Og jeg er heller ikke modstander af, at børnene får gaver fra dig i den forbindelse. Det er HELE ræset, med gaver, træ, sang, mad, dessert, mandelgaver og hvad har vi, som jeg ikke synes børnene har behov for 2 gange. Det vigtigste er vel trods alt at være sammen

 

HØØØØØØØØØØØØØØØØRRRRRRTTTTTTTTTT Kan slet ikke forstå det der ræs med 2 x det hele, det virker meget som om det er forældrenes (og bedsternes?) behov og ikke ungernes.

Til TS: Synes ideen med lidt lækkert til frokost og så gaver er en god idé, så får både far og mor hygge med drengene d.24. og så kan du jo give den gas med gavehygge d.25.

Håber I får en dejlig jul med drengene