Råbt af sit barn

ja jeg vælger at være anonym da der med sikkerhed er nogle der vil dømme mig

sagen er den at jeg nu for anden gang haft råbt meget højt af min søn af ren frustration fordi han bare bliver ved med at pylre eller har revet dynen ud af hænderne på ham hvis han blev ved med at trække den op over hovedet når han skal sove.

jeg har ALDRIG gjort min søn ondt og vil heller aldrig gøre det, elsker ham ubetinget og vi griner sammen flere gange om dagen, men jeg har råbt af ham 2 gange nu og det er ikke iorden og jeg ved det godt med det samme jeg har råbt og tar ham op og trøster ham og så sidder vi og putter og leger mens jeg bare sidder og siger undskyld selvom han ikke forstår det, og jeg vil nu høre om nogle ved om man kan søge noget hjælp til at gøre man ikke råber når man bliver frusteret for det er ikke okay overfor vores søn 

Anonym skriver:

ja jeg vælger at være anonym da der med sikkerhed er nogle der vil dømme mig

sagen er den at jeg nu for anden gang haft råbt meget højt af min søn af ren frustration fordi han bare bliver ved med at pylre eller har revet dynen ud af hænderne på ham hvis han blev ved med at trække den op over hovedet når han skal sove.

jeg har ALDRIG gjort min søn ondt og vil heller aldrig gøre det, elsker ham ubetinget og vi griner sammen flere gange om dagen, men jeg har råbt af ham 2 gange nu og det er ikke iorden og jeg ved det godt med det samme jeg har råbt og tar ham op og trøster ham og så sidder vi og putter og leger mens jeg bare sidder og siger undskyld selvom han ikke forstår det, og jeg vil nu høre om nogle ved om man kan søge noget hjælp til at gøre man ikke råber når man bliver frusteret for det er ikke okay overfor vores søn 

Slap du nu bare helt af...vi kan alle sammen komme til at råbe af vores børn..og det dør de ikke af.

Så træk du bare vejret roligt.
Du behøver ikke få behandling af den grund.

Jeg råber meget sjældent af børn, men jeg kan så sandelig godt bruge det, hvis det er nødvendigt. Så er et ordenligt brøl og et hårdt klask ned i bordet med hånden et effektivt middel til at få dem til at høre efter.
og selvom de måske bliver forskrækkede, så kommer de hurtigt over det.

Selvfølgelig skal du ikke råbe unødigt, men en sjælden gang sker der ikke noget ved det.
Det kan faktisk ind imellem vise dem hvem der bestemmer.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Slap du nu bare helt af...vi kan alle sammen komme til at råbe af vores børn..og det dør de ikke af.

Så træk du bare vejret roligt.
Du behøver ikke få behandling af den grund.

Jeg råber meget sjældent af børn, men jeg kan så sandelig godt bruge det, hvis det er nødvendigt. Så er et ordenligt brøl og et hårdt klask ned i bordet med hånden et effektivt middel til at få dem til at høre efter.
og selvom de måske bliver forskrækkede, så kommer de hurtigt over det.

Selvfølgelig skal du ikke råbe unødigt, men en sjælden gang sker der ikke noget ved det.
Det kan faktisk ind imellem vise dem hvem der bestemmer.

Kærligst
Sussie

Jeg har det bare så elendigt med at jeg har råbt af ham han er kun 7 måneder, jeg er hans mor ham der skal beskytte og trøste og så råbte jeg bare istedet af ham 

Anonym skriver:

ja jeg vælger at være anonym da der med sikkerhed er nogle der vil dømme mig

sagen er den at jeg nu for anden gang haft råbt meget højt af min søn af ren frustration fordi han bare bliver ved med at pylre eller har revet dynen ud af hænderne på ham hvis han blev ved med at trække den op over hovedet når han skal sove.

jeg har ALDRIG gjort min søn ondt og vil heller aldrig gøre det, elsker ham ubetinget og vi griner sammen flere gange om dagen, men jeg har råbt af ham 2 gange nu og det er ikke iorden og jeg ved det godt med det samme jeg har råbt og tar ham op og trøster ham og så sidder vi og putter og leger mens jeg bare sidder og siger undskyld selvom han ikke forstår det, og jeg vil nu høre om nogle ved om man kan søge noget hjælp til at gøre man ikke råber når man bliver frusteret for det er ikke okay overfor vores søn 

Engang imellem vil man som forældre blive frustreret og miste grebet et kort øjeblik - og det er i min verden ok, så længe det ikke er en naturlig del af barnets hverdag. Din dreng har ikke taget skade af det du beskriver, men selvfølgelig ville det bedste da være at vi ikke lod os gå på af utallige timer af gråd, pyller, søvnmangel m.m men vi er kun mennesker og det kan ske.

Ryst den dårlige samvittighed af dig og så prøv en anden gang at tælle til 10

/Fenja

Jeg har ingen gode råd eller noget, men ville ikke gå uden at give en kæmpe krammer

Fenja09 skriver:

Engang imellem vil man som forældre blive frustreret og miste grebet et kort øjeblik - og det er i min verden ok, så længe det ikke er en naturlig del af barnets hverdag. Din dreng har ikke taget skade af det du beskriver, men selvfølgelig ville det bedste da være at vi ikke lod os gå på af utallige timer af gråd, pyller, søvnmangel m.m men vi er kun mennesker og det kan ske.

Ryst den dårlige samvittighed af dig og så prøv en anden gang at tælle til 10

/Fenja

Det er rigtig svært nogen gange at kunne lukke ørene for gråd og pyller og at han er meget utålmodig og hidsig men det går jeg glemte bare at trække vejret idag og det er bare rigtig svært at ligge bag mig lige nu at jeg har råbt og gjort min søn så ked af det, jeg skal jo være den der trøster og beskytter istedet 

rikkeregnbue skriver:

Jeg har ingen gode råd eller noget, men ville ikke gå uden at give en kæmpe krammer

 

Tak

Det er rigtig svært nogen gange at kunne lukke ørene for gråd og pyller og at han er meget utålmodig og hidsig men det går jeg glemte bare at trække vejret idag og det er bare rigtig svært at ligge bag mig lige nu at jeg har råbt og gjort min søn så ked af det, jeg skal jo være den der trøster og beskytter istedet 

Du trøster og beskytter ham også, du skriver det er sket få gange og en dag når han bliver større så har du mulighed for at forklare ham hvorfor hans mor engang imellem også bliver sur eller ked af det.

Jeg tror ikke på at der eksistere forældre, som aldrig har hævet stemmen overfor deres barn i en presset situation. Det er ikke noget barnet tager skade af, det er en del af det at være menneske.

Men hvis du synes det er et stort problem for dig ( at du har et stort temperament), ja så synes jeg at du skal kontakte enten sundhedsplejerske eller egen læge.