Kloster skriver:
Har bare tænkt........
Har du ambitioner?
Hvordan tænker du fremad, når du tænker på dit arbejde og planerne herom?
Tænker du på en karriere-trappe ell tænker di et karriere-gitter?
Hvad vil du gerne, hvordan kommer du dertil og hvad planer har du, hvis det ikke lige går sådan?
Jeg er Ssa'er. Jeg skal klart arbejde med mennesker, men forbliver ikke alm Ssa på et plejehjem, indtil jeg skal på pension.
Drømmen er at blive Spl, arbejde i hjemmesygeplejen nogle år også undervise i mit fag fx på en sosuskole. Men idet det er på su, er det ikke særlig realistisk for os...
Nu har jeg skiftet arbejde, men er stadig på et plejehjem. Denne gang skal jeg bare arbejde kun med aflastningsstuerne og derved mere faglig udfordrende for mig. Mit jobskifte er ikke et trin op at karriere-stigen, men mere som et trin hen af karriere-gitteret. Det nye plejehjem udviser muligheder for mere ansvar, flere Ssa-opgaver og muligheder, så jeg kan udvide mig viden og ikke "bare stå stille".
Det er vigtigt for mig, at jeg har ambitioner og muligheder. Men jeg stræber ikke hurtigt. Når jeg skal noget, skal jeg være dygtig til det, se muligheder og selv tro på det. Jeg skal brænde for det.
Det er ikke sikkert, jeg nogensinde bliver Spl, men så bliver jeg en bragende god Ssa med masser af erfaring indenfor mit eget fag. Kan ikke sige nu om jeg bliver fx gruppeleder ell hvad stillingsbetegnelse, jeg får engang. Men jeg kommer meget muligt til at have noget med pædagogik, psykologi, kommunikation, vurderinger, undervisning, vejledning og samtaler at gøre. Og jeg glæder mig til det hele bare begynder. Ting tager tid og jeg skal bare følge godt med og blive dygtigere og dygtigere 
Jeg har altid haft det sådan mht mit arbejdsliv, at jeg ville lave det jeg havde lyst til at lave. Jeg har aldrig tænkt i avancementer kun i, at mit arbejde skulle være sjovt, udfordrende og kunne give mig en tilfredsstillelse i samværet med mine medmennesker.
For mig har mit arbejde altid været noget som man blev nødt til, for at kunne leve, og så kunne man lige så godt få det bedste ud af det...men skal jeg være helt ærlig, så hører jeg til dem, der egentligt helst bare ville have studeret hele mit liv.
Jeg har så forsøgt, at kombinere tingene, ved at lave ting, hvor jeg kunne studere og lære nyt på en ny måde og jævnligt, ellers har jeg kedet mig.
Det er nok også derfor jeg har så mange forskellige uddannelser og har lavet så utroligt mange ting hele mit liv.
Jeg keder mig, går i stå, hvis jeg ikke kan lære nyt. At gå i de samme omgivelser dag ud og dag ind, er bare ikke mig.
Det er måske kunstneren i mig, sigøjneren/normaden.
Det har været utroligt svært for mig, at lægge mit liv om efter mit bækken skred for 4 år siden..det at blive bundet langt mere til hjemmet og en rolig hverdag under de samme rammer, med en fast rytme, men jeg har så på mange punkter erstattet mit udfarende liv med et aktivt liv på nettet. Det giver også en vis tilfredshed, men ikke helt nok.
Jeg savner at være ude i det virkelige liv, med en million kontakter og at møde og opleve nye ting og mennesker.
Men..der er en mening med alt, også at jeg måske skal lære, at tage den mere med ro og lære at tage tingene lidt mere som de kommer til mig.
Denne tid har, om ikke andet så lært mig, at synke dybere ned i mig selv og reflektere meget over mit eget liv, og det at leve som sådan.
Men nej, ambisiøs har jeg aldrig været.
Jeg er ofte blevet tilbudt lederstillinger, og har så sandelig også været det i perioder, men ofte har jeg sagt nej, fordi jeg ikke har lyst til at være chef. Ikke fordi jeg ikke ville tage ansvaret, men mere fordi, jeg skulle være den hårde boss, og er der noget jeg ikke vil være, så er det netop boss..ikke på den der hårde måde. Jeg hader at skulle være den der fyrer folk, og skælde ud, når folk ikke kan finde ud af at opføre sig ansvarsfuldt for sit arbejde.
Og jeg kan slet ikke håndtere misundelse, nid og nag. Og jeg bryder mig ikke om at være den, der skal have rundsave på albuerne...no way!
Kærligst
Sussie
