Jeg er gravid med vores 2. barn - og jeg er skide træt hele tiden, alligevel er min kæreste ikke en skid forstående. Jeg SKAL stå op sammen med dem kl. 5 om morgenen selvom det betyder at jeg må gå til køjs igen kl. 19-20 stykker. I hverdagene må jeg (på mine fridage) sove til middag for overhovedet at kunne hænge sammen osv.
Han skælder vores barn ud hele tiden - om morgenen hvor han er pisse morgensur.! Vi ligger i sengen i 30-45 min med den lille (1½ år) hvor vi ser lidt tegnefilm - eller dvs min kæreste sover og jeg ser tv med den lille. Den lille begynder at hoppe rundt og lave unoder fordi h*n keder sig. Jeg siger flere gange til kæresten om vi skal gå ned for nu begynder den lille at kede sig - i stedet bliver han liggende og skælder den lille ud når h*n hopper på kæresten.
Når vi endelig kommer nedenunder er kæresten god til at sørge for den lille, men pludselig forsvinder han uden et ord - ud og ryge - men det mindste var sgu da lige at sige det.
Jeg er bare dybt frustreret, konstant træt og sur over at gennemgå denne graviditet uden den mindste forståelse.
Herhjemme ordner jeg ALT! Men jeg har igen også mange fridage fordi jeg arbjeder på skiftehold. Jeg gør rent, vasker tøj, lægger det på plads, reder seng hver morgen, gør den lille klar til institution og kører h*n afsted. Henter igen om eftermiddagen - har handlet ind og laver mad, dækker bord og rydder op herefter. Min kæreste sørger for at vaske gulvet, men dette sker kun sjældent på trods af at vi har hund, en hund jeg også kun alene sørger for at gå med. Og så putter han den lille hver aften.
Skulle vidst lige lufte min galde lidt.
Anmeld