Anonym skriver:
Jeg er annonym da jeg ikke ønsker dette skal kunne findes af folk der kender mig.
Sagen er den at mine forældres hus er fyldt med skimmelsvamp i alle rum. Jeg har 2 søstre på 19 og 14 der stadig bor derhjemme. Hende på 19 vil meget gerne have sin egen lejlighed for at komme væk derfra! Men hende på 14 er der længe til hun kan flytte hjemmefra for at komme væk fra det hele. Hendes værelse er så fugtigt at det lugter som et gammelt sommerhus når man kommer derind. Hendes seng er fuld af skimmelsvamp efter at have stået op af en væg hvor det kom. De har prøvet at snakke med vores forældre om det, men de slår det væk som om at det er ingenting.
Sidst jeg snakkede med dem om problemer i familien, reagerede de meget voldsomt og vi snakkede ikke sammen i en måned. Jeg ville gerne tage snakken med dem hvis jeg følte det ville bringe handling og ikke bare problemer med sig.
Sagen er så den at vi har overvejet at melde dem til kommunen da min lillesøster på 14 er syg konstant, bliver svimmel, har hovedpine og konsentrationsbesvær, og alt dette KAN jo spores tilbage til skimmelsvampen. Hvis vi melder dem vil kommunen højst tænkeligt sige min lillesøster på 14 skal bo et andet sted. Vi har et ekstra værelse og hun må gerne bo hos os.
Men hvad siger i? Er det dumt at melde dem til kommunen? Det var mine søstres idé. Og hvad er muligheden for at hende på 14 kan komme og bo hos os og ikke bliver anbragt et andet sted?
By- og planlægningsudvalget i din kommune kan komme ud til sådan noget og erklære det for ubeboeligt, dem ville jeg tage fat på først.
Og så ville jeg gå til LLO og få noget materiale omkring skimmelsvampe og smutte forbi forældre og fortælle dem om samtalen med kommunen.
Det er gravalvorligt med skimmelsvampe og de skal ud NU.
Anmeld