Jeg KU slå ham ihjel!!

Der er jo også noget andet du skal tænke på....
Hvis du kan behandle din kæreste sådan, hvor stor er chancen for at du også vil behandle dit barn sådan??
Tale ned til det, nedgøre det, umyndiggøre det og måske til sidst hade det, fordi det ikke passer ind i din kontrolverden.

 

Lige først, da jeg læste dit første indlæg, kom jeg til at tænke på, at du bliver ved med at vælge cornflakes, selvom du er allergisk over for dem 

Ei...det er faktisk fra en film jeg har det.

Men kort fortalt. Kærlighed, det at finde den rigtige partner, er ligesom med allergi over for cornflakes.
Det er lige meget hvor flot æsken er, hvis indholdet stadig er cornflakes, og så vil man stadig, uanset hvor flot æsken er, reagere allergisk over for indholdet.
Du har det ganske enkelt med at vælge svage mænd.
Du kan ikke umyndiggøre eller ændre på en stærk mand. Derfor bliver du nødt til at finde en mand, der kan trække sine grænser over for dig, og sige fra.
Tro mig...jeg ved hvad jeg taler om.
Mine ungers far var helt lige sådan og han var ved at drive mig til vanvid.
Og når jeg endelig havde brug for en stærk skulder, så var der bare...ja, luft!!
Nu talte jeg ALDRIG ned til ham, og jeg nedgjorde ham heller ikke. Det kunne jeg aldrig finde på, og der må du ganske enkelt stoppe.
Du kan ikke tillade dig at nedgøre andre mennesker, uanset hvor svage de er.
Taler du også ned til naboen eller en arbejdskollega?
For hvis du gør det, så har du et seriøst problem, og du må have det meget svært med verden.

Og nej, jeg skælder ikke ud. Jeg prøver på at hjælpe dig.
Jeg tager dit problem dybt seriøst, for du skader dig selv.
Du har uden tvivl brug for massiv hjælp, og selvom du har været uheldig med et par psykologer, så vil jeg alligevel sige, at du skal prøve igen.
Der må være nogle piger herinde fra dit område, som kender en god, seriøs psykolog, kom kan tage fat i dig og hjælpe dig, for din måde at reagere på, er rent ud sagt helt ekstrem.

Men du må først og fremmest se at komme videre, og en af de første ting du skal lære, er at stoppe med at nedgøre din kæreste.
Og så...hvis du vitterligt har det så slemt med ham, så slemt at du ikke kan se dig og ham sammen om 5 år, om 10 år eller om 25 år, så er det bedre du hiver teltpælene op og ser at komme videre.
Og hold dig så fra mænd, indtil du har lært at holde dig fra cornflakes 

Kæmpe trøsteknus
Sussie

Nu ved jeg godt du har skrevet at psykolog ikke hjælper på dig, men for mig kunne det godt lyde som om du måske ikke har givet det en fair chance... Jeg har også haft problemer med ufattelig vrede og negativitet, og jeg har nu gået til psykolog i 1,5 år og været på anti-depressiver siden august og NU begynder det at vende for mig. Hvis det er noget der ligger dybt i dig kræver det jo en del tid at bearbejde!

Jeg håber i hvert fald i finder ud af det, for ingen af jer fortjener da at leve på den måde

Hehe, tror vi alle sammen har de perioder hvor vores mænd er nogle klaphatte.... Kender det...

Kan flippe råden skråt på Anders uden at han aner hvad det handler om og bare står måbende tilbage og glor på mig som om jeg er sindsyg, hvilket jeg også vil kalde mig selv til tider når jeg er gravid... Som vi har snakket om så er min lunte ikke bare kort, den er ikke-eksisterende, hvilket virkelig gør mig sur og ked af det og ham bare ked af det, for han fatter brik af når jeg får én af mine ture.....

Man bliver simpelthen bare nødt til at tage sig selv i nakken og slappe af nogle gange... Det nytter intet at man råber og skriger af dem, så hører de slet ikke efter..... Og desuden fortjener de ikke den behandling af os, bare fordi vi er gravide...

Wimmie skriver:

Du kalder ham 'dum' og 'fatsvag' og kan intet positivt se ved ham.... Ja, jeg synes da egl. du skal gøre ham en tjeneste og gå fra ham, for han fortjener da ikke én der beskriver ham sådan... håber da ikke du kalder ham disse ting over for ham eller jeres omgangskreds.

Jeg håber virkelig at det bare er dine hormoner... 

 

Men I skal da uden tvivl have snakket sammen uanset hvad.

Anonym skriver:

det har jeg godt tænkt på..

jeg skal have det hele ud, til en som ikke taler ned til mig, min mor og veninder snakker bare ned til mig når jeg fortæller om dette..

sys det er en god ide med psykolog - men har været til en to gange og følte mig så dum følte igen at osse hun så ned på mig og tænkte : hoooold da kæft en mærkelig pige

Det tænker en psykolog ikke - det er dine egne tanker du projicerer over på psykologen, og så må du være åben og fortælle din psykolog, at du føler sådan, og du har brug for at vide, at det ikke er tilfældet hun tænker sådan om dig. Giv det en ordentlig chance og åben op, en psykolog er ikke en tankelæser, og har du en masse tanker (som den du nævner), som du ikke nævner, er det jo svært at give dig den fulde hjælp, som du kunne få.
Jeg synes du skal komme afsted - ellers er jeg bange for, at du i sidste ende får skræmt din kæreste væk med den opførsel, eller værre endnu, at han kommer til at have det rigtigt elendigt med sig selv, og føler sig fanget i forholdet fordi han ikke tør gå.

Det er hårde ord, men du ved jo godt selv (for det siger du), at det er dig der er problemet. Du kan ikke bebrejde ham, at han ikke tænder seksuelt på det samme som dig. Og på mig lyder det som om, at du er sur over han ikke er mand nok (siger ikke fra, tænder ikke på de samme ting mm.), men du tager jo selv manden fra ham, idet du tromler ham ned med dine meninger, dine holdninger og dine idéer.

Jeg skriver kun det, som du allerede godt ved - Smut ind til den psykolog så snart som muligt Om ikke andet for dit barns skyld, for barnet skal ikke vokse op og se, at det er sådan mor behandler og taler til andre mennesker, for så giver du bare den adfærd videre.

Stort kram til dig for din selvindsigt

Anonym skriver:

Jeg læste med tålmodighed de første indlæg fra din side - og så var det altså nok:

" jeg har gang på gang fortalt hvad jeg forventer af ham" - dér mistede han da lige bollerne samtidigt med, at du besteg tronen som selvudråbt dronning - hvordan skal han være et selvstændigt individ i dit diktatur, når din holdning er sådan? Hvor megen respekt har du egentlig for ham? - og giver det ham motivation for at ændre nogle ting?

" skrev så en sms til ham : kom lige ind i soveværelset .." - hvordan i hede hule .........skulle han vide, at du ville lægge op til sex, når det meget mere sandsynligt nok ville være "hvorfor har du ikke smidt dine sokker til vask" eller "du skal klaske den edderkop for mig"???

Det kunne måske også være en mulighed, at han ikke tænder på dig - det er helt naturligt for mænd at miste lysten til en gravid kvinde, og når hendes opførsel ikke just er imødekommende eller kærlig, så ville jeg nok også trække snablen til mig. Porno dækker hans behov, og det skælder heller ikke ud eller stiller urimelige krav, og pornoen er der, når han har lyst og på hans præmisser.

Håber, at I finder ud af det, måske med terapeutisk hjælp?

Åh jeg har altså svært ved at tage de her tråde alvorligt når de er anynome. Tror seriøst at der er mange trolls der huserer her på forummet i ly af anonymiteten.

Nå men anyways, i tilfælde af at TS er for real:

Du har selv valgt den mand. Du skulle have nået til den selverkendelse du lægger for dagen i dine kommentarer herinde, før du valgte at få barn med ham. Og så skulle du have valgt en anden mand der kunne finde ud af at give igen. Det har kvinder som dig brug for (det ved jeg, for sådan er jeg selv). Men det har du ikke valgt at gøre, så derfor skylder du din mand og dit ufødte barn at kæmpe for sagen. Få arrangeret noget parterapi. Og arbejd med dig selv undervejs.

modesty skriver:

Åh jeg har altså svært ved at tage de her tråde alvorligt når de er anynome. Tror seriøst at der er mange trolls der huserer her på forummet i ly af anonymiteten.

Nå men anyways, i tilfælde af at TS er for real:

Du har selv valgt den mand. Du skulle have nået til den selverkendelse du lægger for dagen i dine kommentarer herinde, før du valgte at få barn med ham. Og så skulle du have valgt en anden mand der kunne finde ud af at give igen. Det har kvinder som dig brug for (det ved jeg, for sådan er jeg selv). Men det har du ikke valgt at gøre, så derfor skylder du din mand og dit ufødte barn at kæmpe for sagen. Få arrangeret noget parterapi. Og arbejd med dig selv undervejs.

jeg er skam ægte nok , desværre..
der er grunde til folk vil være anonyme, for ikke og blive genkendt.

jeg forstår hvad i alle siger, og jeg kan osse se det når i skriver det, og ja, jeg har valgt den forkerte mand, eller dvs. jeg har ikke valgt den forkerte mand, jeg har skabt den forkerte mand.

min mand var ikke sådan i starten, min x var heller ikke sådan i starten. de endte som den samme i sidste ende..

jeg troede at da jeg forlod min x til fordel for min nuværende mand, havde jeg bare skudt papegøjen, han satte mig på plads og han var bare det MAND jeg manglede... men ja, han bukkede desværre under for mit diktatur og blev ligesom min x.

jeg har slået min kæreste rigtig rigtig rigtig mange gange jeg har sågar for 1½ år siden stukket ham i skulderen med en kniv

jeg er SINDSYG i hovedet , det ved jeg godt.. men igen, er det ham der prob og ikke mig ( sådan som det køre i mit hoved) selvom, jeg godt ved inderst inde det er MIG

vi har økonomisk krise pga flytning, og fyring fra job osv.
så vi ville aldrig i den nærmeste fremtid få råd til hverken psykolog eller parterapi

Vivian87 skriver:

Nu ved jeg godt du har skrevet at psykolog ikke hjælper på dig, men for mig kunne det godt lyde som om du måske ikke har givet det en fair chance... Jeg har også haft problemer med ufattelig vrede og negativitet, og jeg har nu gået til psykolog i 1,5 år og været på anti-depressiver siden august og NU begynder det at vende for mig. Hvis det er noget der ligger dybt i dig kræver det jo en del tid at bearbejde!

Jeg håber i hvert fald i finder ud af det, for ingen af jer fortjener da at leve på den måde

tak for dit gode svar.

jeg er bange for at gå til læge med det nu hvor jeg er gravid, jeg har været på setralin fra nov-aug og jeg stoppede pga gravditet..

men ville gerne på dem igen bare for at se om de virker igen og jeg vil gerne til psykolog.. men jeg er skide bange..

jeg er stensikker på at hvis jeg går til læge nu og kommer til psykolog for vrede vil de fjerne mit barn. det er det jeg inderst inde er så skide bange for og osse derfor jeg ikk vil i behandling..

for vil ikke sætte et barn i verden for at skal i plejefamilie sys de er så strikse her i DK med hensyn til børn :-(

men jeg vil heller ik ha mit barn skal se måden jeg behandler dens far på

for jeg ku aldrig drømme om at gøre sådan ved mit barn, for har to små søskende på 3 og 7 og altid har jeg elsket dem og følt en tryghed og glæde ved dem, osse det jeg har ved dyr :/

jeg er skam ægte nok , desværre..
der er grunde til folk vil være anonyme, for ikke og blive genkendt.

jeg forstår hvad i alle siger, og jeg kan osse se det når i skriver det, og ja, jeg har valgt den forkerte mand, eller dvs. jeg har ikke valgt den forkerte mand, jeg har skabt den forkerte mand.

min mand var ikke sådan i starten, min x var heller ikke sådan i starten. de endte som den samme i sidste ende..

jeg troede at da jeg forlod min x til fordel for min nuværende mand, havde jeg bare skudt papegøjen, han satte mig på plads og han var bare det MAND jeg manglede... men ja, han bukkede desværre under for mit diktatur og blev ligesom min x.

jeg har slået min kæreste rigtig rigtig rigtig mange gange jeg har sågar for 1½ år siden stukket ham i skulderen med en kniv

jeg er SINDSYG i hovedet , det ved jeg godt.. men igen, er det ham der prob og ikke mig ( sådan som det køre i mit hoved) selvom, jeg godt ved inderst inde det er MIG

vi har økonomisk krise pga flytning, og fyring fra job osv.
så vi ville aldrig i den nærmeste fremtid få råd til hverken psykolog eller parterapi

SKYND DIG AT ARRANGERER ET MØDE MED DIALOG MOD VOLD, de har kontor i Aarhus, København og Odense. Jeg ved ikke hvorfra i landet du bor, men der kan du komme til at snakke med en psykolog og behandlingen ER gratis. Der er ventetid, men er sikker på du ville kunne få god brug af det - derudover er der parsamtaler og endda også for børn. For det du gør mod din kæreste er uacceptabelt så se at få Googlet deres nummer og ring så snart du har det, til dem!!!! 

Store knus herfra, som kan nikke genkendende til lidt af hvert fra dine indlæg. Du er mere end velkommen til at skrive i pb. 

 

Vil lige påpege at der er ventetid på behandlingen men ikke de første forsamtalrr så syntes du skal gøre op med dig selv om du ikke skulle TURDE dette, hvis ikke for dig selv så dit kommende barn og din nuværende kæreste!