Jeg prøver at skrive en lille fødselsberetning .. jeg er nok ikke så god til det 
Jeg havde gået rundt og været 3-4-5 cm åben, med tegnblødning og en masse udflåd i 3 uger! men lillepigen ville bare ikke ud, til trods for hun lå meget langt nede i fødegangen og stødte konstant på min livmodermund så jeg havde nervesmerter..
Jeg har haft den bedste Jm, som til konsultation onsdag d 17 okt, for 3 gang lavede en hindeløsning på mig og IGEN mente jeg ville føde inden længe. Hun lavede dog en "fræk" aftale med mig, at hvis jeg ikke havde født inden mandag d 22 oktober, skulle jeg mødes med hende i hendes fritid på Jm kontoret om aftenen så ville hun gi mig et lavament og endnu en hindeløsning for at sætte skub i mine veer, da hun selv skulle på arbejde på fødegangen om natten og kunne derved tage mig ind ..
Hun ringer så pritvat til mig søndag d 21, og siger overraskende hun havde taget fejl af sine vagter.. det var allerede d 21 om aftenen... Der går rigtig meget panik i kæresten og jeg og vi aner ikke hvad ben i skal stå på .. for vi vidste at nu blev vi altså forældre d 22 oktober.... 
Vi mødes med min Jm om aftalt kl 19 om aftenen, hun løsner hinder på mig og giver mig et lavament. Vi aftaler så at hun ringer til mig når hun er på vej på job og spørger hvordan jeg har det.. Allerede lige efter hindeløsningen begynder der at komme ekstra tegn blødning og små veer.
Kæresten og jeg tager hjem og prøver at slappe af.. Jeg ligger, sidder, skifter side på sofaen, ømmer mig en del og tager tid på mine veer.. der er 4-6 min imellem dem kl 21...
Der er gået panik i kæresten, han kan ikke sidde stille, han laver guf klar til hospitals tasken, han laver mad, han trimmer sit hår, går i bad, nybarbere sig, støvsuger hytten, planlægger at tapetsere vores vindues "karme om" der hvor katten har kradset osv osv.. hehe! Så sødt!
Mine veer kommer stadigvæk med 4-6 min mellemrum og jeg har godt nok ondt omme i lænden og svært ved at gå! Min jm ringer til mig 22:15 og spørger til hvordan jeg har det, og vi bliver enige om vi tager op på fødegangen kl 22:45 når hun møder ind, så har hun en stue klar til os, ud over det er der en Jm studerende med til fødslen også, som har fuldt mig til størstdelen af vores konsultationer, super at der er 2 til at holde øje med mig, begge fantastiske kvinder 
Kæresten er næsten ikke til at få med ud af lejlighedheden til tiden fordi han lige skal nå diverse andre ting.. tror panikken greb ham lidt.. Synes han var irriterende, men nu synes jeg det var meget sødt.
Vi kommer ud i bilen og har stadigvæk ondt i lænden og nogle små veer, men synes ikke de bliver værre..
Vi ankommer til Fg og min Jm tager imod os, og spørger så om vi kunne tænke os at få den store stue med fødekar? Jeg havde egentlig overvejet at bruge vand som smertelindring men havde ikke tænkt tanken til ende.. men Hell yeaaaa! var mit svar hvis bare noget kunne hjælpe på min lænd så var det alle tiders
Vi kommer ind på stuen og jeg bliver undersøgt indenvendig og jeg er nu 4-5 cm åben kl 23, jeg får kørt en Ctg det er "kun små veer jeg har" men de kommer hvert 5 min ...
Fødekarret bliver gjort klar jeg jeg hopper i.. og Hold nu op hvor var det bare RART! så rart jeg faktisk ikke rigtig mærkede mine veer længere..Kl 01:30 undersøger hun mig igen og jeg er 6 cm åben Jubiii ! tænk sig slet ikke at kunne mærke sine veer og åbne sig alligevel i fødekar alletiders! 
.. Kl 03:30 undersøger hun mig igen men dennegang er mine veer ikke kraftige nok og er stadigvæk kun 6-7 cm åben..
Min Jm beslutter sig for at tage vandet for at sætte skub i tingene Jeg kommer op fra fødekarret og Hold nu fest hvor var det bare ikke sjovt for fik MEGET ondt lige så snart jeg kom op .. Jeg lå på briksen og den Jm studerende prikkede hul på vandet omkring kl 04:00 det var klart.. Og så gik det ellers stærkt.. Mine veer blev meget kraftige, så kraftige at fødekarret ikke var smerte lindrende mere og min jm undersøgte mig igen kl 04:45 Da var jeg 9-10 cm åben, der var bare en lille bitte kant som hun skubbede op med hånden så jeg blev fulde 10 cm åben
Jeg havde så ondt og presse veerne begyndte at komme, jeg startede med at presse i karret 05:15 ca, men kunne ikke holde det ud, så jeg ville op på briksen så jeg kunne få holdt mine ben når jeg havde ve pauser... Presse veeerne kom hele tiden nu, jeg havde måske 20 sekunders ve pause i alt..
Min jm tog noget olie og smurte fødekanalen eller hvad det heddder , og omkring hovedet på baby for at få hovedet til at glide nemmere ned kl 05: 50 ca.. 05:52 presser hovedet på udgangen og jm kan se det glider op og ned.
Kæresten bliver ved at komme med en Våd klud til min pande, men jeg synes altså det er varmt vand han putter på, og jeg kaster rundt med kluden og skriger højlydt ved hver ve.. får sagt et par gange : HUN BLIVER ENEBARN! haha Han er rigtig sød, han siger ikke særlig meget i alle de timer vi er der, og det er jeg Faktisk glad for, for kunne ikke rumme det..
Jeg får nu 4-5 presse veeer oven i hinanden og kl 06:01 - 06:02 er hovedet ude.. AVVVV! og 06:03 bliver prinsessen FØDT
3608 gr og 53 cm
Hun kommer desværre ud med navlesnoren om halsen og har slugt meget fostervand og er meget blå, så læger blev tilkaldt og hun nåede at ligge hos mig i 5 sekunder før hun blev tager fra mig, så jeg så kun lige hendes hovedbund og ene skulder.
Jeg ligger på briksen og føler pludseligt min vand går, hvilket jeg synes er meget underligt, eftersom det var taget og jeg nu havde født.. Det var så heller ikke vand det var BLOD! Min jm sagde det var meget normalt, men jeg havde det somom der var noget galt.. Min Jmfik mig til at presse moderkagen ud allerede 06:05 fordi hun så min blødning fortsatte og moderkagen kunne være oversagen.. Men selv da jeg havde født moderkagen blødte jeg helt vildt. Læge blev tilkaldt til mig også..
Magen til arrogant overlæge har jeg aldrig mødt.. min jm sagde til ham jeg havde blødt 1,5 liter blod intilvidere og han prøvede at stoppe det med Vedrop for at få min livmoder til at trække sig sammen og gav mig også blodfortykkende medicin for at få blodet til at størkne der hvor det blødte fra, men intet hjalp..
Han ville bare se tiden an, der kom endnu en skylle og jm kaldte på ham igen og sagde jeg havde blødt yderligere, og de havde vejet mit blod, han havde vidst ikke fakta iorden han mente kun jeg havde mister 1,5 liter blod.. men havde mistet det der ligner 2 liter på det tidspunkt.. da han finder ud af dette skal jeg opereres AKUT.. inden jeg når til operation mister jeg yderligere 500 ml blod.. og når i alt op på et blodtab på 2,5 liter.
Lillepigen ilter ikke sit blod godt nok og bliver indlagt på neonatal afdelingen og får suget sine lunger for fostervand og ligger med iltmaske.. farmand er hos hende under hele min operation og ringer så til min mor (farmand) var færdig og anede ikke hvad ben han skulle stå på.. han var ved at miste begge sine piger på et spitsekund.. han var i chok.
Jeg vågner op fra narkose og kalder på mit barn! jeg vil have mit barn.. jeg aner jo ikk hvad der er sket og ingen kan fortælle mig noget konkret.. aldrig er jeg vågnet så hurtigt op fra fuld narkose..
Kæresten kommer ned til mig og er helt ude af sig selv... jeg sender ham hjem for at få noget hvile.. for han kan ikke få en seng på barselsgangen når jeg ligger på intensiv... og min mor kommer ind af døren og sidder hos mig.. min mor presser lidt på hos personalet for nu er klokken 12 og jeg har ikke set min datter... Klokken 13 kommer min datter ned til mig på intensiv og bliver lagt til bryst... først der slapper jeg af, jeg får en indre ro som ikke er til at beskrive... det er somom jeg først bliver rigtig træt der, og begynder at mærke at jeg har mistet en del blod.. det er utroligt hvad adrenalinen kan gøre! Lillepigen bliver lagt til bryst for første gang, hun har dog en lille slange i næsen fordi hun har fået sonde.. ellers er hun bare så FIN!
kl 14 tager de hende fandme fra mig igen fordi hun ikke udskiller co2 nok fra blodet i følge en blodprøve og min verden falder sammen endnu engang...
Jeg bliver kørt til barselsgangen kl 16 og min mor kører hjem så jeg kan sove lidt.. klokken 17 kommer kæresten igen og går op og kigger til prinsessen.. Vi får lovning på hun snart kommer ned til os.. ! men pga en læge der var længe om at udskrive hende kom hun først ned til os kl 21 om aftenen! men jeg har så haft hende siden! heldigvis kan jeg amme trods den hårde start!
kl 22 samme aften finder de ud af jeg er så afkræftet og min blodprocent er så lav de er nødt til at give mig blod... jeg har på det tidspunkt et blodtryk på 80/44 og en puls på 103! jeg har svært ved at fokusere.. allerede efter 1 enhed blod får jeg varme i kinderne igen og føler jeg er mere levende end død.. og derfra får jeg det bedere og begynder at forstå jeg er blevet mor...
Nåeh ja under narkosen syede de mig også lige sammen jeg havde fået reddet mig 1 2 grads bristning 5 cm dyb flænge og 5 cm lang fra skeden og ud til mellemkødet.. og 2 1 grads bristninger på mine indre skamlæber.. døjer stadigvæk med ømhed i understellet..
Alt i alt en fantastisk fødsel lige indtil hun var ude så gik det alvorlig galt...
Har idag den dejligste lille pige , hun trives og er tilbage på sin fødselsvægt, hun er meget vågen og meget med i alt hvad der sker... .. og hun ligner sin far på en prik ..
Det blev godt nok en lang fødsels beretning, jeg håber i kan følge med 
