Min baby vil ikke spise! HJÆLP

Elgaard73 skriver:

Hejsa...Jeg vil så IKKE hakke på dig.... Men fortælle dig at du bestemt ikke er alene... Herhjemme har vi lige haft en laaaaang periode hvor banditten ( på nu snart et år) absolut heller ikke ville spise andet end ostehaps og frugt... Og det fik han lov til... ( Puha, slemme pædagoiske ukorrekte mor) og han lever sgu endnu.

Hellere lidt næring, end ingen næring. Og hellere et hyggeligt måltid end et presset/ frustreret måltid.

Når folk kommer med sådanne "hakkerier", så vend det døve øre til... 

Stop stop - jeg skrev jo netop at det IKKE var ondt ment (= at hakke ned!) Men der findes jo vitterligt nogen derude som tror at det hører til sund kost!

Da min datter var 8 mdr. blev hun stort set fuldammet. Det var først meeeeget senere at hun gad at spise rigtig mad. Vi praktiserede BLW, og det er jo meget begrænset, hvad der egentlig ryger ned de første mange måneder.

Så det var sådan set et venligt indlæg!

Nu skal jeg nok lade være med at skrive mere i din tråd, TS

Mor til Frederic og Freya skriver:

Martemeo er noget sp kommer ud og laver, hvor hun optager jer under et måltid. Hvor efter hun så gennemgår optagelsen og evt sammen med andre sp'ere. Derefter kommer hun og snakker om optagelsen med jer, hvor i måske lige skal fin justeres eller lign.

Er i ikke blevet optaget gennem de sidste mdr? Her når freya bliver 8 mdr, kommer sp igen og vi skal optage et klip. Hun har bl.a optaget et ble skift - 1 mdr senere hvor vi leger sammen på gulvet mm.

Tænker måske også at det er blevet en dårlig vane med den flaske? At hun har luret jer af, så hun 'bare' skal nægte lidt mad - så kommer mor med flasken? Eller hun ved at den kommer bag efter et måltid og derfor hurtigere opgiver alm mad, da det er for bøvlet..

Lyder det helt hen i vejret?

Frederic kom også ud ved pks og han var 3200 g og 52 cm, de første 6 mdr havde jeg jo faste ammetider og han voksed okay - meget i ryk. At han 1 mdr kunne vokse 5-7 cm, men blot tage 50 g på og en anden mdr vokse 0,5 cm og tage 200 g på.

Freya kom også ud ved pks og var 3190 g og 51 cm, men tabte sig dog til 2910 g... Hun elsker mad, og er bare så meget mere modsat end sin bror...

Okay det har jeg aldrig hørt om, men nu kan jeg evt snakke med SP om det.. Min SP er meget passiv, jeg oplever ikke at hun kommer med mange gode råd, eller at hun deltager meget aktivt i de samtaler vi har. Jeg føler nok mere, at hun bare vejer/måler hende, kommer hende i et skema - hun beroliger mig slet ikke - hvilket jeg giver udtryk for, at jeg har et stort behov for pt. Derfor føler jeg også, at jeg er nød til at skrive her inde, for at finde ro samt gode råd..

Hej alle sammen :0)

Jeg har i næsten hele Liljes liv, kæmpet med at få hende til at spise :0(
Jeg har en søn, der altid har været meget madglad, så jeg har absolut ingen erfaring på dette punkt!

Lilje er nu 8 måneder, og sidst sundhedsplejersken vejede og målte hende, var hun 70 cm lang og vejede 7,8 kg. Det er nu over en måned siden, og sundhedsplejersken kommer på torsdag og tjekker op på hende igen. Sidste gang havde hun kun taget 110 g på, på over en måned - hvilket gjorde mig meget meget bekymret og ked af det. Jeg er naturligvis meget bekymret for Lilje, og jeg frygter at hun på torsdag, ikke har taget nok på igen!

Da Lilje var omkring de 4 måneder, stoppede intressen for modermælk pludselig, og hun spiste mindre og mindre. Jeg begyndte på grød, og hun var ikke begejstret for det. Jeg prøvede gentagende gange, og jeg kunne kun få grød i hende, ved at snyde hende med sutten eller andre ting. Efter noget tid, begyndte hun at miste intressen helt for grøden (har naturligvis prøvet alle slags) - og så var det jo, at Lilje ikke rigtig ville tage nok på. Jeg gik i panik, og jeg følte ikke helt, at sundhedsplejersken hjalp med en masse ideer. Derfor fandt jeg i stedet på, at klippe et stort hul i enden af sutteflaskerne, og komme grøden der i. Lilje får nu endelig (nok) mad igennem flaskerne, og hun spiser mellem 500 - 1000 ml grød om dagen. Jeg kan få meget få rugbrød/bolle stykker i hende på en dag, og hvis jeg er heldig, får jeg 5 skefulde jogurt i hende. Hun er som sagt 8 måneder nu - hun har ikke fået nogen tænder endnu, så jeg håber inderligt, at kosten får en ændring, når hun bedre kan tykke mad.

Hvad pokker gør jeg, hvad stiller jeg op? Jeg er hver eneste dag fuld af bekymring og stress over min lille pige. De sidste par gange lægen og sundhedsplejersken har set hende, fortæller de mig, at hun ser lille/tynd ud. Jeg bliver kun stresset - det hjælper mig slet ikke. I stedet har jeg brug for gode råd, eller andre opmuntrende ord, som jeg kan bruge til noget. Går jeg for meget i panik? Jeg ved jo ikke om hun har taget ok på denne gang, jeg ved bare, at jeg snart er tør for ideer. Jeg tror snart jeg har prøvet ALT. Jeg har forsøgt at give hende en ske, når jeg giver hende grød. Jeg har forsøgt at lade hende spise alt selv, også grød - det er hun vild med, men hun mister meget hurtig interessen og begynder at mase alt maden.

Hilsen en meget nervøs mor.

ps. folk fortæller hele tiden at barnet kan mærke nervøsiteten hos forældrene, men det tror jeg ikke er tilfældet her. Jeg er god til at sætte mine tanker til side, for at fokusere på mine børn, når vi spiser, leger eller laver noget helt andet.

Min datter er 14 måneder og er lidt langsom til at spise og har altid været det. Vi er nu nået til at spise rugbrød med leverpostej hver dag, og lige nu er hun inde i periode hvor leverpostejsmadder er bedst og så er det hvad hun får - hellere det end intet.

Alberte var også meget længe om at spise grød og frugtmos, men det kom helt fint uden at forcere noget.

Jeg tror at hvis DU føler at der er noget galt, altså at din datter ændre adfærd, taber sig drastisk osv så skal du selvfølgelig bekymrer dig, men ellers vil jeg sige " hun skal nok lære at spise, hun har masser af tid til at lære det i" det er hvad jeg har sagt til mig selv.

Og jeg tænker at så længe der bliver fuldt op på hende, så sker der ingenting.

Min datter spiste også Marie Kiks på et tidspunkt og det var simpelthen for at få hende til at tygge - hvis din datter kan lide den slags kiks, så fåes de også i grov udgave og nej det kan godt være at det ikke er det "anbefalede", men hun dør bestemt ikke af det. Slet ikke hvis hun får andet i løbet af dagen. Gør det du føler er det bedste!

Så mit råd til dig er, stress ned, bekymrer dig mindre ( selvom det er svært), sig til dig selv at hun nok skal nå det og hold øje med hendes generelle trivsel.

/Fenja

Tulle28 skriver:

Det er virkelig ikke ondt ment - men der er jo absolut NUL næring i ostehaps og mariekiks!!

Vil hun heller ikke tage MM/MME længe? For i så fald ville jeg da bare fortsætte med at give hende det, det holder jo ikke op med at være næringsrigt, fordi hun har nået en bestemt alder. Det er ihvertfald en million gange bedre end mariekiks og ostehaps! SST's anbefalinger lyder jo iøvrigt på at MM/MME udgør hovedparten af babyers madindtag indtil 9 mdrs alderen og grød/mos osv skal kun være smagsprøver.

Og så vil jeg anbefale BLW - http://www.min-mave.dk/foraeldregrupper/thread-181 4829.htm

TS: jeg har ikke haft problemet, men synes det lyder lidt voldsomt med 1000ml grød om dagen. Håber du får nogle gode svar fra nogle af de andre kloge piger.

Må altså lige smide en kommentar - synes ikke dit indlæg var negativt ladet, tværtimod. Du har ret i at der ikke er meget næring i ostehaps og marie kiks, men hvis det er noget af det eneste barnet vil spise udover MME og grød, så vil jeg mene at det er helt fint, så længe der ikke er tale om 10 kiks i løbet af en dag. Her tænker jeg mest på sukker.

/Fenja

morlinen skriver:

Herhjemme har der virkelig også været svingende perioder med min datter på snart 9 mdr. Jeg tror ikke det kan måle sig med jeres situation, for det har kun været perioder - dog nogen lange nogen... Men jeg har i hvert fald oplevet den angst for om hun mon fik nok.

For det første tror jeg, at man skal prøve at fortælle sig selv, at lige meget hvor meget eller lidt hun spiser nu, så skal hun nok blive en voksent og helt menneske engang. Det har beroliget mig, at tænke sådan. Og der er altid professionelle til at hjælpe, når situationen bliver grel nok.

Ellers så hjælper det rigtig meget at synge herhjemme, når hun begynder at blive utilfreds ved bordet. Så flytter fokus ligesom både for mig og hende. Er din datter glad for agurk? For man kan også bruge den som "ske" og servere både mos og grød den vej. Alle kneb gælder!

Jeg ved godt det sikkert er en hurdle at komme over, men måske skulle du prøve at skære ned på grød på flaske, og i stedet give hende vand den vej, så hendes væskeindtag er sikret. For jeg tænker om hun simpelthen bliver for mæt af det 'nemme' kalorieindtag, som hun får der? Måske vil hun over dage/uger begynde at søge den mæthed et andet sted så...?

Håber du kan bruge mine tanker og erfaringer.

Jeg har virkelig ofte tænkt den tanke, at jeg skal skære ned på flasken eller helt fjerne den - og jeg snakker ofte med min mand om det. Men min SP har virkelig givet mig stress, ved at sige, at Lilje ser meget tynd ud. Det går lige i hjertet, og giver mig en følelse af pres, og en mærkelig form for skyldsfølelse over, at hendes vægt er for lav. Jeg gør jo dagligt alt for at hun skal spise så meget som muligt, og jeg gør alt for at give hende så sund og fed mad som mulig.

Jeg får besøg af hende igen på tordag, og så vil jeg prøve at spørge hende efter, om jeg skal fjerne flasken helt, eller trappe ud af det... Og så må hun komme med nogle råd/fif eller andet godt jeg kan bruge til noget. Min frygt er dog, at hun så igen vil stoppe med at tage på, og at hun bliver meget sur fordi hun ingen nærring får. Jeg ønsker jo ikke at se hende sådan, det gør en mor meget ked af det og meget bekymret.. Jeg håber du kan sætte dig ind i min situation, og måske bekymre jeg mig alt for meget, men det piner mig - fordi jeg blot ønsker at hun trives,

Jeg er normalt en rimelig stærk kvinde, men når læger/SP osv snakker om at min pige ser tynd ud mm. så er det som om de stikker en nål igennem mit hjerte, og jeg kan ikke styre mine tåre - jeg græder altid når jeg kommer hjem - lyder det helt dumt? Det går mig virkelig på, som du nok kan høre..

Fenja09 skriver:

Min datter er 14 måneder og er lidt langsom til at spise og har altid været det. Vi er nu nået til at spise rugbrød med leverpostej hver dag, og lige nu er hun inde i periode hvor leverpostejsmadder er bedst og så er det hvad hun får - hellere det end intet.

Alberte var også meget længe om at spise grød og frugtmos, men det kom helt fint uden at forcere noget.

Jeg tror at hvis DU føler at der er noget galt, altså at din datter ændre adfærd, taber sig drastisk osv så skal du selvfølgelig bekymrer dig, men ellers vil jeg sige " hun skal nok lære at spise, hun har masser af tid til at lære det i" det er hvad jeg har sagt til mig selv.

Og jeg tænker at så længe der bliver fuldt op på hende, så sker der ingenting.

Min datter spiste også Marie Kiks på et tidspunkt og det var simpelthen for at få hende til at tygge - hvis din datter kan lide den slags kiks, så fåes de også i grov udgave og nej det kan godt være at det ikke er det "anbefalede", men hun dør bestemt ikke af det. Slet ikke hvis hun får andet i løbet af dagen. Gør det du føler er det bedste!

Så mit råd til dig er, stress ned, bekymrer dig mindre ( selvom det er svært), sig til dig selv at hun nok skal nå det og hold øje med hendes generelle trivsel.

/Fenja

Hej og tak for dit svar.

Min datter spiser ikke mariekiks, det er en andens hehe, men gjorde hun bare det, så var jeg ikke så bekymret - hun vil kun have den dumme flaske med grød i desværre.

Men det lyder meget fornuftigt det du skriver, og det er et par gode od at få med på vejen - især nogle gode beroligende ord, dem skal jeg nok huske :0)

Jeg har virkelig ofte tænkt den tanke, at jeg skal skære ned på flasken eller helt fjerne den - og jeg snakker ofte med min mand om det. Men min SP har virkelig givet mig stress, ved at sige, at Lilje ser meget tynd ud. Det går lige i hjertet, og giver mig en følelse af pres, og en mærkelig form for skyldsfølelse over, at hendes vægt er for lav. Jeg gør jo dagligt alt for at hun skal spise så meget som muligt, og jeg gør alt for at give hende så sund og fed mad som mulig.

Jeg får besøg af hende igen på tordag, og så vil jeg prøve at spørge hende efter, om jeg skal fjerne flasken helt, eller trappe ud af det... Og så må hun komme med nogle råd/fif eller andet godt jeg kan bruge til noget. Min frygt er dog, at hun så igen vil stoppe med at tage på, og at hun bliver meget sur fordi hun ingen nærring får. Jeg ønsker jo ikke at se hende sådan, det gør en mor meget ked af det og meget bekymret.. Jeg håber du kan sætte dig ind i min situation, og måske bekymre jeg mig alt for meget, men det piner mig - fordi jeg blot ønsker at hun trives,

Jeg er normalt en rimelig stærk kvinde, men når læger/SP osv snakker om at min pige ser tynd ud mm. så er det som om de stikker en nål igennem mit hjerte, og jeg kan ikke styre mine tåre - jeg græder altid når jeg kommer hjem - lyder det helt dumt? Det går mig virkelig på, som du nok kan høre..

 

mayapigen skriver:

Hej og tak for dit svar.

Min datter spiser ikke mariekiks, det er en andens hehe, men gjorde hun bare det, så var jeg ikke så bekymret - hun vil kun have den dumme flaske med grød i desværre.

Men det lyder meget fornuftigt det du skriver, og det er et par gode od at få med på vejen - især nogle gode beroligende ord, dem skal jeg nok huske :0)

Ok, jeg skimtede vist også bare teksten og læste noget om Marie Kiks hehe

Din datter er ikke så gammel endnu og er sikker på at det nok skal komme helt naturligt

mayapigen skriver:

Jeg har virkelig ofte tænkt den tanke, at jeg skal skære ned på flasken eller helt fjerne den - og jeg snakker ofte med min mand om det. Men min SP har virkelig givet mig stress, ved at sige, at Lilje ser meget tynd ud. Det går lige i hjertet, og giver mig en følelse af pres, og en mærkelig form for skyldsfølelse over, at hendes vægt er for lav. Jeg gør jo dagligt alt for at hun skal spise så meget som muligt, og jeg gør alt for at give hende så sund og fed mad som mulig.

Jeg får besøg af hende igen på tordag, og så vil jeg prøve at spørge hende efter, om jeg skal fjerne flasken helt, eller trappe ud af det... Og så må hun komme med nogle råd/fif eller andet godt jeg kan bruge til noget. Min frygt er dog, at hun så igen vil stoppe med at tage på, og at hun bliver meget sur fordi hun ingen nærring får. Jeg ønsker jo ikke at se hende sådan, det gør en mor meget ked af det og meget bekymret.. Jeg håber du kan sætte dig ind i min situation, og måske bekymre jeg mig alt for meget, men det piner mig - fordi jeg blot ønsker at hun trives,

Jeg er normalt en rimelig stærk kvinde, men når læger/SP osv snakker om at min pige ser tynd ud mm. så er det som om de stikker en nål igennem mit hjerte, og jeg kan ikke styre mine tåre - jeg græder altid når jeg kommer hjem - lyder det helt dumt? Det går mig virkelig på, som du nok kan høre..

Jeg kan absolut godt følge dig. Åhh, hvor er det hårdt, når baby ikke vil spise, og tager minimalt på! Det er slet ikke til at bære, og man er syg af bekymring hele tiden! Jeg har endda købt en brevvægt, der går højt nok op i kilo, bare for at kunne følge hendes vægt 

I forholdt til flasken med grød, så er det helt sikkert også en af de kneb, man må bruge! Måske giver det dig endda en vis ro at vide, at så får hun da det. Og det må alt anden lige da påvirke stemningen i spisesituationen. Det jeg tænker er bare, at hvis det bliver ved med at køre i ring - køre i samme spor, så er det måske tid til at lægge taktikken om, og prøve at give det et forsøg. Du kan jo altid begynde at give hende grøden på flaske igen.

Bliver hun ammet eller får mælk på flaske i løbet af dagen?

Jeg synes også du skal forhøre dig hos din sp. Hun må kunne hjælpe dig, eller sætte noget igang med en sp specialiseret i netop jeres problem eller én med en marte meo uddannelse.

mayapigen skriver:

Hej alle sammen :0)

Jeg har i næsten hele Liljes liv, kæmpet med at få hende til at spise :0(
Jeg har en søn, der altid har været meget madglad, så jeg har absolut ingen erfaring på dette punkt!

Lilje er nu 8 måneder, og sidst sundhedsplejersken vejede og målte hende, var hun 70 cm lang og vejede 7,8 kg. Det er nu over en måned siden, og sundhedsplejersken kommer på torsdag og tjekker op på hende igen. Sidste gang havde hun kun taget 110 g på, på over en måned - hvilket gjorde mig meget meget bekymret og ked af det. Jeg er naturligvis meget bekymret for Lilje, og jeg frygter at hun på torsdag, ikke har taget nok på igen!

Da Lilje var omkring de 4 måneder, stoppede intressen for modermælk pludselig, og hun spiste mindre og mindre. Jeg begyndte på grød, og hun var ikke begejstret for det. Jeg prøvede gentagende gange, og jeg kunne kun få grød i hende, ved at snyde hende med sutten eller andre ting. Efter noget tid, begyndte hun at miste intressen helt for grøden (har naturligvis prøvet alle slags) - og så var det jo, at Lilje ikke rigtig ville tage nok på. Jeg gik i panik, og jeg følte ikke helt, at sundhedsplejersken hjalp med en masse ideer. Derfor fandt jeg i stedet på, at klippe et stort hul i enden af sutteflaskerne, og komme grøden der i. Lilje får nu endelig (nok) mad igennem flaskerne, og hun spiser mellem 500 - 1000 ml grød om dagen. Jeg kan få meget få rugbrød/bolle stykker i hende på en dag, og hvis jeg er heldig, får jeg 5 skefulde jogurt i hende. Hun er som sagt 8 måneder nu - hun har ikke fået nogen tænder endnu, så jeg håber inderligt, at kosten får en ændring, når hun bedre kan tykke mad.

Hvad pokker gør jeg, hvad stiller jeg op? Jeg er hver eneste dag fuld af bekymring og stress over min lille pige. De sidste par gange lægen og sundhedsplejersken har set hende, fortæller de mig, at hun ser lille/tynd ud. Jeg bliver kun stresset - det hjælper mig slet ikke. I stedet har jeg brug for gode råd, eller andre opmuntrende ord, som jeg kan bruge til noget. Går jeg for meget i panik? Jeg ved jo ikke om hun har taget ok på denne gang, jeg ved bare, at jeg snart er tør for ideer. Jeg tror snart jeg har prøvet ALT. Jeg har forsøgt at give hende en ske, når jeg giver hende grød. Jeg har forsøgt at lade hende spise alt selv, også grød - det er hun vild med, men hun mister meget hurtig interessen og begynder at mase alt maden.

Hilsen en meget nervøs mor.

ps. folk fortæller hele tiden at barnet kan mærke nervøsiteten hos forældrene, men det tror jeg ikke er tilfældet her. Jeg er god til at sætte mine tanker til side, for at fokusere på mine børn, når vi spiser, leger eller laver noget helt andet.

Det er ikke sjovt når de små ikke vil spise.

Jeg kom til at tænke på om du har prøvet med

Frugt

havergrød

øllebrød

mos af hvad der kan laves mos af

riskager

 

Håber hun snart vil spise rigtig