Minde til børn om forælder

Tak for jeres input, der er lidt at tænke over

Selv synes jeg det er vigtigt med det skrevne ord, det kan hun vende tilbage til igen og igen - og så at have en optagelse med mors stemme og ansigtsudtryk på, det vil også være guld værd. Hun har heldigvis søskende som også vil kunne fortælle en masse om hendes barn- og ungdom som en skrev - det giver et mere 'helt' billede af hende som person.

Kan slet ikke bære tanken om at hun skal væk herfra. Det er lige pludselig også gået op for mig, at jeg heller ikke er udødelig. Vi snakkede om den anden dag, gad vide om det er nemmere eller sværere for pigen, at hun vil være så lille, at hun knap kan huske hende selv? Altså at hendes minder bliver konstruerede så at sige. Børn tilpasser sig jo, men der må vel altid være et savn eller tomrum? Åh, ved det ikke - andet end at jeg er vældig ked af det.

Anonym skriver:

Tak for jeres input, der er lidt at tænke over

Selv synes jeg det er vigtigt med det skrevne ord, det kan hun vende tilbage til igen og igen - og så at have en optagelse med mors stemme og ansigtsudtryk på, det vil også være guld værd. Hun har heldigvis søskende som også vil kunne fortælle en masse om hendes barn- og ungdom som en skrev - det giver et mere 'helt' billede af hende som person.

Kan slet ikke bære tanken om at hun skal væk herfra. Det er lige pludselig også gået op for mig, at jeg heller ikke er udødelig. Vi snakkede om den anden dag, gad vide om det er nemmere eller sværere for pigen, at hun vil være så lille, at hun knap kan huske hende selv? Altså at hendes minder bliver konstruerede så at sige. Børn tilpasser sig jo, men der må vel altid være et savn eller tomrum? Åh, ved det ikke - andet end at jeg er vældig ked af det.

kære dig.

min kæreste mistede sin mor til bryst kræft, han var 13 og hans lillebror fyldte 4 år måned efter.

det han har savnet meget er:

Noget med hendes stemme på (fandt vi dog ved hans morfar sidste år ved en hjemmevideo, den er nu gemt rigtig godt)

Manglede hende da han blev konfirmeret, student og da vi holdt barnedåb for vores søn.

Det er ved sådan nogen lejligheder at han virkelig savner hende selvom det er mange år siden.

De råd han vil give videre er : skriv et brev til hendes pige, gerne flere så der evt. er et brev til hver begivenhed. optage noget på video og gem det i flere eksempler. lav evt en personlig bog. der er en bog hvor det er mor der skriver hvordan hun blev født hvem hendes familie var, hvordan hun mødte barnes far. ( skal lige se om jeg har skrevet i den, ellers vil jeg meget gerne give den til hende helt gratis, kan evt sende den til dig hvis det er en bog hun evt. vil bruge) kigger lige i morgen.

Og evt skrive ned hvad hun godt kunne tænke sig at give hende til jul/fødselsdag, det går desværre meget stærk lige pludselig.

til dig

Anonym skriver:

Hej alle

Mangler lidt inspiration / ideer til et lidt specielt projekt. Min veninde, der har et barn på 3, lider af uhelbredelig brystcancer med spredning. Hun er nu stillet i udsigt, at de kun har livsforlængende behanding tilbage, så det er meget usikkert, hvor længe hun vil leve.

Sidst jeg besøgte hende, snakkede vi om, hvad hun og kæresten kunne gøre for at give nogle gode minder videre til lillepigen. Måske en mindebog med billeder og skrive nogle breve til de store dage, første skoledag, konfirmation, 18-års fødselsdag, bryllup osv.Evt. optage et lille videoklip, så hun også kan høre hendes stemme....

Men har I nogle gode ideer til hvad de ellers kunne gøre?

Er anonym af hensyn til min veninde, det er vist ikke alle endnu, der ved det fulde omfang af diagnosen og det skulle helst være hende selv der styrer hvornår og hvem der skal have det at vide.

Tusind tak

Synes det er en super god ide. Jeg mistede selv min far da jeg var barn. Idag ville jeg ønske jeg havde noget med hans stemme på og ønske at jeg vidste mere om hvem han var, specielt hvem han var når han var sammen med sine venner, ved han var en stærk person egne meninger om tingene. Men hvor ville jeg ønske jeg vidste noget mere dybtegående om hans person. Vil forslå hende også at hendes venner veninder famile man osv bliver filmet imens de fortæller helhjertet og arrangageret om hende som person, som de ser hende på forskellige områder.  Hvis der giver mening? Det ville jeg gerne have haft og har tænkt meget over de ting efter jeg er blevet voksen. Det fylder meget mere nu end da jeg var barn og teen.

Anonym skriver:

Tak for jeres input, der er lidt at tænke over

Selv synes jeg det er vigtigt med det skrevne ord, det kan hun vende tilbage til igen og igen - og så at have en optagelse med mors stemme og ansigtsudtryk på, det vil også være guld værd. Hun har heldigvis søskende som også vil kunne fortælle en masse om hendes barn- og ungdom som en skrev - det giver et mere 'helt' billede af hende som person.

Kan slet ikke bære tanken om at hun skal væk herfra. Det er lige pludselig også gået op for mig, at jeg heller ikke er udødelig. Vi snakkede om den anden dag, gad vide om det er nemmere eller sværere for pigen, at hun vil være så lille, at hun knap kan huske hende selv? Altså at hendes minder bliver konstruerede så at sige. Børn tilpasser sig jo, men der må vel altid være et savn eller tomrum? Åh, ved det ikke - andet end at jeg er vældig ked af det.

jeg fik en klump inden i da jeg så denne her tråd, måtte ned kigge på mit guld og lagde tårerne lydløst trille for tanken om at han skal undvære mig og jeg undvære ham er ubærelig så at stå på tætteste hold til en der skal forlade sit barn må være ulideligt..

 

Jeg vil sige det er både og om det er godt at hun er så lille...

Det er godt i og med hendes sorg i den stund efter hun mister sin mor der vil hun ikke reagere lige så voldsomt som de ældre søskende da hun ikke vil forstå det 100%, tilgengæld vil det i det lange løb kunne være meget værre for hende fordi hun netop ikke husker hende og DER er det rigtig vigtigt at I taler om det, lader hende vide hvem hendes mor var og hvordan hun var osv..

Ingenting er værre end at fortie sorgen og det er ikke et ukendt mønster at børn der i deres første leveår mister deres forælder løber ind i nogle store problemer omkring dette i teenager tiden - så klart hjælp hende og hendes far og søskende....

Min mor mistede sin mor da hun var en stor pige, på juleaften endda, der er stadigvæk tider nu hvor hun kan savne hende og jeg husker tydeligt min mangel af en mormor da jeg var yngre, hvem hun var osv, og selvom min mor var stor pige da hun mistede hende så ved jeg der har været tider i resten af hendes liv hvor hun manglede hende, den vigtigste dag hun manglede hende : da hun fødte mig...

 

Som du allerede tænker, breve der er håndskrevet, billeder og minder.. jeg tør ikke udtale mig vedr det med film, jeg HADER at se film hvor jeg er sammen med nogen af dem jeg har mistet, samtidig med at jeg elsker det, så det er meget fint følende...

 

jeg er rigtigt stolt over en anden bruger herinde har så meget omsorg, respekt og kærlighed til en veninde at hun tænker så meget på at hjælpe hende...

 

kæmpe  og rigtig mange tanker fra en der er helt opløst over din tråd

Carl-Emil's mor skriver:

jeg fik en klump inden i da jeg så denne her tråd, måtte ned kigge på mit guld og lagde tårerne lydløst trille for tanken om at han skal undvære mig og jeg undvære ham er ubærelig så at stå på tætteste hold til en der skal forlade sit barn må være ulideligt..

 

Jeg vil sige det er både og om det er godt at hun er så lille...

Det er godt i og med hendes sorg i den stund efter hun mister sin mor der vil hun ikke reagere lige så voldsomt som de ældre søskende da hun ikke vil forstå det 100%, tilgengæld vil det i det lange løb kunne være meget værre for hende fordi hun netop ikke husker hende og DER er det rigtig vigtigt at I taler om det, lader hende vide hvem hendes mor var og hvordan hun var osv..

Ingenting er værre end at fortie sorgen og det er ikke et ukendt mønster at børn der i deres første leveår mister deres forælder løber ind i nogle store problemer omkring dette i teenager tiden - så klart hjælp hende og hendes far og søskende....

Min mor mistede sin mor da hun var en stor pige, på juleaften endda, der er stadigvæk tider nu hvor hun kan savne hende og jeg husker tydeligt min mangel af en mormor da jeg var yngre, hvem hun var osv, og selvom min mor var stor pige da hun mistede hende så ved jeg der har været tider i resten af hendes liv hvor hun manglede hende, den vigtigste dag hun manglede hende : da hun fødte mig...

 

Som du allerede tænker, breve der er håndskrevet, billeder og minder.. jeg tør ikke udtale mig vedr det med film, jeg HADER at se film hvor jeg er sammen med nogen af dem jeg har mistet, samtidig med at jeg elsker det, så det er meget fint følende...

 

jeg er rigtigt stolt over en anden bruger herinde har så meget omsorg, respekt og kærlighed til en veninde at hun tænker så meget på at hjælpe hende...

 

kæmpe  og rigtig mange tanker fra en der er helt opløst over din tråd

Det trækker godt nok også mange tårer og tunge tanker i denne tid. Det er så ubarmhjertigt og meningsløst. De kæmpede i mange år for at få lillefisen og nu skal hun så dø fra hende. Det giver ingen mening i mit hoved. Også fordi sorgen er så dobbelt, der er både tabet for min veninde, at hun skal miste livet så tidligt og ikke se sit barn vokse op og være der for hende - og barnet, der skal miste sin mor, det vigtigste menneske i hele verden og vokse op uden hende. Ahrmen, jeg kan slet ikke have det. Jeg har selv passet mange terminale cancerpatienter, også unge med børn, men det er først nu hvor det er en af 'mine egne' der er ramt, at det også har 'ramt' mig. Har sovet så dårligt de sidste to uger, for ligger bare og spekulerer på, hvad der skal blive af vores unger, hvis der sker mig noget - eller Gud forbyde det (gisp) - os begge to. Dén tanke kan jeg slet ikke have, men det giver jo anledning til at få talt sammen om, hvor man synes ungerne skal hen hvis det absolut værste skulle ske.

Tror jeg vil købe en ordentlig scrapbog og et usb-stik til hende og få hende i gang med at skrive og tage billeder. Så må hun tænke over, hvor meget hun vil optages. Hun render jo rundt med kemo-tørklæde og ligner egentlig sig selv, men så alligevel ikke. Hmm, den er lidt svær... Men i hvert fald en optagelse med hendes stemme på, det vil jeg prøve at snakke med hende om.

Tusind tak for svar allesammen, er glad for I ville bruge lidt tid på at svare mig. Også super at høre fra nogen, der selv har prøvet det (altså at miste en forælder), mange tak for jeres input, dem kan vi helt sikkert også bruge.

 

Nyd livet, jeres unger og familie (og helbredet) mens I har det, det kan slutte så hurtigt og ubarmhjertigt

th skriver:

kære dig.

min kæreste mistede sin mor til bryst kræft, han var 13 og hans lillebror fyldte 4 år måned efter.

det han har savnet meget er:

Noget med hendes stemme på (fandt vi dog ved hans morfar sidste år ved en hjemmevideo, den er nu gemt rigtig godt)

Manglede hende da han blev konfirmeret, student og da vi holdt barnedåb for vores søn.

Det er ved sådan nogen lejligheder at han virkelig savner hende selvom det er mange år siden.

De råd han vil give videre er : skriv et brev til hendes pige, gerne flere så der evt. er et brev til hver begivenhed. optage noget på video og gem det i flere eksempler. lav evt en personlig bog. der er en bog hvor det er mor der skriver hvordan hun blev født hvem hendes familie var, hvordan hun mødte barnes far. ( skal lige se om jeg har skrevet i den, ellers vil jeg meget gerne give den til hende helt gratis, kan evt sende den til dig hvis det er en bog hun evt. vil bruge) kigger lige i morgen.

Og evt skrive ned hvad hun godt kunne tænke sig at give hende til jul/fødselsdag, det går desværre meget stærk lige pludselig.

til dig

Sig lige tak til din kæreste, det er rigtig godt at høre fra en, der har prøvet det, hvad han kunne have tænkt sig. Vi kan ikke lave om på, at hun skal væk, men vi kan i hvert fald sørge for, at hun lever videre i minderne

Anonym skriver:

Hej alle

Mangler lidt inspiration / ideer til et lidt specielt projekt. Min veninde, der har et barn på 3, lider af uhelbredelig brystcancer med spredning. Hun er nu stillet i udsigt, at de kun har livsforlængende behanding tilbage, så det er meget usikkert, hvor længe hun vil leve.

Sidst jeg besøgte hende, snakkede vi om, hvad hun og kæresten kunne gøre for at give nogle gode minder videre til lillepigen. Måske en mindebog med billeder og skrive nogle breve til de store dage, første skoledag, konfirmation, 18-års fødselsdag, bryllup osv.Evt. optage et lille videoklip, så hun også kan høre hendes stemme....

Men har I nogle gode ideer til hvad de ellers kunne gøre?

Er anonym af hensyn til min veninde, det er vist ikke alle endnu, der ved det fulde omfang af diagnosen og det skulle helst være hende selv der styrer hvornår og hvem der skal have det at vide.

Tusind tak

Det gør mig utroligt ondt at høre et med din veninde.. Hvor må det være frygtelig at vide at man ikke kan være der igenemme sit barns liv, og vil gøre sin lille pige moderløs.. Mit hjerte græder..

Har selv en veninde der pludselig døde i august, hun efterlod sig 2 små piger på 1 og 3 år, så tragisk, og sørgeligt, for de vil glemme deres mor med tiden...

Her var der tanke på at alle moderens venner, veninder og bekendte, skrev et brev, eller i en notesbog, om hvordan de kender deres mor, hvem hun var, hendes personlinghed, væremåde, oplevelser osv, og når de så bliver større og vil få noget ud af det, vil de få brevene/bogen så de kan "lærer" deres mor at kende igennem den, og se hvor dejligt et menneske hun er..

Så tænker det måske også kunne være en ide?

Jeg mistede min mor som 19 årige og har specielt manglet hende da jeg blev gravid og da jeg blev gift.. Så et film klip til alle de store begivenheder i pigens liv.. Så hun kan høre hendes stemme og se at hendes mor tænkte på hende.. For hende til og skrive hvordan det var og være gravid og hvordan fødsLen var.. Og få far til og huske alt det bedste fra mor.. Have masser af billeder af hende eventuelt i en mindebog mor kan lave så far og datter har noget og kigge i sammen.. 

Der er så mange ting jeg ville ønske jeg vidste. Som min far desvære ikke kan huske grundet en arbejds ulykke.

Du kan måske hjælpe din veninde med og lave en bog om hendes liv.. fra hun var helt lille frem til den dag hun dør. Med billeder og tekst.. Også gør det mig meget ondt at dette kan ske for gode mennesker.. Men det virker som om hun har en god veninde i dig

Hvor er det da bare forfærdeligt, at din veninde skal miste sit liv og hendes datter skal miste sin mor

Jeg ved fra to af mine veninder, der har mistet deres mødre, at noget af det hårdeste da de fik børn var, at de ikke kunne spørge deres mor om hvordan hendes graviditet og fødsel var og hvor svært det havde været at blive gravid og sådan noget! Så en detaljeret beskrivelse af hvordan graviditet og fødsel har været tror jeg er en rigtig god ide!

Og så tror jeg faktisk at jeg ville sørge for at få lagt ALT ind i dropbox, så der ikke er risiko for at noget forsvinder ved brand, vandskade eller hvad det nu kunne være! Så ligger alle klip og alle breve og fotos derinde, og også meget gerne siderne fra den bog hun laver, så det meste er samlet et sted.

Hvor er det bare uretfærdigt at skulle miste sin mor så tidlig og skulle fra sit barn så tidligt!