7/7 ordning og ny baby på vej = bekymring!! :(

Ja jeg er jo gravid og har i forvejen Julia på 15 mdr med en anden end ham jeg venter barn med nu. Min eks og jeg har Julia 7 dage om ugen. Min bekymring er hvordan det skal gå når den lille kommer til verden. Hvordan vil Julia tackle at skulle væk fra sin "familie" hver anden uge? Vil hun føle sig udenfor? Det knuser mit hjerte hver gang jeg tænker tanken. Jeg har altid gerne ville have mine børn kort efter hinanden fordi jeg ved at de kan få rigtig meget ud af hinanden hele livet. Men havde ikke lige tænkt på at Julia jo kun er en del af den her familie på halv tid Hun skal jo væk hver anden uge mens lillebror/søster skal blive her sammen med os.

Åh håber nogen har nogle beroligende ord eller gode råd til hvordan vi tackler det. Den eneste måde jeg kan få ændret (eller forsøge) samværdsordningen er ved at gå rettens vej og derved erklærer jeg krig mod min eks da han er fuldstændig urokkelig på det punkt. Og hun har jo også ret til at se sin rigtige far.

Åh altså

Ej puha, det lyder som en rigtig træls situation. Har desværre ingen gode råd til hvad du kan gøre. Håber bare i finder den bedste løsning for Julia! Så hun ikke bliver såret. Hvad med hver anden weekend og en-to overnarninger i ugen?

Ihvertfald et kæmpe knus til dig!

Har hun søskende ved sin far ? 

Jeg kender ikke til om hun vil føle sig udenfor.. Mener aldrig 7/7 ordning bringer godt med sig ... 

Men tror hun Ved at det er sådan tingene er, især hvis ordningen altid har været sådan .. Er hun gammel nok til at du kan snakke med hende om det, så gør det  

Jeg står i samme situation som dig - barn i 7/7 og en ny på vej. Min søn er dog noget større, og det har måske betydning for at jeg ikke er så bekymret for det. Han er næsten 10 år når denne lille kommer, og de vil derfor ikke få glæde af hinanden som legekammerater på samme måde og jeg vil nemmere kunne snakke med ham om det.

Men jeg har tænkt nogle af de samme tanker... Vil sønnike føle at vi nu pludselig er en "rigtig" familie, som han ikke er en del af, fordi han ikke er her altid?  

Min søn har dog prøvet lidt det samme hos sin far... Far har fået en kæreste som er jævnaldrende med min søn, han har ingen far og er derfor hos dem altid. Dvs kærestens søn er altid hjemme hos min søns far, mens min søn kun er der halvdelen af tiden. Ungerne har dog taklet det i stiv arm...

Nogle gange tror jeg at vi voksne bekymrer os over nogle ting, som børnene slet ikke tænker over.

Jeg tror dog det er vigtigt, at vi anerkender deres følelser omkring det, snakker med dem om, hvorfor det er sådan, og lader dem vide at det er ok at være ked af det nogle gange.

Her er det sådan, at vi altid kan ringe til den anden forældre, hvis sønnike savner vedkommende, evt bytte dage hvis det er nødvendigt for hans skyld, eller fordi vi skal noget, som vi gerne vil have ham med til. Det fungerer rigtig godt.

Hjælp evt din datter med at se fordelene ved at skulle hjem til far. Selvom det er dejligt at få en lille søskende, er det også en stor omvæltning... måske kan det være rart med en "pause" hos far og fuld opmærksomhed. 

Jeg ville ikke ændre på samværet - det er jo ikke kun her barnet er en del af en familie på halv tid, det er han lige så meget hos sin far.

Jeg synes du skal snakke om statsamtet.

Kan slet ikke forstå I har valgt 7/7 ved så lille et barn.

Var I ikke i statsamtet og snakke om hvad der er mest hensynsfuldt for så lille et barn?

Men anyway-så ja jeg ville snakke med statsamtet,mon ikke de vil give dig med hold i at det optimale ville være en 12/2 ordning for barnets tarv?

FruK skriver:

Jeg står i samme situation som dig - barn i 7/7 og en ny på vej. Min søn er dog noget større, og det har måske betydning for at jeg ikke er så bekymret for det. Han er næsten 10 år når denne lille kommer, og de vil derfor ikke få glæde af hinanden som legekammerater på samme måde og jeg vil nemmere kunne snakke med ham om det.

Men jeg har tænkt nogle af de samme tanker... Vil sønnike føle at vi nu pludselig er en "rigtig" familie, som han ikke er en del af, fordi han ikke er her altid?  

Min søn har dog prøvet lidt det samme hos sin far... Far har fået en kæreste som er jævnaldrende med min søn, han har ingen far og er derfor hos dem altid. Dvs kærestens søn er altid hjemme hos min søns far, mens min søn kun er der halvdelen af tiden. Ungerne har dog taklet det i stiv arm...

Nogle gange tror jeg at vi voksne bekymrer os over nogle ting, som børnene slet ikke tænker over.

Jeg tror dog det er vigtigt, at vi anerkender deres følelser omkring det, snakker med dem om, hvorfor det er sådan, og lader dem vide at det er ok at være ked af det nogle gange.

Her er det sådan, at vi altid kan ringe til den anden forældre, hvis sønnike savner vedkommende, evt bytte dage hvis det er nødvendigt for hans skyld, eller fordi vi skal noget, som vi gerne vil have ham med til. Det fungerer rigtig godt.

Hjælp evt din datter med at se fordelene ved at skulle hjem til far. Selvom det er dejligt at få en lille søskende, er det også en stor omvæltning... måske kan det være rart med en "pause" hos far og fuld opmærksomhed. 

Jeg ville ikke ændre på samværet - det er jo ikke kun her barnet er en del af en familie på halv tid, det er han lige så meget hos sin far.

Hun er 15 mdr-der er kæmpe forskel på det og så en 10 årig.

Hun fatter jo nada af hvad der sker.Og vil da slet ikke kunne drage fordel af at man snakker med hende om hvad der sker.

Men ellers er jeg enig med dig 

Carina:-) skriver:

Hun er 15 mdr-der er kæmpe forskel på det og så en 10 årig.

Hun fatter jo nada af hvad der sker.Og vil da slet ikke kunne drage fordel af at man snakker med hende om hvad der sker.

Men ellers er jeg enig med dig 

Enig, men når jeg læser indlægget ser jeg ingen steder at 7/7 ikke fungerer i dag - og derfor vælger jeg at tro, at det kunne være, at det ikke bliver et større problem med en lille søskende. 

Jeg er helt enig i at 7/7 ikke er en god løsning for alle, og måske slet ikke i den alder. Men hvis det fungerer ville jeg være varsom med at starte en "krig" med far over det, som TS selv skriver. Samarbejdet er så hamrende vigtigt.

Ud over det så har jeg selv et barn og en eks, som ville have været meget kede af kun at se hinanden 4 dage om måneden - også da han var mindre.

FruK skriver:

Enig, men når jeg læser indlægget ser jeg ingen steder at 7/7 ikke fungerer i dag - og derfor vælger jeg at tro, at det kunne være, at det ikke bliver et større problem med en lille søskende. 

Jeg er helt enig i at 7/7 ikke er en god løsning for alle, og måske slet ikke i den alder. Men hvis det fungerer ville jeg være varsom med at starte en "krig" med far over det, som TS selv skriver. Samarbejdet er så hamrende vigtigt.

Ud over det så har jeg selv et barn og en eks, som ville have været meget kede af kun at se hinanden 4 dage om måneden - også da han var mindre.

Min søns far ville blive knust over kun at se sin søn så lidt. Jeg forstår slet, slet ikke at man ikke sætter sig selv ud over alt det der og tænker lidt på det andet menneske, man trods alt har sat børn i verden sammen med.

LuLy skriver:

Ja jeg er jo gravid og har i forvejen Julia på 15 mdr med en anden end ham jeg venter barn med nu. Min eks og jeg har Julia 7 dage om ugen. Min bekymring er hvordan det skal gå når den lille kommer til verden. Hvordan vil Julia tackle at skulle væk fra sin "familie" hver anden uge? Vil hun føle sig udenfor? Det knuser mit hjerte hver gang jeg tænker tanken. Jeg har altid gerne ville have mine børn kort efter hinanden fordi jeg ved at de kan få rigtig meget ud af hinanden hele livet. Men havde ikke lige tænkt på at Julia jo kun er en del af den her familie på halv tid Hun skal jo væk hver anden uge mens lillebror/søster skal blive her sammen med os.

Åh håber nogen har nogle beroligende ord eller gode råd til hvordan vi tackler det. Den eneste måde jeg kan få ændret (eller forsøge) samværdsordningen er ved at gå rettens vej og derved erklærer jeg krig mod min eks da han er fuldstændig urokkelig på det punkt. Og hun har jo også ret til at se sin rigtige far.

Åh altså

Det skal nok ordne sig skal du se. Sålænge dig og far stadig samarbejder og bevarer den gode stemning, så er børn som regel rigtigt gode til at indrette sig efter omstændighederne. De tænker bare ikke ligeså langt som vi andre gør.

Måske hun føler sig som den heldige, at have 2 hjem, måske 2 sæt søskende på et tidspunkt, hun kan ende op med 8 stks bedsteforældre der alle elsker hende til smadder...

 

Det er jo bare sådan det er for hende, hun kan ikke huske det har været anderledes, en dag for hun måske også søskende hos far. Jeg er sikker på situationen vil falde hende naturligt. Jeg kender et 7/7 barn og hun har søskende begge steder og elsker både at være hos fars familie og hos mors, tror aldrig hun ser det som at gå glip af noget, tværtimod. Hun har som din datter også været vant til det fra en tidlig alder :-) måske du bekymre dig helt unødigt (men det skal mødre jo ;-))