I min omgangskreds ønsker vi hinanden tillykke hvis vi husker det, men vores børn er der absolut ingen der forventer at man kan holde styr på. Det 'forventer' jeg kun af familie som bedster og onkler/fastre/tanter.
For mig ville det være bedøvende ligegyldigt om mandens fodboldvenner skrev tillykke med hendes barn og ikke mit. Virker nærmest som en popularitetskonkurrence
Anmeld
