Forarget over mine forældre!

hmm ... Jeg tror faktisk jeg ville tage en snak med dine forældre ... fortælle dem hvordan det har påvirket dig da du selv skulle til at tjene dine egne penge og fandt ud af hvad tingene kostede .. at din mavefornemmelse siger dig at der er mange ting du rigtig gerne vil have og fordi du er opdraget på denne måde har en følelse af at du da selvfølgelig skal have dem ... fortælle dem at du er bange for hvad det kommer til at betyde for lillebror når det bliver hans tur .. at han måske stifter kæmpe gæld for at få hvad han peger på osv ... måske kan de nå at bremse lidt op ... 

 

din lillebror lyder som det typiske "curlingbarn" - der findes i øvrigt en halv generation af dem .. forældrene fixer simpelt hen alle problemerne for dem ... får de en ridse i skærmen i deres nye iphone jamen så skal de da have en ny ... hvis henrik ikke er god til matematik -fordi han er doven -er det jo selvfølgelig læreren den er gal med - mor og far holder så møde med læreren og beklager sig og han er jo også træt og skal jo også til fodbold hver onsdag etc .. en halv generation !! og når de bliver voksne har de aldrig lært at man selv skal yde noget .. det bliver enormt spændende at se - eller ?

Anonym skriver:

Tak for svar

Min bror kan nok ikke helt forstå alvoren i det nu nej, for ham er det jo bare fedt, at han kan få, hvad han peger på.

Men ja, vil da helt sikkert overveje at tage en snak om mine oplevelser med mine forældre. Jeg synes bare det er en træls samtale, at skulle have med dem. De gør det jo ikke i en ond mening, de nyder jo bare, at kunne gøre ham glad. Det har bare taget overhånd i mine øjne, for man skal også lære at sætte pris på de små ting. Og det gør han bestemt ikke!

Det er jo en bjørnetjeneste - man TROR man gør noget i god mening, men det vil give bagslag. Det må du prøve at forklare dem, uden at du kommer med et angreb, tror jeg 

Du kunne måske forsøge at med at sige det som du udtrykker det her nemlig, at du selv har svært ved at vise mådehold og at du er bekymret over, at lillebror kan få endnu sværere ved det som voksen.

 

Anonym skriver:

Tak for svar vil forsøge at tage en snak med dem. For det er synd, at det skal have indflydelse på hans liv på den måde. Han har jo ikke selv valgt det, men nu er han bare så forvent, at han jo ikke kan se det gale i det.

Nej og slet ikke når han kun er 11. Og han bliver sikkert tosset første gang forældrene siger nej til ham, og sikkert også 2. og 3. gang, men sådan er det. Der er det jo bare vigtigt (ligesom når man siger nej til slik og alt mulig andet) at huske at det er for hans eget bedste

TeamRocket skriver:

Sådan er det også med mine forældres den yngste, mage til forkælet, snobbet og irriterende uansvarlig unge skal man lede længe efter. Jeg elsker min søster- men man kan ikke give hende en gave for hvis det ikke er dyrt gider hun ikke ha det, hun dissede min nye pung fordi den kun havde kostet 400kr, og ja hun er ikke til at holde ud. Hun er 18 år, og kan ikke forstå et nej, mine forældre undvære nyt tøj og møbler så hun kan bruge 6000 på en bytur med veninderne, det er så langt ude hvor ingen af dem kan bunde mit råd til dine forældre, stop det i tide! Det gavner ingen!

Sådan noget skal stoppes, det er KUN at gøre ungerne en bjørnetjeneste at forkæle dem... Hvis man ikke ved hvad værdien af penge er, så kommer man virkelig ud for et kulturchok når ens forældre så endelig tager sig sammen til at skubbe én ud af reden..

Er heldigvis aldrig blevet forkælet, men har fået lidt ekstra hvis der var lidt overskud og jeg fortjente det....

Åhh kan desværre også genkende scenariet...

Min kusine på 15 år får også i hoved og r*v, men er aldrig det minste taknemmelig. Da vi fejrede jul med den side af familien forrige år, fik hun både et fladskærmstv og en Playstation. Sagde hun tak? Ja, det gjorde hun da, men kun fordi hun besked på det. Smilede hun og så glad ud, næ. Den slags tager hun da for givet.

Sidste jul sendte jeg lidt gaver til dem, som vi plejer at gøre, men fik aldrig den mindste tak fra hendes side (vi giver hende gave, men ikke omvendt pga. aldersforskellen). Min mormor undskylder altid for hende og forklarer det med at hun er sååå genert... Hvor meget kan det lige gøre hende genert at skrive "Tak for julegaverne" på Facebook eller i en sms...?

Curlingbørn!! Bedste og mest passende udtryk for den slags utaknemmelige og forvænte rollinger. Min kusine er naturligvis enebarn. Godt nok har din bror flere søskende, men der er en del år imellem jer, så han bliver tydeligvis behandlet som om han var. Jeg er lidt bekymret over deres fremtid, af samme årsag som du er...

Tak for jeres svar jeg svarer lige alle her, da jeg ellers kommer til at gentage mig selv mange gange.

Men jeg synes I har helt ret i, at det bør stoppes, for han får det virkelig svært senere hen. Min storebror er også helt håbløs med det med at finde ud af penge. Han bor så stadig hjemme, og har en førtidspension pga. nogle forskellige årsager. Han har også mange mange mange gange lånt penge af mine forældre til det ene og det andet, fordi han ikke lige kunne vente.
Jeg har aldrig selv stået i den situation, at jeg har bedt dem om penge. Og gør meget for at være meget taknemmelig, når min mor har købt noget til mig (hun falder tit over nogle småting, som hun køber til mig - ikke noget dyrt, og ikke noget jeg ber om). Men det er sådan jeg synes det skal være. At man engang imellem kan få noget, og så være rigtig glad for det, istedet for bare at tage imod den og så allerede tænke på, hvad man gerne vil have næste gang.

Men åh hvor er det svært! De elsker jo at forkæle ham, og de har jo råd til det, og de bestemmer selv, hvad de gør med deres penge jo.

Da jeg boede hjemme skændtes jeg meget med min mor, og vil helst ikke skændes med hende igen. Flyttede hjemmefra som 17-årig, hvor jeg flyttede sammen med min daværende kæreste - nu mand, og har siden haft et rigtig godt forhold til min mor. Det har ikke været skidt før, men hold op hvor kunne vi skændes. Så derfor synes jeg det er svært at skulle tage det op, er bange for, at hun vil blive meget fornærmet.