Forarget over mine forældre!

Opretter lige anonymt, da jeg helst ikke ser min familie kan finde frem til dette indlæg.

Sagen er den, at jeg har meget svært ved at acceptere mine forældres måde at opdrage min lillebror på, og bliver virkelig forarget.

Mine forældre er ikke velhavende, men ligger med en indkomst i den høje ende af middel, vil jeg mene. Jeg har en storebror der er 18 måneder ældre end mig, og en lillebror der er over 9 år yngre end mig. Jeg har aldrig manglet noget, og er blevet godt forkælet gennem min barndom. Jeg har fået meget af det, som jeg gerne ville, dog inden for rimelighedens grænser. Det har påvirket mig på den måde, at jeg har utroligt svært ved at acceptere, at jeg ikke bare kan købe alt det jeg gerne vil nu, men kan jo sagtens se at jeg ikke har råd. Men at jeg har det i mig, er jeg meget træt af.

Nu ser jeg så, hvordan de opdrager min lillebror. Han er meget forkælet - langt mere end hvad jeg har været. Han har ingen pligter. Spiller spil hele dagen lang. Får lommepenge, til trods for han intet laver - det skulle jeg i det mindste dengang. Han er så forvent med at få lige hvad han peger på. Han får (udover sine lommepenge) flere tusinde om måneden til sjov og ballade.

Her for en måned siden havde han så fødselsdag - han blev 11. I den forbindelse spurgte jeg ham, hvad han ønskede sig. Han svarede prompte, at han skulle have en ny iPad - har en i forvejen + en iPhone. Jeg sagde så, at det var da en lige voldsom gave at ønske sig, det kunne han gøre når han blev konfirmeret. Hertil siger han bare, at den skal være 64 GB. Vi har altid fået gaver for ca. 1500 kr., men nu ønskede han sig en gave til lige knap 6000 kr. Og han fik den!!! Plus 3 spil til 500 kr. stykket, plus en masse andet. Af mine forældre

Jeg synes det var så flovt til familiefødselsdagen, fordi det er jo ikke normalt?
Jeg får så ondt i hjertet, da jeg ved, hvordan han får det senere i livet. Han får det endnu sværere med at forholde sig til penge, end hvad jeg har.

Jeg har flere gange kommet med kommentarer til mine forældre, men de siger aldrig noget til det. Er der en måde jeg kan sige det til dem, eller skal jeg bare helt lade være med at blande mig?

Hilsen den bekymrede storesøster!

jeg syntes det er fantastisk du har lært noget ved det men som sagt, det med din bror kan du ikke gøre noget ved det er dine forælderes valg og han syntes jo kun det er fedt at få alt det man pejer på men en dag kommer det hvor man´ikke kan det mere jamen så kan være du kan hjælpe ham der med gode råd... tit skal man prøve nogle trælse ting for at se virkeligheden...

B&J skriver:

jeg syntes det er fantastisk du har lært noget ved det men som sagt, det med din bror kan du ikke gøre noget ved det er dine forælderes valg og han syntes jo kun det er fedt at få alt det man pejer på men en dag kommer det hvor man´ikke kan det mere jamen så kan være du kan hjælpe ham der med gode råd... tit skal man prøve nogle trælse ting for at se virkeligheden...

Tak for svar.

Ville bare sådan ønske jeg kunne gøre noget. Men du har nok ret. Må bare lade dem om det, og så håbe på, at han ikke bliver alt for "ødelagt".

Nu er din bror jo ikke ældre end 11..... Men ellers var det nok HAM jeg ville tage snakke med, tænker jeg. Prøve at sætte lidt værdi på pengene og tingene han har. Mon det kan lade sig gøre?

Altså, du kunne måske også prøve at sætte dig ned med jeres forældre og sige hvad det har gjort for DIG, at de har behandlet dig som de gjorde?

Sådan er det også med mine forældres den yngste, mage til forkælet, snobbet og irriterende uansvarlig unge skal man lede længe efter. Jeg elsker min søster- men man kan ikke give hende en gave for hvis det ikke er dyrt gider hun ikke ha det, hun dissede min nye pung fordi den kun havde kostet 400kr, og ja hun er ikke til at holde ud. Hun er 18 år, og kan ikke forstå et nej, mine forældre undvære nyt tøj og møbler så hun kan bruge 6000 på en bytur med veninderne, det er så langt ude hvor ingen af dem kan bunde mit råd til dine forældre, stop det i tide! Det gavner ingen!

Dinna88 skriver:

Nu er din bror jo ikke ældre end 11..... Men ellers var det nok HAM jeg ville tage snakke med, tænker jeg. Prøve at sætte lidt værdi på pengene og tingene han har. Mon det kan lade sig gøre?

Altså, du kunne måske også prøve at sætte dig ned med jeres forældre og sige hvad det har gjort for DIG, at de har behandlet dig som de gjorde?

Jeg tænkte præcis det samme. Fortæl dem hvordan det har været for dig, at det måske har givet en svær start fordi man kommer ud og får et chok over hvor dyre ting i virkeligheden er. Jeg er vokset op med så mange veninder som er blevet forkælet af deres forældre, og de har et helt forkert forhold til penge, desværre hjælper deres forældre dem stadig, og det synes jeg bare er så synd, for de bliver jo aldrig til selvstændige mennesker. Og det gør din lillebror heller ikke, han ender med at blive en mægforkælet dreng som ingen kan holde ud. Tag det ikke ilde op, håber du forstår hvad jeg mener! Det er jo ikke hans skyld, han bliver jo lykkelig for de gaver han får nu. Men når han senere i sit voksne liv oplever at folk tager afstand fra ham, så kommer det til at gøre ondt på ham. Og det er der jo ingen der fortjener.

Synes helt sikkert du skal tage en snak med dem og når din bror er gammel nok, så tag også en snak med ham

LuLy skriver:

Jeg tænkte præcis det samme. Fortæl dem hvordan det har været for dig, at det måske har givet en svær start fordi man kommer ud og får et chok over hvor dyre ting i virkeligheden er. Jeg er vokset op med så mange veninder som er blevet forkælet af deres forældre, og de har et helt forkert forhold til penge, desværre hjælper deres forældre dem stadig, og det synes jeg bare er så synd, for de bliver jo aldrig til selvstændige mennesker. Og det gør din lillebror heller ikke, han ender med at blive en mægforkælet dreng som ingen kan holde ud. Tag det ikke ilde op, håber du forstår hvad jeg mener! Det er jo ikke hans skyld, han bliver jo lykkelig for de gaver han får nu. Men når han senere i sit voksne liv oplever at folk tager afstand fra ham, så kommer det til at gøre ondt på ham. Og det er der jo ingen der fortjener.

Synes helt sikkert du skal tage en snak med dem og når din bror er gammel nok, så tag også en snak med ham

 Så håber jeg at TS kan bruge det til noget.

Dinna88 skriver:

Nu er din bror jo ikke ældre end 11..... Men ellers var det nok HAM jeg ville tage snakke med, tænker jeg. Prøve at sætte lidt værdi på pengene og tingene han har. Mon det kan lade sig gøre?

Altså, du kunne måske også prøve at sætte dig ned med jeres forældre og sige hvad det har gjort for DIG, at de har behandlet dig som de gjorde?

Tak for svar

Min bror kan nok ikke helt forstå alvoren i det nu nej, for ham er det jo bare fedt, at han kan få, hvad han peger på.

Men ja, vil da helt sikkert overveje at tage en snak om mine oplevelser med mine forældre. Jeg synes bare det er en træls samtale, at skulle have med dem. De gør det jo ikke i en ond mening, de nyder jo bare, at kunne gøre ham glad. Det har bare taget overhånd i mine øjne, for man skal også lære at sætte pris på de små ting. Og det gør han bestemt ikke!

TeamRocket skriver:

Sådan er det også med mine forældres den yngste, mage til forkælet, snobbet og irriterende uansvarlig unge skal man lede længe efter. Jeg elsker min søster- men man kan ikke give hende en gave for hvis det ikke er dyrt gider hun ikke ha det, hun dissede min nye pung fordi den kun havde kostet 400kr, og ja hun er ikke til at holde ud. Hun er 18 år, og kan ikke forstå et nej, mine forældre undvære nyt tøj og møbler så hun kan bruge 6000 på en bytur med veninderne, det er så langt ude hvor ingen af dem kan bunde mit råd til dine forældre, stop det i tide! Det gavner ingen!

Tak for svar. - det er vanvittigt, at det kan komme så vidt!

Må hellere tage en alvorlig snak med dem.

LuLy skriver:

Jeg tænkte præcis det samme. Fortæl dem hvordan det har været for dig, at det måske har givet en svær start fordi man kommer ud og får et chok over hvor dyre ting i virkeligheden er. Jeg er vokset op med så mange veninder som er blevet forkælet af deres forældre, og de har et helt forkert forhold til penge, desværre hjælper deres forældre dem stadig, og det synes jeg bare er så synd, for de bliver jo aldrig til selvstændige mennesker. Og det gør din lillebror heller ikke, han ender med at blive en mægforkælet dreng som ingen kan holde ud. Tag det ikke ilde op, håber du forstår hvad jeg mener! Det er jo ikke hans skyld, han bliver jo lykkelig for de gaver han får nu. Men når han senere i sit voksne liv oplever at folk tager afstand fra ham, så kommer det til at gøre ondt på ham. Og det er der jo ingen der fortjener.

Synes helt sikkert du skal tage en snak med dem og når din bror er gammel nok, så tag også en snak med ham

Tak for svar vil forsøge at tage en snak med dem. For det er synd, at det skal have indflydelse på hans liv på den måde. Han har jo ikke selv valgt det, men nu er han bare så forvent, at han jo ikke kan se det gale i det.