Jeg fik en ret stor overraskelse igår da telefonen pludselig ringede, og der stod "hjem" for det betød at en af mine forældre valgte at ringe og sige tillykke til mig..
Jeg tager telefonen selvfølgelig, vi sidder og snakker, og så siger min mor at hun håbede jeg blev fejret af mand og børn, og jeg siger så at det jo først var på lørdag jeg skulle fejres..
Så siger hun ligeså pigefornæmet "hvorfor har vi ikke hørt noget om det?!"
Siger at de blev inviteret for over en måned siden til min søsters fødselsdag, og de dengang valgte at sige de ikke kom for de havde ikke råd til at køre op til os før til jul igen (hvor hun igen vælger min søster frem for mig) og det betragtede jeg som et afbud, for de sagde det flere gange, og de sagde direkte til mig at de ikke kom.
Hun starter så ud med at sige at de har ikke råd, men de da ikke gør forskel (SAY WHAT?! de bestiller ikke andet end at gøre forskel på mig og mine andre søskende) og de da var kommet op.. Det ender med at vi kommer op og diskutere, for jeg mener selv de er skyld i ikke at blive mindet om datoen når de har sagt nej en gang, og hvorfor skal jeg skuffes med at få flere nej'er fra deres side??
Min mor starter igen på det med penge, og begynder at snakke ærlighed, hvor jeg til sidst bliver ret sur og siger direkte til hende at så måtte de for fanden til at tage sig sammen og stoppe med at snakke om deres elendige økonomi hele tiden, hvis de bare holdte deres kæft, så var der ingen problemer.. jeg har ikke brug for at høre at de ikke har råd hvis de egentlig gerne vil komme..
Så må de fandme holde munden lukket og sige ja til indbydelsen, eller sige nej uden at nævne penge..
Ja det var vel i store træk samtalen, og det endte med at min mor fik ret travlt med at lægge på til sidst, og de blev ikke gen inviteret, om de dukker op ved jeg ikke, men helt ærligt så håber jeg bare de bliver væk nu, for hvis hun kan ødelægge den dag jeg rent faktisk har fødselsdag på over telefonen, så kan det sq også lykkedes hende at ødelægge det hele på lørdag..
Jeg brugte så resten af aftenen på at tænke og være trist, og det gik desværre udover de andre jo..
Jeg fik en rigtig fin gave af min kæreste, svigerforældre og børn, og idag føler jeg bare slet ikke jeg udviste nok begejstring og taknemmelighed for gaven..
Jeg er jo oprigtig virkelig glad for min gave fra dem (en Kenwood major titanium) og det er den bedste gave jeg har fået nogensinde..
Jeg hader at mine forældre til stadighed kan skabe så meget postyr i mit hovede at de kan få lov at ødelægge en dag jeg normalt ser frem til fordi det er MIN dag..
