Baagøe skriver:
Vi skal ind og besøge en børnehave imorgen formiddag, da det er vores 1. prioritet og vi er i den lykkelige situation, at Laura står nr. 1 på venteliste.
Hvad stiller man af spørgsmål til børnehaven ved besøget?
Kh. Linda
Spørg hvor længe de forskellige pædagoger har været der (jo længere de ansatte i snit holder ud, jo nemmere er stedet også at holde ud for børnene!)
Spørg også til de ansattes sygefravær, - hvor ligger det statistisk i forhold til kommunens andre institutioner (den viden HAR lederen, det kan være de trækker på det, men den viden burde være tilgængelig) Lavt sygefravær er tegn på en sund hverdag - også for børnene.
Spørg til, hvordan en konflikt håndteres. Kom med konkret eksempel. Fx "Lea på to år smider en legoklods i hovedet på Alexander på 3. Hvad gør I med Lea og Alexander." Det kan man jo ikke give noget endegyldigt facit på, men svaret vil give dig en klar mavefornemmelse.
Spørg til udendørs opsyn. Hvad er politiken?
Spørg til pige/drenge-politik. Hvordan griber institutionen de to køn an? Søger man at skabe pigegrupper og drengegrupper i legen eller forsøger man at mikse? Hvad med fysisk aktivitet - ser man forskelligt på pigers og drenges behov der? (Igen lad din mavefornemmelse råde dig)
Hvad med mad? Hvis Lea ikke vil spise sin bolle, - må hun så spise sig mæt i frugt i stedet? (Igen lad svaret lande i din mave, - hvad synes du om politiken) - Har børnehaven "kræsne" børn - eller anser man det begreb for forældet?
Hvor kan barnet gå hen, når det har brug for fred og ro? Der bør være rum til at trække sig.
Er der døre på toiletterne? (Hvis ikke, er det bevist, at børnehavebørn lettere får dårlige toiletvaner - mange bryder sig ikke om at lave stort for åben dør på toilet)
Hvad er ritualet ved aflevering? Er der et vinke-vindue? Er der tid til at pædagogen høre om barnets nat/morgen? (Igen lyt til din mavefornemmelse, - det er vigtigt at barnet får en god sammenhæng mellem institution og hjem, og pædagogerne bør være interesserede i at vide, hvis barnet fx har sovet dårligt og er træt)
Uha, der er sikkert mange flere, men det var nogle af de spørgsmål, som jeg ville stille og finde vigtige.
