Har virkelig brug for jeres hjælp :.-(

Min far bor sammen med en anden dame, end min mor, hun har to vokne børn. ( de er 38 og 41)

Min far har to voksne børn. ( vi er 32 og 36)

 Mine to halvsøskende er altid dem der kommer i første række, de har ikke noget arbejde og drikker og ingen fast partner.

Mig og min søster  har hver en partner gennem 10 år, hus, børn og fast arbejde.

Ligegyldig hvad min søster og jeg vi gør, så er min far aldrig glad på vores vejne. Da vi begge blev gift sagde han overhovedet ikke tillykke til os.

Men mine to halvsøskende har kærester i en uge af gangen og så går forholdet i stykker, men der kan min far sagens sige stort tillykke med at de har fundet kærester.

MIn mand og jeg, samt vores tre børn, skulle ha holdt jul oppe ved min far og hans dame i år ( det aftalte vi sidste år) men har så lige fået afvide nu, at vi ikke må komme der og holde jul, fordi de ikke ville holde noget i år.....(min søster har fået samme besked)

Men nu har jeg så lige fundet ud af at mine to halvsøskende skal holde jul hos dem, hvor af min ene halvsøsken har en partner med plus svigermoren med...

Jeg blev mege ked af det og spurtge så min far hvordan det kunne være at de måtte holde jul der, når min søster og jeg ikke måtte komme.

Jeg kan ikke få et svar af ham, for efter jeg spurgte ham om det, har jeg intet hørt fra min far, og hans dame, og nu er det 4 dage side...

Men er jeg helt forkert på den, når jeg undrer mig over at de ikke holder jul, og min søster og jeg ikke må komme, med vores børn ( min fars børnebørn)  men mine to halvsøskende må godt komme, hvor af den ene søskende har en partner med ( ikke en fast partner)og svigermor???

Min far vælger altså hans dame, hendes to børn, en løs partner fra den ene og en svigermor, frem for sine egne børn og børnebørn

Hvad skal jeg stille op?

Hvad ville i ha gjort?

Jeg har prøvet at ville snakke med min far om det, men han vil ikke snakke med mig mere åbenbart...

Anonym skriver:

Min far bor sammen med en anden dame, end min mor, hun har to vokne børn.

Min far har to voksne børn.

 

Mine to halvsøskende er altid dem der kommer i første række, de har ikke noget arbejde og drikker og ingen fast partner.

Mig og min søster  har hver en partner gennem 10 år, hus, børn og fast arbejde.

Ligegyldig hvad min søster og jeg vi gør, så er min far aldrig glad på vores vejne. Da vi begge blev gift sagde han overhovedet ikke tillykke til os.

Men mine to halvsøskende har kærester i en uge af gangen og så går forholdet i stykker, men der kan min far sagens sige stort tillykke med at de har fundet kærester.

MIn mand og jeg, samt vores tre børn, skulle ha holdt jul oppe ved min far og hans dame i år ( det aftalte vi sidste år) men har så lige fået afvide nu, at vi ikke må komme der og holde jul, fordi de ikke ville holde noget i år.....(min søster har fået samme besked)

 

Men nu har jeg så lige fundet ud af at mine to halvsøskende skal holde jul hos dem, hvor af min ene halvsøsken har en partner med plus svigermoren med...

Jeg blev mege ked af det og spurtge så min far hvordan det kunne være at de måtte holde jul der, når min søster og jeg ikke måtte komme.

Jeg kan ikke få et svar af ham, for efter jeg spurgte ham om det, har jeg intet hørt fra min far, og hans dame, og nu er det 4 dage side...

 

Men er jeg helt forkert på den, når jeg undrer mig over at de ikke holder jul, og min søster og jeg ikke må komme, med vores børn ( min fars børnebørn)  men mine to halvsøskende må godt komme, hvor af den ene søskende har en partner med ( ikke en fast partner)og svigermor???

 

Min far vælger altså hans dame, hendes to børn, en løs partner fra den ene og en svigermor, frem for sine egne børn og børnebørn

 

Hvad skal jeg stille op?

Hvad ville i ha gjort?

Jeg har prøvet at ville snakke med min far om det, men han vil ikke snakke med mig mere åbenbart...

Din far er jo et voksent menneske og det lader til han har taget et valg, og det må i så leve med. Så prøv at skære ham ud af jeres liv. Det lyder hårdt men det er jo i realiteten allerede det han har gjort med jer. Lad være med at invitere ham til fødselsdage osv. Lad være med at kontakte ham og se så hvor længe der går før han selv henvender sig.

HVIS han rent faktisk henvender sig så kan man jo fortælle ham at han ik kan være morfar på den måde han hidtil har gjort.

Før du dropper kontakten kan du jo evt. tage en snak med ham, eller sende ham et brev hvor der står hvordan du har det med hans opførsel og konsekvensen hvis det bliver ved.

Det er aldrig sjovt når familie går i stykker pga. udefrakommende

Jeg kan udemærket forstå din frustration, og lad mig starte med at sige at jeg også synes det er dybt forkert af din far!

Men jeg tænker at det lyder lidt som om din far måske prøver at "hjælpe" de to andre børn, som angiveligt har nogle problemer i livet (alkohol, skiftende partnere mv.).

Det kan jo være han tror (ved?) at de føler sig truede af jer, og måske er misundelige på jer over alt det i har, og så vælger han at tænke at I er stærke og kan klare jer, så derfor "hjælper" han dem i stedet.

Det er ikke helt logisk, og måske forkert, men det er hvad der lige falder mig ind...

Men det retfærdiggør selvfølgelig ikke hans opførsel

Syntes ærligt talt du skal sætte dig ned sammen med han og fortælle hvordan du har det osv. for tror lidt at han prøver at rede sine andre børn når de vist ikke har det så godt psysisk og det med kæresterne hvor han evt tror du står mere stærkt i det...

men få en snak og få det løst hvis han slet ikke vil lytte ville jeg nok vælge og give han den kolde skulder....

Team Putte skriver:

Din far er jo et voksent menneske og det lader til han har taget et valg, og det må i så leve med. Så prøv at skære ham ud af jeres liv. Det lyder hårdt men det er jo i realiteten allerede det han har gjort med jer. Lad være med at invitere ham til fødselsdage osv. Lad være med at kontakte ham og se så hvor længe der går før han selv henvender sig.

 

HVIS han rent faktisk henvender sig så kan man jo fortælle ham at han ik kan være morfar på den måde han hidtil har gjort.

 

Før du dropper kontakten kan du jo evt. tage en snak med ham, eller sende ham et brev hvor der står hvordan du har det med hans opførsel og konsekvensen hvis det bliver ved.

 

Det er aldrig sjovt når familie går i stykker pga. udefrakommende

Mine tre børn elsker bare deres morfar og bedste ( som de kalder hande ) jeg har kun min far og søster tilbage som familie, da alle andre er gået bort.

Det er bare hårdt, og skulle fortælle ungerne, at morfar kan ikke li jer, han kan bedre li bedstes to børn...

Min far og hans dame har været sammen i 20 år, og der er altid ´gjort forskel på os fire børn...

Jupiter skriver:

Jeg kan udemærket forstå din frustration, og lad mig starte med at sige at jeg også synes det er dybt forkert af din far!

Men jeg tænker at det lyder lidt som om din far måske prøver at "hjælpe" de to andre børn, som angiveligt har nogle problemer i livet (alkohol, skiftende partnere mv.).

Det kan jo være han tror (ved?) at de føler sig truede af jer, og måske er misundelige på jer over alt det i har, og så vælger han at tænke at I er stærke og kan klare jer, så derfor "hjælper" han dem i stedet.

Det er ikke helt logisk, og måske forkert, men det er hvad der lige falder mig ind...

Men det retfærdiggør selvfølgelig ikke hans opførsel

Jeg ved det ikke  er sådan, desværre...men det er jo en laaaaaaaaang forklaring

Hvis  min søster og jeg spør om at blive kørt af min far, får vi af vide at vi kan tage tog eller bus...

Hvis mine to halvsøskende spør, så er min far der straks for dem, og kører den hvorhen de vil

B&J skriver:

Syntes ærligt talt du skal sætte dig ned sammen med han og fortælle hvordan du har det osv. for tror lidt at han prøver at rede sine andre børn når de vist ikke har det så godt psysisk og det med kæresterne hvor han evt tror du står mere stærkt i det...

men få en snak og få det løst hvis han slet ikke vil lytte ville jeg nok vælge og give han den kolde skulder....

MIne to halvsøskende behandler in far rigtig skid, og alligevel gør han alt for dem...

Anonym skriver:

Mine tre børn elsker bare deres morfar og bedste ( som de kalder hande ) jeg har kun min far og søster tilbage som familie, da alle andre er gået bort.

Det er bare hårdt, og skulle fortælle ungerne, at morfar kan ikke li jer, han kan bedre li bedstes to børn...

Min far og hans dame har været sammen i 20 år, og der er altid ´gjort forskel på os fire børn...

Det er mega hårdt.. Skriv evt. det brev og få fortalt hvor ondt det gør på ungerne når morfar ik gider dem.. Som voksen kan man blive gal, men stadig acceptere det er hans valg, det forstår børn jo slet ik

Anonym skriver:

MIne to halvsøskende behandler in far rigtig skid, og alligevel gør han alt for dem...

 

jaaa sådan er det desværre rigtigt tit..... han prøver at rede deres forhold men kommer sikkert til at skubbe jer væk det er ikke sikkert han ved det...... men syntes du skal få snakket med ham

Team Putte skriver:

Det er mega hårdt.. Skriv evt. det brev og få fortalt hvor ondt det gør på ungerne når morfar ik gider dem.. Som voksen kan man blive gal, men stadig acceptere det er hans valg, det forstår børn jo slet ik

Undskyld jeg nok ynker lidt nu

Fx har i sommers skulle min far og damen i zoo, de to mine to halvsøskende med,  DE SPURGTE IKKE OM DERES BØRNEBØRN VILLE MED og helt ærlig de to andre halvsøskende er omkring de 40 år

I efterårsferien, har de overhovedet ikke villet ha deres børnebørn på ferie, og ud og opleve noget....næææh nej, men de kunne sagens tage mine to gamle halvsøskende med på tur det gør mig godt nok ked af det,,,, og det er svært for mig og skal svare ungerne når de kommer og spør om hvorfor de ikke må komme op på ferie hos morfar og bedste