Fødsels mareridt

Lisbeth Ellehauge skriver:

Har så fået af vide, at så snart jeg bliver gravid igen skal vi ind til samtaler på sygehuset, da der er øget abortrisiko efter en sådan oplevelse. Herligt.

Føj da.. Men min søster mistede også meget blod ved nr. to og mener ikke hun har snakket om øget abort risiko, og hun har siden fået en bette dreng, men grunden til blodtab kan jo have været forskellige..

Men synes bestemt ikke det lyder optimal at du skal til at snak når du evt. bliver gravid, der skal da gøres noget nu, hvis du har mareridt.. Men kunne sagtens forestille mig som Eva siger at det er svært at komme over..

Åh, sådan et indlæg lavede jeg 6 mdr. efter fødslen.
Havde ikke en dramatisk fødsel, men en lynfødsel der skræmte mig fra vid og sans og en super uforstående jm der virkelig trådte på mig og gjorde mig flov!

Jeg gik med det et halvt år før jeg oprettede et indlæg om det i min gruppe.
Alle de gode svar jeg fik, gav mig sparket til at ringe til min JM og spørge om der ikke var mulighed for en snak.
Jeg havde det simpelthen så dårligt!!
Græd hele tiden, fødslen kørte på repeat i hovedet på mig, kunne ikke sove om natten og kunne næsten ikke køre forbi sygehuset uden at tude.. Kort sagt - Jeg kunne ikke komme videre af mig selv!

Fik en snak med en chefjm, da hende der var der under fødslen ikke var der mere.
Og jeg mener det - Det er det bedste jeg har gjort for mig selv!
Hun tog 1½ time kun på at lytte til mig og sagde en masse ting jeg kunne bruge til noget.

Da jeg kom hjem tudbrølede jeg hele aftenen, havde hovedpine og ondt i maven og troede jeg havde gjort det hele meget værre, MEN det var bare så overvældende at have snakket om den kæmpe byld jeg have haft hængende over hovedet i 6 mdr.
Dagen efter så alting meget lysere ud og som dagene gik blev det nemmere og nemmere at leve med.

Jeg håber virkelig at du kan få en snak med en.. Enten din læge eller din jm.
Har du sagt hvor meget det påvirker dig?
For så kan de da ikke bare lade dig gå til næste gang..

Tynen skriver:

Åh, sådan et indlæg lavede jeg 6 mdr. efter fødslen.
Havde ikke en dramatisk fødsel, men en lynfødsel der skræmte mig fra vid og sans og en super uforstående jm der virkelig trådte på mig og gjorde mig flov!

Jeg gik med det et halvt år før jeg oprettede et indlæg om det i min gruppe.
Alle de gode svar jeg fik, gav mig sparket til at ringe til min JM og spørge om der ikke var mulighed for en snak.
Jeg havde det simpelthen så dårligt!!
Græd hele tiden, fødslen kørte på repeat i hovedet på mig, kunne ikke sove om natten og kunne næsten ikke køre forbi sygehuset uden at tude.. Kort sagt - Jeg kunne ikke komme videre af mig selv!

Fik en snak med en chefjm, da hende der var der under fødslen ikke var der mere.
Og jeg mener det - Det er det bedste jeg har gjort for mig selv!
Hun tog 1½ time kun på at lytte til mig og sagde en masse ting jeg kunne bruge til noget.

Da jeg kom hjem tudbrølede jeg hele aftenen, havde hovedpine og ondt i maven og troede jeg havde gjort det hele meget værre, MEN det var bare så overvældende at have snakket om den kæmpe byld jeg have haft hængende over hovedet i 6 mdr.
Dagen efter så alting meget lysere ud og som dagene gik blev det nemmere og nemmere at leve med.

Jeg håber virkelig at du kan få en snak med en.. Enten din læge eller din jm.
Har du sagt hvor meget det påvirker dig?
For så kan de da ikke bare lade dig gå til næste gang..

Ej hvor dejligt at høre. Ringede du til din jordmor? Hvis jeg ringer derind tror jeg bare jeg får en receptionst dame

Ja, og det var faktisk receptionist-damen jeg snakkede med   (Eller tudede til, om du vil   )
Jeg anede simpelthen ikke hvem jeg ellers skulle ringe til (Hvilket jeg også sagde til sekretæren)

Hun var så sød og forstående og sagde at man slet ikke skulle have det sådan efterfølgende.
Hun ville sige det videre og dagen efter ringede chef-jmén og indkaldte mig til en efterfødsels-snak til dagen efter igen - Det var SÅ dejligt og ikke så uoverskueligt som jeg havde regnet med!

Lisbeth Ellehauge skriver:

Kunne godt tænke mig at høre, om der er andre end mig der har haft svært ved at komme over fødslen. Jeg havde en hurtig, men dramatisk fødsel. Sugekop og børnelæger over det hele - total panik stemning. Jeg mistede voldsomt meget blod, men bliver alligevel sendt på hotel. Bliver hentet af ambulance kl fire om natten da min mand ikke kan få kontakt til mig. Har nu mistet 3 l blod og går i kramper fordi kroppen ikke længere kan holde varmen. Retur på sygehus begynder 5 dage med blodtransfusion (6 portioner), operation i livmoderen og metervis af undersøgelser. 

Den dag i dag hvor min søn er 5 mdr kan jeg stadig begynde at græde ved tanken om dette mareridt. Jeg tænker på det hver dag, selvom jeg virkelig prøver at lade det ligge. Er der andre end mig der "sidder fast" i et fødsels mareridt?  

Har været noget lignende igennem... Men ikke har mareridt om det... Har ikke drømt om fødslen....