hudløst ærligt - er dette urimeligt? ( Angst )

Træls din mor er så uforstående - hun er da ikke værd at ringe til i den slags situationer!

Men hvad gjorde du egentlig ifht. frøen?

Anonym skriver:

min mor er læge så hun ved godt hvad angst er så netop derfor ville der være med mine øjne en logisk ide i at kontakte hende fordi hun netop burde lytte og forstå og hjælpe når man siger " jeg er på vej ind i angsten og det vil jeg ikke "...

desværre taler hun grundlæggende bare rigtig rigtig grimt og nedladende til mig og andre mennesker og jeg er egentlig der er at jeg overvejer at droppe kontakten for ønsker ikke mit barn skal opleve det.. Hun er bare den eneste familie udover en farmor jeg har så synes det er rigtig svært

Hvor er det dog ærgerligt med en LÆGE der har grundmentaliteten at folk bare skal tage sig sammen... 

Jeg ved ikke, hvad jeg skal råde dig til, andet end hvad de andre siger: ringe til en anden når angsten griber dig, og så også fortælle din mor, at man IKKE BARE KAN TAGE SIG SAMMEN MOD ANGST, det er en helt reel og konkret lidelse, hvilket hun f*ndme (undskyld sproget) burde vide alt om som læge...

Lige en sidenote: Hvad endte du med at stille op med tudsen?

Medfølende  fra mig.

Giraffen skriver:

angst er pr definition både irrationelt og logisk uforståeligt

Så du er ikke urimelig når du bliver såret over din mors kommentar, fordi du ved at det ikke er sådan din angst skal takles

Men nu ved DU at din mor ikke ved hvordan den skal takles, så du har to valgmuligheder:

1) finde en anden at kontakte ved lignende situationer

2) forklare din mor "når jeg har angst har jeg brug for at du gør sådan og sådan for at få mig ned igen så jeg kan takle situationen"

Lige min tanke...

hmmm ... ved ikke hvad man gør ved sådan en mor  

men jeg har en idé til hvad man helt lavpraktisk gør ved tudser

http://www.hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo=10922 

fej dem op på sådan en fejebakke .. så tipper den og tudsen er i rummet .. så kan den transporteres udenfor uden risiko for at den hopper af ... og du kan gøre det i strakt arm og behøver ikke komme alt for tæt på den

Tusind tak for alle jeres svar piger - jeg sætter pris på dem...

Jeg konfronterede min mor endnu en gang igår aftes og sagde det bare ikke var ok at tale sådan til mig og at jeg ikke ønskede at vi skulle omgåes så længe hun snakkede sådan.

Jeg forklarede at jeg godt forstod hun til tider pga jobbet er presset men det nytter ikke det går udover os andre, og kommer det til det så må man sku undskylde...

Hun mente ikke mit problem med frøer var så stort mere og sagde " Hvis du ikke tager dig sammen så giver du det bare videre til dit barn " Hvor jeg sagde ja og lige præcis derfor ringer jeg til den jeg elsker og stoler på når jeg kan mærke jeg er på vej ind i angsten for at få hjælp og støtte til ikke at komme ind i den.. så blev hun ret stille... Angående frøen kom den op på en flyttekasse der var slået sammen ( for at det var langt nok til jeg ikke skulle panikke ) , fik den prikket derop med en paraply - heldigvis spille de der satans frøer og tudser jo døde hvis de er bange fandt jeg ud af også kom den ind i naboens have