hudløst ærligt - er dette urimeligt? ( Angst )

Nu er jeg nødsaget til at spørge nogle udefra til råds for jeg er virkelig på barbund..

sagen er den at jeg har angst for 1 simpel ting her i livet.. 1 ting og det er frøer.. Som i ALLE slags frøer.. uanset str.. og her hvor jeg bor er der en hel del tudser i alle str...

Idag var der så kommet en tudse ind i min entre, ikke særlig stor men den var der og jeg kunne bare mærke at angsten begyndte at tage fat.. jeg ringede til min mor for at spørge hvordan jeg kunne gøre for at få den ud for jeg kunne mærke jeg var ved at lukke helt ned og gå ind i angsten og det ønskede jeg ikke for mit barn sad uden for i barnevognen og vi var på vej på tur.. hun svare så i den der rigtig nedladende, opgivende og arrogante kællinge tone " Ja så må du jo bare tage dig sammen og sætte den ud" ...

1. hvis det var så bare lige til så gjorde jeg det jo nok.. Det at jeg ikke besvimer længere er i sig selv en stor ting.

2. den der forfærdelige tone hjælper jo intet når man ringer og siger man er ved at komme ud hvor man ikke kan holde fast i fornuften mere..

Hvordan ville I håndtere sådan en situation? min mor er meget typen der mener folk der har et problem bare kan tage sig sammen og sådan snakker hun også til folk og helt ærligt jeg gider ikke finde mig i at hun taler sådan til mig for hun gør det også foran mit barn

jeg er rasende sur og frustreret over at hun snakker sådan til mig men aner ikke hvad jeg skal gøre for jeg har sagt det før og jeg sagde også til hende " jeg gider ikke den tone du anligger for du taler til mig som var jeg en ligegyldig idiot der intet kunne" hvortil hun sagde " Du ringer 30 gange om ugen er angst" oooohm nej.. sidste gang der var en tudse inden for rækkevide var den 18 juli , det er sådan set 3 mdr sidden og der var hun her og fjernede den jo selv uden jeg behøvede at bede om det...

men helt ærligt hvad gør man ved sådan en mor??

Anonym skriver:

Nu er jeg nødsaget til at spørge nogle udefra til råds for jeg er virkelig på barbund..

 

sagen er den at jeg har angst for 1 simpel ting her i livet.. 1 ting og det er frøer.. Som i ALLE slags frøer.. uanset str.. og her hvor jeg bor er der en hel del tudser i alle str...

Idag var der så kommet en tudse ind i min entre, ikke særlig stor men den var der og jeg kunne bare mærke at angsten begyndte at tage fat.. jeg ringede til min mor for at spørge hvordan jeg kunne gøre for at få den ud for jeg kunne mærke jeg var ved at lukke helt ned og gå ind i angsten og det ønskede jeg ikke for mit barn sad uden for i barnevognen og vi var på vej på tur.. hun svare så i den der rigtig nedladende, opgivende og arrogante kællinge tone " Ja så må du jo bare tage dig sammen og sætte den ud" ...

1. hvis det var så bare lige til så gjorde jeg det jo nok.. Det at jeg ikke besvimer længere er i sig selv en stor ting.

2. den der forfærdelige tone hjælper jo intet når man ringer og siger man er ved at komme ud hvor man ikke kan holde fast i fornuften mere..

Hvordan ville I håndtere sådan en situation? min mor er meget typen der mener folk der har et problem bare kan tage sig sammen og sådan snakker hun også til folk og helt ærligt jeg gider ikke finde mig i at hun taler sådan til mig for hun gør det også foran mit barn

jeg er rasende sur og frustreret over at hun snakker sådan til mig men aner ikke hvad jeg skal gøre for jeg har sagt det før og jeg sagde også til hende " jeg gider ikke den tone du anligger for du taler til mig som var jeg en ligegyldig idiot der intet kunne" hvortil hun sagde " Du ringer 30 gange om ugen er angst" oooohm nej.. sidste gang der var en tudse inden for rækkevide var den 18 juli , det er sådan set 3 mdr sidden og der var hun her og fjernede den jo selv uden jeg behøvede at bede om det...

 

men helt ærligt hvad gør man ved sådan en mor??

angst er pr definition både irrationelt og logisk uforståeligt

Så du er ikke urimelig når du bliver såret over din mors kommentar, fordi du ved at det ikke er sådan din angst skal takles

Men nu ved DU at din mor ikke ved hvordan den skal takles, så du har to valgmuligheder:

1) finde en anden at kontakte ved lignende situationer

2) forklare din mor "når jeg har angst har jeg brug for at du gør sådan og sådan for at få mig ned igen så jeg kan takle situationen"

Du skal i hvert fald undlade at at ringe til din mor, for hun har jo tydeligvis ikke forståelse for din angst.

Det bedste du kan gøre for dig selv, når det nu er så slemt som det er, må være at få noget hjælp mod det.
Jeg har hørt flere fortælle at de har haft gavn af tankefelt terapi, det kunne måske også hjælpe dig?

Giraffen skriver:

angst er pr definition både irrationelt og logisk uforståeligt

Så du er ikke urimelig når du bliver såret over din mors kommentar, fordi du ved at det ikke er sådan din angst skal takles

Men nu ved DU at din mor ikke ved hvordan den skal takles, så du har to valgmuligheder:

1) finde en anden at kontakte ved lignende situationer

2) forklare din mor "når jeg har angst har jeg brug for at du gør sådan og sådan for at få mig ned igen så jeg kan takle situationen"

min mor er læge så hun ved godt hvad angst er så netop derfor ville der være med mine øjne en logisk ide i at kontakte hende fordi hun netop burde lytte og forstå og hjælpe når man siger " jeg er på vej ind i angsten og det vil jeg ikke "...

desværre taler hun grundlæggende bare rigtig rigtig grimt og nedladende til mig og andre mennesker og jeg er egentlig der er at jeg overvejer at droppe kontakten for ønsker ikke mit barn skal opleve det.. Hun er bare den eneste familie udover en farmor jeg har så synes det er rigtig svært

Nessie skriver:

Du skal i hvert fald undlade at at ringe til din mor, for hun har jo tydeligvis ikke forståelse for din angst.

Det bedste du kan gøre for dig selv, når det nu er så slemt som det er, må være at få noget hjælp mod det.
Jeg har hørt flere fortælle at de har haft gavn af tankefelt terapi, det kunne måske også hjælpe dig?

jeg har gået til behandling for det da jeg var yngre og jeg har selv arbejdet mig ud af min ubehag ved nåle

men jeg vil prøve at google det du skrev og se om der er en i nærheden af mig der behandler med det..

tak ..

Anonym skriver:

jeg har gået til behandling for det da jeg var yngre og jeg har selv arbejdet mig ud af min ubehag ved nåle

 

men jeg vil prøve at google det du skrev og se om der er en i nærheden af mig der behandler med det..

 

tak ..

Min kæreste får angstanfald efter han har haft stress, og han har fået at vide at han ikke skal forsøge at undgå angsten, men at "gå ind" i den, og det har hjulpet.

Nessie skriver:

Min kæreste får angstanfald efter han har haft stress, og han har fået at vide at han ikke skal forsøge at undgå angsten, men at "gå ind" i den, og det har hjulpet.

hmm jeg må hellere prøve at få det undersøgt fordi hvis jeg går ind i den og besvimer har jeg lidt et problem når jeg bor alene med mit barn

men på et eller andet plan kunne det måske være logisk at konfrontere..

Anonym skriver:

min mor er læge så hun ved godt hvad angst er så netop derfor ville der være med mine øjne en logisk ide i at kontakte hende fordi hun netop burde lytte og forstå og hjælpe når man siger " jeg er på vej ind i angsten og det vil jeg ikke "...

desværre taler hun grundlæggende bare rigtig rigtig grimt og nedladende til mig og andre mennesker og jeg er egentlig der er at jeg overvejer at droppe kontakten for ønsker ikke mit barn skal opleve det.. Hun er bare den eneste familie udover en farmor jeg har så synes det er rigtig svært

så er det et meget omfattende problem og ikke kun hvordan situationen er når du har angst...?

Så er du nok nødt til at tage stilling til hvor meget du kan klare og hvor meget du ønsker at have din mor i dit liv...

Du er ikke ansvarlig for at din mor snakker grimt, men du er ansvarlig for hvad du selv finder dig i og hvad du beskytter dit barn for - og ikke alle forældre er desværre drømmeforældre

Jeg tror jeg ville finde en anden at kontakte. En der forstår dig og ikke taler ned til dig, for det fortjener du ikke!

Jeg er selv panisk angst for regnorme og ved jo godt, at det er ret fjollet, MEN angsten er jo helt virkelig. Så jeg forstår dig godt. Der er også ofte blevet gjort lidt nar af min fobi. Jeg kan næsten ikke kigge på en i en bog, uden at mærke panikken i kroppen.

Bare tanken om regnorme

Jeg synes ikke din mor kan være bekendt at tale sådan til dig, men når du ved at hun taler så nedladende til dig i en angstsituation, forstår jeg ikke hvorfor du ringer til hende.

Mht angsten er det noget du kan arbejde med, hypnoterapi skulle være rigtigt godt.