1 år og skide hidsig

Ja hvad gør man så?
Rose har altid haft temperament. Da hun var lille var det fordi hun ville en masse hun ikke kunne. Det kan hun så nu. Nu er hun bare hidsig generelt, og jeg ved ikke hvad man gør i denne alder. Man skælder vel ikke ud? Altså hvad siger man så for at vise man forstår frustrationen men ikke bifalder den?
Det er SLEMT synes jeg. Når hun ikke får sin vilje kommer hun med høje vredesskrig. HØJE! Fx når hun ikke må sætte hænderne på fjernsynet, eller jeg tager noget fra hende hun ikke må lege med. Jeg prøver det der med at distrahere hende eller give hende noget andet, men den falder hun altså ikke for!

Det kan også være hvor hun er vred men man ikke helt ved hvorfor. Eller hun går amok fordi man er for langsom om at lave maden. Og hun kaster sig rundt når hun bliver hidsig, det var derfor hun slog panden på ferien, fordi hun lavede et vildt spring da hun var ,vRED over at få sko på..

Hvad gør man?

Frøken J. skriver:

Ja hvad gør man så?
Rose har altid haft temperament. Da hun var lille var det fordi hun ville en masse hun ikke kunne. Det kan hun så nu. Nu er hun bare hidsig generelt, og jeg ved ikke hvad man gør i denne alder. Man skælder vel ikke ud? Altså hvad siger man så for at vise man forstår frustrationen men ikke bifalder den?
Det er SLEMT synes jeg. Når hun ikke får sin vilje kommer hun med høje vredesskrig. HØJE! Fx når hun ikke må sætte hænderne på fjernsynet, eller jeg tager noget fra hende hun ikke må lege med. Jeg prøver det der med at distrahere hende eller give hende noget andet, men den falder hun altså ikke for!

Det kan også være hvor hun er vred men man ikke helt ved hvorfor. Eller hun går amok fordi man er for langsom om at lave maden. Og hun kaster sig rundt når hun bliver hidsig, det var derfor hun slog panden på ferien, fordi hun lavede et vildt spring da hun var ,vRED over at få sko på..

Hvad gør man?

Det lyder som flere af mine veninders børn, så du er i hvert fald ikke alene

Jeg ved desværre ikke hvad du kan gøre, men så bliver den lige oppet, og måske en anden kan hjælpe dig

Går hun i institution? For så kunne det være, du kunne hente hjælp der? De har jo hørt og set det meste og måske de kan komme med nogle gode råd?

Det er PRÆCIS det samme hjemme hos os, og Victoria er 15 måneder.. Det bliver blot værre og værre synes jeg, men måske føles det bare sådan for mig fordi at hun også får flere kræfter og når hun går helt amok kan jeg næsten ikke holde hende. Der er ikke noget galt med hende, det er blot et temperament der følger med. Både hendes far og jeg er rolige mennesker, så vi aner ikke hvor det kommer fra 

 

Når hun ikke får det præcis som hun gerne vil have det, så kaster hun sig bagover sparker, råber men hun med jævne mellemrum kigger på os. Jeg bekræfter hende blot i at det da også er træls at hun ikke må kaste rundt med en lysestage, men at det er sådan at det er. Hun kan ikke distraheres med noget andet legetøj, og hun får lov til at rase færdigt, da jeg mener det er vigtigt hun får lov til at give udtryk for sin vrede, 1 minut efter er hun god igen og leger videre som om intet er hændt

Frøken J. skriver:

Ja hvad gør man så?
Rose har altid haft temperament. Da hun var lille var det fordi hun ville en masse hun ikke kunne. Det kan hun så nu. Nu er hun bare hidsig generelt, og jeg ved ikke hvad man gør i denne alder. Man skælder vel ikke ud? Altså hvad siger man så for at vise man forstår frustrationen men ikke bifalder den?
Det er SLEMT synes jeg. Når hun ikke får sin vilje kommer hun med høje vredesskrig. HØJE! Fx når hun ikke må sætte hænderne på fjernsynet, eller jeg tager noget fra hende hun ikke må lege med. Jeg prøver det der med at distrahere hende eller give hende noget andet, men den falder hun altså ikke for!

Det kan også være hvor hun er vred men man ikke helt ved hvorfor. Eller hun går amok fordi man er for langsom om at lave maden. Og hun kaster sig rundt når hun bliver hidsig, det var derfor hun slog panden på ferien, fordi hun lavede et vildt spring da hun var ,vRED over at få sko på..

Hvad gør man?

man tager en aften og sætter sig ned med sin mand også laver man en liste over hvornår er det disse situationer opstår også sørger man for en periode konsekvent at være på forkant med disse ting

Sådan var det da jeg var ung pige i huset med den yngste, hun havde en temperament for 10 hidsige irske understimulerede drenge ( kan du se det for dig ) og jeg sørgede bare konsekvent for at de situationer hvor tingene kunne komme i en spids de ikke eksisterede, det gav rigtig stor effekt og efter nogle måneder med det så var det ikke et problem længere med de situationer hvor hun før var strid.. behovsudsættelse er stadigvæk fjern for så små børn så derfor må man gradvist gøre det større hvis du kan følge mig?

Frøken J. skriver:

Ja hvad gør man så?
Rose har altid haft temperament. Da hun var lille var det fordi hun ville en masse hun ikke kunne. Det kan hun så nu. Nu er hun bare hidsig generelt, og jeg ved ikke hvad man gør i denne alder. Man skælder vel ikke ud? Altså hvad siger man så for at vise man forstår frustrationen men ikke bifalder den?
Det er SLEMT synes jeg. Når hun ikke får sin vilje kommer hun med høje vredesskrig. HØJE! Fx når hun ikke må sætte hænderne på fjernsynet, eller jeg tager noget fra hende hun ikke må lege med. Jeg prøver det der med at distrahere hende eller give hende noget andet, men den falder hun altså ikke for!

Det kan også være hvor hun er vred men man ikke helt ved hvorfor. Eller hun går amok fordi man er for langsom om at lave maden. Og hun kaster sig rundt når hun bliver hidsig, det var derfor hun slog panden på ferien, fordi hun lavede et vildt spring da hun var ,vRED over at få sko på..

Hvad gør man?

Som en anden også skriver så er det at være på forkant i et stykke tid. Vores dreng er 2½, det har vel taget et lille års tid men vi er nu nået til et punkt hvor han faktisk udtrykker et behov for hjælp istedet for at skrige af den dims der nu ikke lige vil.

Vi brugte vores sprog meget, gjorde et stort nummer ud af at lære ham hvordan han fik strømper på f.eks (et af de virkeligt store issues i vores hjem) fortalte ham at vi gerne ville hjælpe ham og fortalte han var dygtig når han udtrykte behovet for hjælp. Det var mest vores oplevelse, at temperamentet kom til udtryk når der var ting han gerne ville men evnerne rækkede slet ikke til det. Så vi gav ham forskellige muligheder og så gik det ligeså stille i sig selv igen

Men ja, det er vildt at være vidne til der kan være så meget raseri inde i sådan en lille krop

tarkoflen skriver:

Det lyder som flere af mine veninders børn, så du er i hvert fald ikke alene

Jeg ved desværre ikke hvad du kan gøre, men så bliver den lige oppet, og måske en anden kan hjælpe dig

Går hun i institution? For så kunne det være, du kunne hente hjælp der? De har jo hørt og set det meste og måske de kan komme med nogle gode råd?

Takker! Jeg må lige prøve vuggestuen

Prinsesse2ben skriver:

Det er PRÆCIS det samme hjemme hos os, og Victoria er 15 måneder.. Det bliver blot værre og værre synes jeg, men måske føles det bare sådan for mig fordi at hun også får flere kræfter og når hun går helt amok kan jeg næsten ikke holde hende. Der er ikke noget galt med hende, det er blot et temperament der følger med. Både hendes far og jeg er rolige mennesker, så vi aner ikke hvor det kommer fra 

 

Når hun ikke får det præcis som hun gerne vil have det, så kaster hun sig bagover sparker, råber men hun med jævne mellemrum kigger på os. Jeg bekræfter hende blot i at det da også er træls at hun ikke må kaste rundt med en lysestage, men at det er sådan at det er. Hun kan ikke distraheres med noget andet legetøj, og hun får lov til at rase færdigt, da jeg mener det er vigtigt hun får lov til at give udtryk for sin vrede, 1 minut efter er hun god igen og leger videre som om intet er hændt

Jeg mener nemlig heller ikke der er grund til direkte at skælde ud, for hun gør det jo ikke for at være træls, hun forstår jo bare endnu ikke hvorfor hun ikke må pille ved fjernsynet, og hvorfor hun ikke bare kan få mad det sekund hun er sulten... Men tror du det giver mening kort at forklare hende hvorfor hun ikke må, når hun ikke forstår det endun?

Carl-Emil's mor skriver:

man tager en aften og sætter sig ned med sin mand også laver man en liste over hvornår er det disse situationer opstår også sørger man for en periode konsekvent at være på forkant med disse ting

Sådan var det da jeg var ung pige i huset med den yngste, hun havde en temperament for 10 hidsige irske understimulerede drenge ( kan du se det for dig ) og jeg sørgede bare konsekvent for at de situationer hvor tingene kunne komme i en spids de ikke eksisterede, det gav rigtig stor effekt og efter nogle måneder med det så var det ikke et problem længere med de situationer hvor hun før var strid.. behovsudsættelse er stadigvæk fjern for så små børn så derfor må man gradvist gøre det større hvis du kan følge mig?

Jeg kan sagtens følge dig, men der er jo bare nogen ting man ikke kan være på forkant med. Så i de situationer, hvad gør man NÅR hun bliver vred, ikke hvordan man undgår hun bliver det Fx skal hun jo have tøj på, selvom hun bliver vred over det. Og nogen gange bliver hun sulten længe før end hun plejer, så kan man jo ikke have maden klar. Og hendes havregrød er jeg jo nødt til at lave om morgenen når hun vågner, jeg ved jo ikke hvornår hun vågner, så jeg kan ikke lige sætte mit vækkeur til 10 minutter før og gå ud og lave grød, hvis du kan følge mig? Så nogen af tingene kan forebygges, andre kan ikke, og er i tvivl om hvad jeg så gør i de situationer, hvor hun bliver vred over de ting, som man ikke kan komme i forkøbet.

Gardenia skriver:

Som en anden også skriver så er det at være på forkant i et stykke tid. Vores dreng er 2½, det har vel taget et lille års tid men vi er nu nået til et punkt hvor han faktisk udtrykker et behov for hjælp istedet for at skrige af den dims der nu ikke lige vil.

Vi brugte vores sprog meget, gjorde et stort nummer ud af at lære ham hvordan han fik strømper på f.eks (et af de virkeligt store issues i vores hjem) fortalte ham at vi gerne ville hjælpe ham og fortalte han var dygtig når han udtrykte behovet for hjælp. Det var mest vores oplevelse, at temperamentet kom til udtryk når der var ting han gerne ville men evnerne rækkede slet ikke til det. Så vi gav ham forskellige muligheder og så gik det ligeså stille i sig selv igen

Men ja, det er vildt at være vidne til der kan være så meget raseri inde i sådan en lille krop

Lige nu er det bare i hendes tilfælde ikke så meget et tilfælde om de ting hun ikke kan endnu, men de ting hun ikke MÅ Frygter virkelig trodsalderen, når hun er sådan allerede! Vi prøver at komme i forkøbet med visse ting, men der er andre ting som man - som skrevet i svaret ovenfor - ikke kan forebygge, og så er det bare rart at vide hvad man gør NÅR hun bliver gal

Frøken J. skriver:

Lige nu er det bare i hendes tilfælde ikke så meget et tilfælde om de ting hun ikke kan endnu, men de ting hun ikke MÅ Frygter virkelig trodsalderen, når hun er sådan allerede! Vi prøver at komme i forkøbet med visse ting, men der er andre ting som man - som skrevet i svaret ovenfor - ikke kan forebygge, og så er det bare rart at vide hvad man gør NÅR hun bliver gal

Jamen det er da også bare træls ikke at må det hele

Det er vel en vurdering fra gang til gang. Sommetider har vi sat os på gulvet og trøstet ham, andre gange har han altså fået lov til at komme ud med det. Hvis han f.eks er træt, sidst på dagen er det i vores vurdering mere et spørgsmål om kort lunte end det egentligt er temperament, så i de tilfælde har vi trøstet og afledt. Men er det nummer 407 gang på en eftermiddag vi beder ham om at lade katten være i fred, bliver han bedt om enten at lade hende helt være i fred eller tøffe ned på værelset, får han et flip dér bliver han fjernet fra katten og "efterladt".

Konsekvente forældre der har uanede mængder af tålmodighed er vist det eneste der virker