dilemma - 3 vs 4 børn - hjælp.

Åse skriver:

Altså jeg ville ønske at min mor og far ville havde givet mig en bror/søster, mine brødre er 40 og 38 og jeg er 25.

Tak!

Har du haft oplevelsen af nærmest at være enebarn?

sommerbarn<3 skriver:

Synes måske lidt det er noget vrøvl din veninde har sat i hovedet på dig. Det ville da klart gavne den mindste med en søskende der er mere på samme level. De to store tror jeg ikke kommer længere væk af den grund. Den lille derimod kæmper efter de store i stedet for bare at slappe af og følges med en anden lille. Men selvfølgelig kan den lille sagtens undvær og i kan lade flokken være som den er. Og selvfølgelig vil det hele blive omrokeret hvis i får en mere, men sådan er det jo vær gang der kommer en ny. Men det vigtigeste er, og i ønsker en mere og om i magter det 

Tak for dit svar.

Der er nok et element af "du ved, hvad du har, ikke hvad du får" ind over her...

jeanett 26 skriver:

Synes ikke din veninde har ret
Vi har Jonas på 5år
Joachim på 4år
Josephina på 2,5år
Og jonathan på 9mdr

Den ældste og mindste har et helt særligt bånd
Og de 2 mindste har et særlig bånd.
Men vi så sige at de leger på kryds der er slet ikke noget. Det er ikke sådan fordi de har et særligt bånd at de ikke vil lege med de andre.overhovedet ikke.
De elsker alle hinanden uanset alder og køn.
Har I lyst til at få en meget så tænk ikke på hvad andre siger

Tak for dit svar. Dejligt at høre, de også kan lege på kryds.

Her ville vi jo så (måske) stå i en situation, hvor vi havde en på 10, 8 og ca. 2 når den næste skulle komme...
Så et temmeligt stort spring til de to store...

Anonym skriver:



Tak for dit synspunkt.

Jeg har 3 piger, og de er bare så gode sammen og passer på hinanden, og vil så gerne hinanden. Og aner ikke, hvad pokker jeg skulle gøre, hvis der kom en dreng.. Altså, ikke ment som at jeg ikke ville byde ham velkommen, men det ville være en uvant situation..

Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg faktisk at det er nemmere at få en af det andet køn når l har piger i forvejen, men det er bare en mærkelig tanke jeg har, ikke noget jeg har belæg for på nogen måde

Jeg tror bare l skal sætte jer ned og snakke om, hvad det er l vil, og så glemme alt om, hvad andre siger! Dine børn får en skøn opvækst om de er tre eller fire, det er jeg helt sikker på!

Anonym skriver:

Tak for dit svar.

Der er nok et element af "du ved, hvad du har, ikke hvad du får" ind over her...

ja det forstår jeg, men er det ikke sådan hver gang der kommer en lille ny? Hvis i ønsker jer en så spring ud i det. Man får jo det hele til at gå op når den lille først er der. Men ja det er jo noget i må finde ud af om i gear mod på

Anonym skriver:

Tak!

Har du haft oplevelsen af nærmest at være enebarn?

Ja lidt og så aligevel ikke, jeg kan fx ikke huske at de boede hjemme på samme tid som mig, kun meget få øjeblikke. Jeg har også været møg forkælet, mere end godt er, måske også fordi jeg er den eneste pige. Men jeg vil sige det sådan, at jeg har aldrig følt mig udenfor. Jeg har været tættest på min yngste bror, men det har vent sig og nu føler jeg mig tættest på min ældste, nok fordi jeg har passet hans børn meget. Jeg synes du skal få dig en mere, jeg tror ikke man skal tænke så meget over det, hvis man kan overskue det, så skal man da også gøre det, man skal ikke altid høre efter hvad ens veninder siger, jeg havde fx en veninde som sagde at hvis man fik en dreng først så ville det være syndt at få en pige kort tid efter, for så ville drenge få mindreværds komplekser hvis pigen begyndte at kunne mere end drengen, mage til en gang fis har jeg aldrig hørt, det er altså ikke synd for nogen at blive født, og hvis mor og far er glade og har overskud, så er det kun dejligt at blive en større familie. Hvis det stod til mig ville jeg have 5 børn

tarkoflen skriver:

Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg faktisk at det er nemmere at få en af det andet køn når l har piger i forvejen, men det er bare en mærkelig tanke jeg har, ikke noget jeg har belæg for på nogen måde

Jeg tror bare l skal sætte jer ned og snakke om, hvad det er l vil, og så glemme alt om, hvad andre siger! Dine børn får en skøn opvækst om de er tre eller fire, det er jeg helt sikker på!

Tak for det. :-)

En dreng ville skam også være velkommen - omend jeg vist lige skulle vænne mig til det.

Ulempen ville jo være, at de to små ville skulle dele værelse...
Igen, huset er kun med 3 børneværelser, det ville kræve ny bil og alt sådan noget, så rent praktisk burde vi stoppe her.. Men... Følelsen af, at ønske en mere er bare så meget til stede....

sommerbarn<3 skriver:

ja det forstår jeg, men er det ikke sådan hver gang der kommer en lille ny? Hvis i ønsker jer en så spring ud i det. Man får jo det hele til at gå op når den lille først er der. Men ja det er jo noget i må finde ud af om i gear mod på

Jo selvfølgelig.
Havde det jo et eller andet sted også sådan, da vi valgte at få nr 3.

Har altid sagt 2 eller 3 børn, så måske også et elektrisk af usikkerhed overfor det nye ønske om en 4'er, som er kommet noget bag på mig...

Åse skriver:

Ja lidt og så aligevel ikke, jeg kan fx ikke huske at de boede hjemme på samme tid som mig, kun meget få øjeblikke. Jeg har også været møg forkælet, mere end godt er, måske også fordi jeg er den eneste pige. Men jeg vil sige det sådan, at jeg har aldrig følt mig udenfor. Jeg har været tættest på min yngste bror, men det har vent sig og nu føler jeg mig tættest på min ældste, nok fordi jeg har passet hans børn meget. Jeg synes du skal få dig en mere, jeg tror ikke man skal tænke så meget over det, hvis man kan overskue det, så skal man da også gøre det, man skal ikke altid høre efter hvad ens veninder siger, jeg havde fx en veninde som sagde at hvis man fik en dreng først så ville det være syndt at få en pige kort tid efter, for så ville drenge få mindreværds komplekser hvis pigen begyndte at kunne mere end drengen, mage til en gang fis har jeg aldrig hørt, det er altså ikke synd for nogen at blive født, og hvis mor og far er glade og har overskud, så er det kun dejligt at blive en større familie. Hvis det stod til mig ville jeg have 5 børn

Det var også en af argumenterne mod en mere, at de ville have vidt forskellige opfattelser af deres barndomsven.. Men det vil jo allerede være sådan nu?!

Det er jo så bare det, at det ikke kun er veninder, men i høj grad også den nærmeste familie, der har den holdning...

Hmm.. Mente selvfølgelig barndoms HJEM...