dilemma - 3 vs 4 børn - hjælp.

Hejsa.
For lige kort at opridse situationen, inden det egentlige spørgsmål.
Jeg har 3 børn på hhv 8, 6 og 1/2 år. Alle samme køn.
Min mand og jeg har snakket seriøst om en mere om 1år eller halvandet, så der vil være ca. Samme afstand mellem de 2 sidste, som de 2 første. Blandt andet for at give den sidste muligheden for en tæt søskende, ligesom de ældste, der er hinandens bedste venner.

Nu skete der så det, at en person nær mig vendte det hele lidt på hovedet.
Vil jeg have 2 kuld med den samme mand?
Og endnu vigtigere, vil jeg fratage min yngste noget - ment på den måde at de 2 ældste jo har hinanden, og så længe der er 3, så vil den yngste kunne komme med dem, på trods af aldersforskellen, hvorimod får vi endnu éen, kan det være de bliver mere adskilt, og at vi fratager den yngste 2 søskende til fordel for at få éen.

Det har simpelthen kørt rundt i mit hoved lige siden - så piger hjælp mig!
Del jeres tanker, erfaringer, eller hvad i har hørt - og lad mig blive klogere!
Tak!

Tror jeg lige ska forstå hva du mener rigtigt! Du har 3 børn med en mand, som du er godt tilfreds, nu overvejer i nr 4 sammen så den mindste ka ha en tæt søskende.? Din veninde spørg om du er sikker på om din mand ville sku være far til næste barn også, og nu er du selv i tvivl? 

Jeg tænker da bare, at hvis ik din mand ska være faren, hvem ska så?? ( forudsat at du er tilfreds med din mand ) Ville du til at sku ud og finde en ny mand, ka der jo gå flere år inder der kommer et nyt barn!?!? 

Tror bare det jeg mener er, at hvis du elsker din mand og i har et godt forhold, gir det mest mening at i får barnet sammen! Håber det gav mening? Vh stine

StineW79 skriver:

Tror jeg lige ska forstå hva du mener rigtigt! Du har 3 børn med en mand, som du er godt tilfreds, nu overvejer i nr 4 sammen så den mindste ka ha en tæt søskende.? Din veninde spørg om du er sikker på om din mand ville sku være far til næste barn også, og nu er du selv i tvivl? 

Jeg tænker da bare, at hvis ik din mand ska være faren, hvem ska så?? ( forudsat at du er tilfreds med din mand ) Ville du til at sku ud og finde en ny mand, ka der jo gå flere år inder der kommer et nyt barn!?!? 

Tror bare det jeg mener er, at hvis du elsker din mand og i har et godt forhold, gir det mest mening at i får barnet sammen! Håber det gav mening? Vh stine

Hmm. Fik vist skrevet lidt rodet, tankerne kørte rundt. Beklager.

Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig er min mand, der skal være far til den sidste også.
Bekymringen gik på søskendeflokken - om den ligesom ville blive opdelt i to ved at vælge en mere tæt på den yngste. Således at man i stedet for en samlet børneflok vil ende med to adskildte kuld..

Gav det mere mening nu? Beklager jeg skriver så rodet...

Jeg også lidt forvirret af den med den samme mand Men tror jeg forstår nu..

Altså jeg tror ikke at fordi der kommer en mere så vil der blive større afstand mellem de store og de små. den yngste nu vil jo stadig blive set på som den lille. Og vil jo ikke kunne være med på alt som de store. Men som det er nu så har den yngste jo en slags enebarn status

Nettemor skriver:

Jeg også lidt forvirret af den med den samme mand Men tror jeg forstår nu..

Altså jeg tror ikke at fordi der kommer en mere så vil der blive større afstand mellem de store og de små. den yngste nu vil jo stadig blive set på som den lille. Og vil jo ikke kunne være med på alt som de store. Men som det er nu så har den yngste jo en slags enebarn status

Puha - godt i forstår. Kan godt se jeg har et skrevet det lidt rodet.

Det er jo det, vi har tænkt på - altså det med enebarn status.
Men den blev jo så vendt helt på hovedet i forhold til tanken om det med den samlede børneflok (ved at nøjes med 3, hvor det vil virke mere naturligt at tage yngstebarnet med) , og så ligesom at knækkes flokken over i 2, ved at skabe 2 kuld...
Altså tanken om, at man i stedet for at 'give' den yngste en tæt søskende, fragter 2 større, tætte søskende i stedet...

Og så er der selvfølgelig min egen bekymring - nu er de 3 vi har jo samme køn - hvad pokker gør vi, hvis der skulle komme en af det andet køn?

Ved jo godt, at man ikke kan forvente, de skal være bedste venner - at de store har det sådan, er jo en positiv overraskelse for mig (er selv en af en flok på 3) - og vil jo så gerne give min yngste samme muligheder..

Og ja, så ønsker jeg selvfølgelig også en mere - føler ligesom ikke, jeg er helt færdig. Det skal ikke forstås på den måde, at søskende tanken er den eneste grund til at overveje en mere - men blot en del af det. Samtidig mener jeg også, at man skal tage mest hensyn til dem, der allerede er, end een, der måske skal komme..

Suk, det blev lidt langt, beklager...

Nu er det ikke fordi jeg har den store erfaring ud i mange børn, men du får lige mine tanker med, så kan du bruge dem eller lade være

Når der er så forholdsvis lang tid imellem de to store og den lille, så tror jeg ikke det bliver helt naturligt for dem, at de tager den mindste med i leg med videre, hvis det er det du tænker? Min tanke ville nærmere være, at så er de to til at synes den yngste er for lille... Men nu kender jeg jo ikke dine børn

Der er 6 1/2 år mellem mig og min lillebror, og jeg har altid passet på ham og leget med ham da vi var små, men der var da en lang periode, hvor jeg var teenager og han var lille, hvor vi stadig havde glæde af hinanden, men selvfølgelig ikke på samme måde, fordi aldersforskellen på det tidspunkt var lidt tydeligere... Men jeg tror en forskel godt kan være, at vi "kun" havde hinanden! I dag hvor vi er voksne er der ingen problemer med aldersforskellen og det har aldrig været udtalt, men den har selvfølgelig været der i en periode...

Min mor har tre ældre brødre, så der har været nogle til at passe på hende og hvis det omvendt er tre piger l har nu, så er der tre til at passe på lillebror, så det tror jeg ikke l skal være så bekymrede for

I skal gøre hvad der føles rigtigt for jer, og ikke tænke så meget på, om l tager noget fra nogle, for jeg tror ikke det er noget nogen vil mærke, hvis l har taget jeres beslutning, så er det en gave at få en søskende

Altså jeg ville ønske at min mor og far ville havde givet mig en bror/søster, mine brødre er 40 og 38 og jeg er 25.

Anonym skriver:

Hejsa.
For lige kort at opridse situationen, inden det egentlige spørgsmål.
Jeg har 3 børn på hhv 8, 6 og 1/2 år. Alle samme køn.
Min mand og jeg har snakket seriøst om en mere om 1år eller halvandet, så der vil være ca. Samme afstand mellem de 2 sidste, som de 2 første. Blandt andet for at give den sidste muligheden for en tæt søskende, ligesom de ældste, der er hinandens bedste venner.

Nu skete der så det, at en person nær mig vendte det hele lidt på hovedet.
Vil jeg have 2 kuld med den samme mand?
Og endnu vigtigere, vil jeg fratage min yngste noget - ment på den måde at de 2 ældste jo har hinanden, og så længe der er 3, så vil den yngste kunne komme med dem, på trods af aldersforskellen, hvorimod får vi endnu éen, kan det være de bliver mere adskilt, og at vi fratager den yngste 2 søskende til fordel for at få éen.

Det har simpelthen kørt rundt i mit hoved lige siden - så piger hjælp mig!
Del jeres tanker, erfaringer, eller hvad i har hørt - og lad mig blive klogere!
Tak!

Synes måske lidt det er noget vrøvl din veninde har sat i hovedet på dig. Det ville da klart gavne den mindste med en søskende der er mere på samme level. De to store tror jeg ikke kommer længere væk af den grund. Den lille derimod kæmper efter de store i stedet for bare at slappe af og følges med en anden lille. Men selvfølgelig kan den lille sagtens undvær og i kan lade flokken være som den er. Og selvfølgelig vil det hele blive omrokeret hvis i får en mere, men sådan er det jo vær gang der kommer en ny. Men det vigtigeste er, og i ønsker en mere og om i magter det 

Synes ikke din veninde har ret
Vi har Jonas på 5år
Joachim på 4år
Josephina på 2,5år
Og jonathan på 9mdr

Den ældste og mindste har et helt særligt bånd
Og de 2 mindste har et særlig bånd.
Men vi så sige at de leger på kryds der er slet ikke noget. Det er ikke sådan fordi de har et særligt bånd at de ikke vil lege med de andre.overhovedet ikke.
De elsker alle hinanden uanset alder og køn.
Har I lyst til at få en meget så tænk ikke på hvad andre siger

tarkoflen skriver:

Nu er det ikke fordi jeg har den store erfaring ud i mange børn, men du får lige mine tanker med, så kan du bruge dem eller lade være

Når der er så forholdsvis lang tid imellem de to store og den lille, så tror jeg ikke det bliver helt naturligt for dem, at de tager den mindste med i leg med videre, hvis det er det du tænker? Min tanke ville nærmere være, at så er de to til at synes den yngste er for lille... Men nu kender jeg jo ikke dine børn

Der er 6 1/2 år mellem mig og min lillebror, og jeg har altid passet på ham og leget med ham da vi var små, men der var da en lang periode, hvor jeg var teenager og han var lille, hvor vi stadig havde glæde af hinanden, men selvfølgelig ikke på samme måde, fordi aldersforskellen på det tidspunkt var lidt tydeligere... Men jeg tror en forskel godt kan være, at vi "kun" havde hinanden! I dag hvor vi er voksne er der ingen problemer med aldersforskellen og det har aldrig været udtalt, men den har selvfølgelig været der i en periode...

Min mor har tre ældre brødre, så der har været nogle til at passe på hende og hvis det omvendt er tre piger l har nu, så er der tre til at passe på lillebror, så det tror jeg ikke l skal være så bekymrede for

I skal gøre hvad der føles rigtigt for jer, og ikke tænke så meget på, om l tager noget fra nogle, for jeg tror ikke det er noget nogen vil mærke, hvis l har taget jeres beslutning, så er det en gave at få en søskende

Tak for dit synspunkt.

Jeg har 3 piger, og de er bare så gode sammen og passer på hinanden, og vil så gerne hinanden. Og aner ikke, hvad pokker jeg skulle gøre, hvis der kom en dreng.. Altså, ikke ment som at jeg ikke ville byde ham velkommen, men det ville være en uvant situation..