kan et forhold overleve hvis.....?

Hvad tænker I?

Kan et forhold overleve hvis man ikke synes om sin partners omgangskreds? Min kæreste kommer fra en meget lille by som ikke altid er så gode til at lukke nye ind. Det har jeg nu erfaret efter 1,5 års forhold og det påvirker mig på den måde at jeg ikke bryder mg om dem. Det er heldigvis ikke alle der lukker en ude, men jeg kan mærke at jeg får lidt afsky til dem og er bange for at jeg på et tidspunkt ikke længere kan skjule det. Men vil altså for alt i verden ikke miste min kæreste pga hans omgangskreds.......

Det lyder helt skør.. Mennesker nogle gange.. Altså!!

Kan godt forstå at det så er svært for dig at syntes om dem med sådan en behandling..

Må man spørge... hvor gamle er folk i den omgangskreds?

Millea skriver:

Det lyder helt skør.. Mennesker nogle gange.. Altså!!

Kan godt forstå at det så er svært for dig at syntes om dem med sådan en behandling..

Må man spørge... hvor gamle er folk i den omgangskreds?

Må du gerne. De er alt fra 20 til 50 år!

Anonym skriver:

Må du gerne. De er alt fra 20 til 50 år!

Det er simpelthen for meget.. Hvad siger din kæreste til det, kan han se det?

Vi er begge midt i 30.erne. Men kan godt høre det lyder temmelig teenager.

Millea skriver:

Det er simpelthen for meget.. Hvad siger din kæreste til det, kan han se det?

Han kan godt se pigerne "holder" mig lidt udenfor og fred være med det som han siger. Men synes også at nogle af mændene er begyndt at ændre adfærd overfor mig og er lidt overrasket må jeg indrømme.

Anonym skriver:

Hvad tænker I?

Kan et forhold overleve hvis man ikke synes om sin partners omgangskreds? Min kæreste kommer fra en meget lille by som ikke altid er så gode til at lukke nye ind. Det har jeg nu erfaret efter 1,5 års forhold og det påvirker mig på den måde at jeg ikke bryder mg om dem. Det er heldigvis ikke alle der lukker en ude, men jeg kan mærke at jeg får lidt afsky til dem og er bange for at jeg på et tidspunkt ikke længere kan skjule det. Men vil altså for alt i verden ikke miste min kæreste pga hans omgangskreds.......

Hvis det nu er sådan at du sagtens kan se dem fra tid til anden uden at blive sindssyg, så kan i da sagtens være sammen? Det kan endda være sundt for jer at have forskellige omgangskredse?

Jeg flyttede selv fra Århus til en meget lille by som 11 årig, kan mange historier om meget underlige mennesker, man lærer at klare sig  

Her kunne nogle af mandens bedste venner heller ikke fordrage mig til at starte med, de troede jeg ville sjæle deres kammerat og da jeg blev gravid kammede det helt over.. Det resulterede dog i at jeg tog en fælles snak med dem alle sammen og fortalte at det var fair nok de havde deres mening omkring mig, men at de skulle vide at jeg ikke var ude på at sjæle deres kammerat og at fordi vi fik barn blev han altså ikke forbudt at ses med dem vi overholdte vores del af aftalen, de fleste er dog gledet ud, da de har fået kærester og/el. barn og nogle kan stadig ikke lide mig men det går så lige over

og vores forhold fungere helt fint, vi har snart 3 års dag og venter barn nr. 2 og har aldrig været lykkeligere

Anonym skriver:

Hvad tænker I?

Kan et forhold overleve hvis man ikke synes om sin partners omgangskreds? Min kæreste kommer fra en meget lille by som ikke altid er så gode til at lukke nye ind. Det har jeg nu erfaret efter 1,5 års forhold og det påvirker mig på den måde at jeg ikke bryder mg om dem. Det er heldigvis ikke alle der lukker en ude, men jeg kan mærke at jeg får lidt afsky til dem og er bange for at jeg på et tidspunkt ikke længere kan skjule det. Men vil altså for alt i verden ikke miste min kæreste pga hans omgangskreds.......

Ja det kan det godt

Jeg har været i et sådan forhold snart 9 år, og især hans pigevenner gennem skoletid respekterer mig slet ikke.... De ville kører mig over med en bus hvis det var muligt

Han er også fra en meget lille by, hvor det er lidt som om at man holder sig inden for bygrænsen, og helst skal finde kæreste der også....

Men jeg er ligeglad, men man skal da stole endnu mere på sin partner da man ikke bliver inviteret med...

Min kæreste har dog valgt en del fra fordi de ikke kan acceptere jeg er en del af hans liv....

Og det skal siges at ingen kendte mig før vi begyndte at komme sammen....

Hønsemor skriver:

Her kunne nogle af mandens bedste venner heller ikke fordrage mig til at starte med, de troede jeg ville sjæle deres kammerat og da jeg blev gravid kammede det helt over.. Det resulterede dog i at jeg tog en fælles snak med dem alle sammen og fortalte at det var fair nok de havde deres mening omkring mig, men at de skulle vide at jeg ikke var ude på at sjæle deres kammerat og at fordi vi fik barn blev han altså ikke forbudt at ses med dem vi overholdte vores del af aftalen, de fleste er dog gledet ud, da de har fået kærester og/el. barn og nogle kan stadig ikke lide mig men det går så lige over

og vores forhold fungere helt fint, vi har snart 3 års dag og venter barn nr. 2 og har aldrig været lykkeligere

Heldigvis kan hans kammerater godt lide mig. Jeg har taget en snak med dem for et stykke tid siden, hvor jeg sagde at jeg fornemmede at de ikke kunne lidt mig og at jeg bare gerne ville gøre klart at jeg ikke var kommet for at tage deres kammerat fra dem. De afviste at de ikke kunne lide mig, men erkendte at de nok godt kunne ha været lidt mere åbne. Men at de rent faktiske synes rigtig godt om mig og at de var glade for at min kæreste har mødt mig. Og et eller andet sted, er det jo også det vigtigste at jeg kan med dem. Så må dem der er i pereferien passe sig selv. Men det er bare stadig træls, for de skjuler det ikke særlig godt.