skal jeg bare lade være med at tænke på det?

Det lyder da noget sært, synes jeg.

Men det kan altså også være, at de ikke skænker det/dig en tanke, når de tager af sted.. (Ikke at det er nogen trøst som sådan, men min pointe er bare, at der ikke behøver være noget "ondt" bag).

Jeg ved ikke, hvad jeg skal råde dig til. Men jeg håber, at du kan blive ved med at stå ved dig selv - og ikke lade det her gå dig for meget på. Dit værd defineres ikke af "dem".

Jeg tror, at med tid kommer "råd". 

- Og jeg synes sgu godt, de "tanter" ku' være lidt mere betænksomme... (Og sport på tv, når man har gæster?? Tsk tsk tsk)

Det åbenbart mig der forkert på den. jeg er gravid og utrolig følelses ladet , havde skrevet samme debat inden på min-mave.dk

og fik sådan et svar her :

Jeg kan så slet ikke forstå dig. Jeg synes du lyder umoden og besidderisk, helt ærligt.

Hvorfor skulle du inkluderes i deres tøsetur - som er mellem dem, der er forbundet med blod? Som jeg forstår dig, er det svigermor der tager afsted med sine søstre, sin mor og sine døtre? Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor du ikke kan forstå at du ikke er inviteret?

Og det samme med den med biografturen - det er SØSKENDE der tager afsted, det er du ikke en del af!

På mig lyder det som om din kæreste er bundet på hænder og fødder af dig. Du kan ikke tage det som en selvfølge at du skal deltage i alt.

Frk. Himmelblå skriver:

Det lyder da noget sært, synes jeg.

Men det kan altså også være, at de ikke skænker det/dig en tanke, når de tager af sted.. (Ikke at det er nogen trøst som sådan, men min pointe er bare, at der ikke behøver være noget "ondt" bag).

Jeg ved ikke, hvad jeg skal råde dig til. Men jeg håber, at du kan blive ved med at stå ved dig selv - og ikke lade det her gå dig for meget på. Dit værd defineres ikke af "dem".

Jeg tror, at med tid kommer "råd". 

- Og jeg synes sgu godt, de "tanter" ku' være lidt mere betænksomme... (Og sport på tv, når man har gæster?? Tsk tsk tsk)

 

 

 

Det åbenbart mig der forkert på den. jeg er gravid og utrolig følelses ladet , havde skrevet samme debat inden på min-mave.dk

og fik sådan et svar her :

Jeg kan så slet ikke forstå dig. Jeg synes du lyder umoden og besidderisk, helt ærligt.

Hvorfor skulle du inkluderes i deres tøsetur - som er mellem dem, der er forbundet med blod? Som jeg forstår dig, er det svigermor der tager afsted med sine søstre, sin mor og sine døtre? Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor du ikke kan forstå at du ikke er inviteret?

Og det samme med den med biografturen - det er SØSKENDE der tager afsted, det er du ikke en del af!

På mig lyder det som om din kæreste er bundet på hænder og fødder af dig. Du kan ikke tage det som en selvfølge at du skal deltage i alt.

Jeg kan måske ikke helt følge dig? Intet ondt ment men, de har en familie tradition med at ta afsted på den tur, de har samme interesser, at tage dig med vil vel være akavet og så er du jo heller ikke en del af den mor, søstre, døtre klikke de har. Du kan da invitere dem til et eller andet:-)andet start en ny tradition du kan være en del af istedet for at brokke/blive ked af deres :-) mht at de ikke er så interesserede i at hører om graviditeten- altså, det er jo først spændene når der er en baby synes jeg, jeg er selv i uge 30 og det er minimalt hvad jeg deler med andre ens manden og veninderne, familien synes først det er sjovt når baby er kommet, og de ville glo hvis vi kom og fortalte hvad vi ønsker os, for de synes ikke det er deres ansvar at købe noget til vores barn og sådan tænker jeg også selv :-) og hvis de er meget sportsinteresserede tror jeg ikke du skal ta det så tungt at blive afbrudt- sådan er de jo vant til at være og de trives på den måde og bør ikke ændre det bare fordi du ikke er til sport :-)

Anonym skriver:

Hej Damer

jeg er 17+2 henne, og nyder det fuldt ud !
jeg har kommet sammen med min dejlige kæreste i snart 3 år, og hvert år omkring denne tid, tager min svigermor, svigerinde + mostre og deres mormor til KBH for at hygge i et par dage !

jeg er nu begyndt at tænke over, om jeg nogensinde kommer til at deltage i dette ? de er alle kvinderne afsted - undtagen deres eneste sviger datter

jeg bliver lidt ked af at tænke på det, og min kæreste siger bare at han tror ikke de tænker over om jeg måske kunne have lyst til at komme med ?

de spørger aldrig indtil vores kommende barn - det eneste de snakker om er sport og deres dyr ?

jeg prøver tit at fortælle om hvad barnet så har gjort til scanningen og hvad vi ønsker os osv til den lille ny - men hun kigger bare dumt på mig min svigermor ?

som sagt, har vi jo været sammen i snart 3 år, og synes altså godt snart der skal til og ske noget ! - de snakker aldrig til mig? og jeg snakker og snakker, men tja, får bare korte svar :s ?

min svigerinde siger tit til min kæreste at han ikk skal gøre som jeg siger hele tiden - da hun mener han er meget domineret af mig.

hvilket han måske osse lidt er, men det fordi vores forhold er sådan at han næsten ingen mening har ? at det bare er min der tæller ..

aner ikke hvad jeg skal gøre

hver gang vi skal derhjem køre deres skide sports kanal i baggrunden ! OSSE til fine fødselsdage ?? - og når jeg er ved at fortælle noget vigtigt så afbryder min svigermor altid : NEJ, du står der 2-2 det sakl jeg se ??

er det bare mig der er total hykler ?

Kom med jeres ærlige mening - for hvis det er det, vil jeg da meget gerne ændre på dette.

Mvh, den lidt sorgbare.

Måske skulle du prøve at snakke lidt mindre og lytte + spørge lidt mere...bare et forslag!?!

Hvad med at spørge ind til det der interesserer dem, og lytte til hvad de taler om, og så forsøge at sætte dig ind i deres interesser.

Jeg kan så glimrende forstå hvad du føler, og jeg synes bestemt ikke det er spor pænt af dem, at du ikke bliver inviteret med på deres årlige tur, det vil jeg nu lige sige, men jeg tror ganske enkelt at du skal vende bøtten og helt stoppe med at fortælle noget om dig og dit og vente til de evt. spørger, og så ellers se sød og smilende ud.
Det er hårdt, det ved jeg godt, men det kan måske hjælpe.

Kærligst
Sussie

Jeg forstår nu godt hvorfor du er ked af det.

Jeg kan godt forstå du bliver ked af det, man vil så gerne have et godt forhold til svigerne.

Mht. turen, så har jeg det nok selv sådan, at der er nogle ting jeg har sammen med min mor som min eneste svigerinde heller ikke bliver inviteret med til. Det er en mor-datter ting og ærligt - så tror jeg ikke du skal se det som et FRAvalg af dig, men nærmere som et TILvalg af deres tradition/vante tur.

Synes det er lidt blandet det du fortæller med baby - du er lige knap halvvejs, dvs. der er 20 uger til endnu, det er lang tid. Det er rigtig meget virkelighed for dig og din kæreste, fordi I forbereder jer på forældreopgaven og det hele er nyt og spændende. Det kan være, svigerne ikke rigtig ved, hvad de skal sige til det hele endnu. Før jeg selv blev gravid første gang anede jeg ærligt heller ikke, hvad jeg skulle snakke med en gravid om... Det er ligesom lidt nemmere, når først guldklumpen ligger der i liften og ser lækker ud

Det virker som om, at du tænker helt vildt over jeres (manglende) forhold og bruger en masse energi på det, som du kunne bruge bedre på noget andet.

Måske din svigerfamilie bare er meget anderledes end dig? Kan godt se det er irriterende, at de ser sport når I er der, men jeg tænker lidt, at det er trods alt deres eget hjem og sådan har de garanteret gjort det altid?

Åh, det er svært for jeg forstår virkelig godt, at du gerne vil have et bedre forhold til dem, men på den anden side virker det også som om at du måske forventer noget, som de bare ikke kan give dig.

Håber du finder en afklaring på den ene eller anden måde

Det lyder, som om du har fundet dig en dejlig kæreste.

Desværre følger resten af familien med. Hos os er det andre kulturkollitioner, der er snak om, men generelt er det egentlig det samme.

Jeg og manden har nu været sammen i 7 år. Jeg har lært mig til, at jeg er høflig og almindelig og stort set lader svigerfamilien snakke, når vi er sammen. Hvis ikke det er virkelig vigtigt, så undgår jeg konflikter og uenigheder, for der kommer alligevel ikke noget ud af det. Jeg kan ikke ændre deres væremåde og prioriteringer, selvom jeg nogen gange synes, at de er hårrejsende. Hvis de ønsker at inkludere mig, så bliver jeg med til ting. (Tror, det er sket 2 gange i løbet af 7 år). Men jeg forventer det ikke, og jeg beder ikke om det. Jeg tænker, at de nu bare må køre sit eget løb. Det, som er virkelig vigtigt for mig, er livet med min mand, vores forhold og selvfølgelig børnene. Så det er det, jeg koncentrerer mig om. Det andet kan være irriterende mm, men det er ikke det vigtigste.

 

Ciss skriver:

Det lyder, som om du har fundet dig en dejlig kæreste.

Desværre følger resten af familien med. Hos os er det andre kulturkollitioner, der er snak om, men generelt er det egentlig det samme.

Jeg og manden har nu været sammen i 7 år. Jeg har lært mig til, at jeg er høflig og almindelig og stort set lader svigerfamilien snakke, når vi er sammen. Hvis ikke det er virkelig vigtigt, så undgår jeg konflikter og uenigheder, for der kommer alligevel ikke noget ud af det. Jeg kan ikke ændre deres væremåde og prioriteringer, selvom jeg nogen gange synes, at de er hårrejsende. Hvis de ønsker at inkludere mig, så bliver jeg med til ting. (Tror, det er sket 2 gange i løbet af 7 år). Men jeg forventer det ikke, og jeg beder ikke om det. Jeg tænker, at de nu bare må køre sit eget løb. Det, som er virkelig vigtigt for mig, er livet med min mand, vores forhold og selvfølgelig børnene. Så det er det, jeg koncentrerer mig om. Det andet kan være irriterende mm, men det er ikke det vigtigste.

 

Hvor ert det en dejlig måde du skriver :-)
til dig :-)

du har HELT ret
jeg bekymre mig bare for meget, men er sikker på det hele vender når guldklumpen er her så er det det vigtigeste i verden at have med min mand tror det er det jeg trænger til min egen familie som jeg bare kan have og ikke er bange for at miste