skal jeg bare lade være med at tænke på det?

Hej Damer

jeg er 17+2 henne, og nyder det fuldt ud !
jeg har kommet sammen med min dejlige kæreste i snart 3 år, og hvert år omkring denne tid, tager min svigermor, svigerinde + mostre og deres mormor til KBH for at hygge i et par dage !

jeg er nu begyndt at tænke over, om jeg nogensinde kommer til at deltage i dette ? de er alle kvinderne afsted - undtagen deres eneste sviger datter

jeg bliver lidt ked af at tænke på det, og min kæreste siger bare at han tror ikke de tænker over om jeg måske kunne have lyst til at komme med ?

de spørger aldrig indtil vores kommende barn - det eneste de snakker om er sport og deres dyr ?

jeg prøver tit at fortælle om hvad barnet så har gjort til scanningen og hvad vi ønsker os osv til den lille ny - men hun kigger bare dumt på mig min svigermor ?

som sagt, har vi jo været sammen i snart 3 år, og synes altså godt snart der skal til og ske noget ! - de snakker aldrig til mig? og jeg snakker og snakker, men tja, får bare korte svar :s ?

min svigerinde siger tit til min kæreste at han ikk skal gøre som jeg siger hele tiden - da hun mener han er meget domineret af mig.

hvilket han måske osse lidt er, men det fordi vores forhold er sådan at han næsten ingen mening har ? at det bare er min der tæller ..

aner ikke hvad jeg skal gøre

hver gang vi skal derhjem køre deres skide sports kanal i baggrunden ! OSSE til fine fødselsdage ?? - og når jeg er ved at fortælle noget vigtigt så afbryder min svigermor altid : NEJ, du står der 2-2 det sakl jeg se ??

er det bare mig der er total hykler ?

Kom med jeres ærlige mening - for hvis det er det, vil jeg da meget gerne ændre på dette.

Mvh, den lidt sorgbare.

Hold da op, det godt nok underligt efter tre år. Jeg ville forstå det hvis det var nyt imellem du og kæresten.

Jeg syntes bestemt ikke at dine følelser omkring det er forkert, tværtimod! Jeg vil helt sikkert ha det på samme måde :s

Åh er glad for jeg ikke er den eneste.
jeg synes nemlig osse det er mærkeligt. men aner ikke hvad jeg skal gøre. må desværre nok bare indse jeg aldrig bliver en del af dette.
og det gør specielt ondt når min svigermor godt ved jeg netop ingen familien selv har.

Min svigernde var sådanne imod mig, så jeg ved hvor ondt det gør

Min svingerinde snakkede aldrig til mig, men kun til hendes bror, hver gang jeg sprugte hende om noget, kom der også kun korte svar, og hun sprugte aldrig til mig.

Jeg kunne ikke lide at komme derhjem, fordi hun hele tiden ignorerede mig.

Frk.Nissen skriver:

Min svigernde var sådanne imod mig, så jeg ved hvor ondt det gør

Min svingerinde snakkede aldrig til mig, men kun til hendes bror, hver gang jeg sprugte hende om noget, kom der også kun korte svar, og hun sprugte aldrig til mig.

Jeg kunne ikke lide at komme derhjem, fordi hun hele tiden ignorerede mig.

Hvad gjorde du så? lod du det bare være? for det er osse sådan det er her

Med risiko for at lyde hård - hvilket jeg slet ikke mener - så synes jeg helt ærligt at du er så voksen og har fundet dig i det så længe, at du skal samle dig sammen om at få det sagt!!

Fortæl familien hvordan du har det - sig det evt. til kæresten først, og giv ham muligheden for at være den der bringer det op (selvom det ikke lyder som om han har tænkt sig at gøre det)!

Men det nytter jo ikke noget bare at gå og gemme på det. I skal have et barn, og du FORBLIVER en del af familien, så skal de gamle nisser sgu lige have et spark bagi, og det lyder som om du selv bliver nødt til at give dem det!

Jeg ville slå på at du føler dig udenfor, og at du bare ønsker den mest harmoniske familie for barnets skyld! De behøver ikke elske dig, men de bør vise interesse for jer som familie, og ikke opføre sig som børn!

 Undskyld hvis jeg var lidt hård i udtalen!

Jupiter skriver:

Med risiko for at lyde hård - hvilket jeg slet ikke mener - så synes jeg helt ærligt at du er så voksen og har fundet dig i det så længe, at du skal samle dig sammen om at få det sagt!!

Fortæl familien hvordan du har det - sig det evt. til kæresten først, og giv ham muligheden for at være den der bringer det op (selvom det ikke lyder som om han har tænkt sig at gøre det)!

Men det nytter jo ikke noget bare at gå og gemme på det. I skal have et barn, og du FORBLIVER en del af familien, så skal de gamle nisser sgu lige have et spark bagi, og det lyder som om du selv bliver nødt til at give dem det!

Jeg ville slå på at du føler dig udenfor, og at du bare ønsker den mest harmoniske familie for barnets skyld! De behøver ikke elske dig, men de bør vise interesse for jer som familie, og ikke opføre sig som børn!

 Undskyld hvis jeg var lidt hård i udtalen!

Overhovedet ikke! - er glad for du sagde det på den måde!
det er bare det med at få det gjort få taget sig sammen og få det gjort .. er så skide bange for der kommer noget på banen som jeg slet ikke har lyst til at høre - og nej de skal ikke elske mig, det har du helt ret i!

Anonym skriver:

Overhovedet ikke! - er glad for du sagde det på den måde!
det er bare det med at få det gjort få taget sig sammen og få det gjort .. er så skide bange for der kommer noget på banen som jeg slet ikke har lyst til at høre - og nej de skal ikke elske mig, det har du helt ret i!

Det er også skide svært at stå i de her situationer med familien. Det skal jo bare være et bagland der fungerer og er et netværk man altid har i ryggen!

Jeg ville måske forberede mig på det værste (forestil dig at de fortæller dig alle de ting de ikke kan lide ved dig), og så prøv at være åben og imødekommende - vis dem at du er villig til at arbejde på at få et godt forhold, hvis de også er det!

De har garanteret indstillingen at "Hun bliver bare skide sur, og på tværs" - så det vil komme bag på dem hvis du i stedet siger "Okay, jeg er ked af at i har det sådan - hvad synes i jeg skal gøre ved det, for at i bedre kan lide mig?".

Vis at du er den voksne! Hvem ved - måske kan det være lige netop det der skal til før bøtten vender..

Jupiter skriver:

Det er også skide svært at stå i de her situationer med familien. Det skal jo bare være et bagland der fungerer og er et netværk man altid har i ryggen!

Jeg ville måske forberede mig på det værste (forestil dig at de fortæller dig alle de ting de ikke kan lide ved dig), og så prøv at være åben og imødekommende - vis dem at du er villig til at arbejde på at få et godt forhold, hvis de også er det!

De har garanteret indstillingen at "Hun bliver bare skide sur, og på tværs" - så det vil komme bag på dem hvis du i stedet siger "Okay, jeg er ked af at i har det sådan - hvad synes i jeg skal gøre ved det, for at i bedre kan lide mig?".

Vis at du er den voksne! Hvem ved - måske kan det være lige netop det der skal til før bøtten vender..

det har du helt ret i!
jeg vil prøve at samle kræfter til at få det sagt.
så må det briste eller bære

Anonym skriver:

det har du helt ret i!
jeg vil prøve at samle kræfter til at få det sagt.
så må det briste eller bære

Uanset udfaldet vil du være lettet over at have gjort det, bagefter!

Du får følelsen af at have gjort hvad du kunne, og så finder du overskuddet til at leve med udfaldet selvom det evt. skulle være negativt