Er Det "Normalt"? -Mad

Ja, jeg har det problem (han er 15 måneder nu). Jeg har skrevet en indlæg for noget tid siden:

https://www.baby.dk/debat/13551/boern-03-aar/sidder-de-stille-og-spiser.aspx

Jeg synes, at det er meget forskellige. Nogle dage er han sulten og spiser selv så pænt. Nogle andre dage er han sulten, men han vil spise på gulvet mens han leger. Nogle dage vil han har et eller andet i hånden for at undersøge (den sidste hit er en flaske, han elsker at lege med proppen) mens han spiser. Nogle dage spiser han ikke noget hverken ved bordet eller på gulved... Efter at spørge her og til andre danskere fand jeg ud at det, at I DK ligger man meget vægt på at de skal spise kun ved bordet. I andre stedder er de mere afslappet. Så har jeg besluttet mig, at lave noget midt i mellem  I vuggestue har de en helt anden rutine, men derhjemme bliver de lidt anarkistisk  Nu er min dreng derhjemme hele tiden, for vi ikke er i DK endu, så jeg har ikke tålmodighed til at slås til hver eneste måltid hver eneste dag. Så han sidder i stolen ved bordet og få en gaffel, som han gerne må bruge. Nogle gange bruger han den, nogle gange slet ikke. Jeg hjælper ham. Self. er det også svært at spise ris og så nogle ting, når de er så små. Men vi starter altid ved bordet og jeg prøvet at han sidder der så længe som muligt. Hvis han spiser pænt, så gør jeg ikke mere med det og han får frugt og noget let til snak. Hvis han ikke gider at sidde stille, efter at han har spist lidt, leger han lidt på gulvet og få nogle flere hapser. Så finder jeg på noget mere mættende til næste snack måltid. Der er mange der også har sagt til mig, at de vokser fra det. De skal bare være klar over, at først og fremmest spiser man ved bordet, men man skal ikke går fulstandig bananas for at gøre det hver gang, når de er så sma. Så prøver jeg bare at finde en balance. Og jeg må tage kampen, når han er størrer og kan forstå noget bedre. I vuggestue er noget andet, for de kan ikke bare løbe rundt efter 10 skrigende halse for at give dem hapser! De skal være konsekvente.

Det er min erfaring indtil nu. Om jeg laver noget forkert og har øddelagt en helt masse ved jeg ikke, men så må jeg tage det som der kommer i fremtiden. Som sagt, jeg har ikke energi til at gøre det rigtigt til hver eneste måltid 7 dage om ugen.

Og forresten, hvis de ikke vil have mere, så vil de ikke have mere! De lukker bare munden fulstandig tæt! Ligemeget om de leger, løber, sidder eller hvad de nu gøre... Det har jeg oplevet flere gange og jeg gør ikke noget ved det. Men man bliver overrasket, at de alligevel tager flere hapser, når de finder på noget spændende. Jeg tror, at det er fordi de ikke kan fokusere særlig længe på en ting, når de er så små, de skal i gang med 117 per minut hele tiden...

DK skriver:

Hvis man har et barn der er tynd og lille, så gælder det vel også bare om at få noget mad indenbords, på den ene eller anden måde? Så kan man vel begynde at lære dem "gode manere" når de vil spise af sig selv, og man ikke længere er bekymrede for at de er for små.

En i min familie lod kun ungerne spise ved bordet. Men tit var de bare vildt sultne bagefter (eller når vi voksne skulle spise efter børnene). Og så måtte de ikke få noget, for de kunne bare spise når der var blevet serveret for dem. Især det ene af børnene var underernæret og fulgte slet ikke vækstkurven. Så det var så frygteligt at høre moderen brokke sig over at de ikke vil spise, og derfor er for små, mens hun siger "nej i må ikke få mere, i kunne have spist for 20 min. siden da i fik aftensmad" ØV hvor var det træls at være vidne til!!!

Det var da klart at ungerne hellere ville spise sammen med os voksne, der hyggede os, end at de fik rester opvarmet fra dagen før, 30 min inden vi skulle spise. Det var for at de ikke fik fed "gæstemad" og fordi at deres mor ikke kunne overskue at de skulle mades og svine i spisestuen. UF.

Der vil jeg så godt ha lov at sige at jeg er fuldstændig ligeglad med hvor meget min lille pige sviner, bare hun hygger sig!
Vi spiser altid sammen med hende, ved alle måltiderne for det skal jo være hygge...
Og kan godt forstå du syntes det er rigtig surt at være vidne til, det vil jeg også selv ha det rigtig svært ved...
Jeg vil dog godt indrømme at jeg selv vil ha et barn der sidder pænt ved bordet og spiser når vi andre spiser, men alt ting med måde og undtagelser skal der jo også være nogen af...
Men som i andre også har sagt så handler det jo bare om at få noget mad indbordes...

Jeg vil gerne takke jer alle sammen for svar...
Vil godt indrømme at jeg startet med at være stræng med har fuldstændiig opgivet det for flere uger siden...
jeg syntes selv at jeg lytter til mit barn og hvis hun siger stop jamen så er det stop, og nu får hun også lov til at sidde på gulvet, er glad fo0r at høre det er ganske normalt...
Endnu engang tak til alle for svar...

Knus Stina