Anonym skriver:
Tak søde...
Jeg går stadig til psykolog, efter behov.. Var der i sidste uge og skal igen på mandag.. Problemet er jo, at jeg føler jeg skal være så fandens stærk, så jeg fortæller ham ikke tingene, før de eskalerer.. Inden bægeret ville flyde over, valgte jeg så at skrive til jer herinde i går - og det hjalp faktisk utroligt meget, føler mig 10 kg lettere..
Jeg føler nemlig en pligt, for at holde fast i hende, for hun er jo min mor, og man skal jo elske ens mor ikke? Tror jeg føler skyld over at jeg ikke elsker hende, men hun dræner mig virkelig for energi og magter ikke alt det druk, og når hun er fuld hver gang hun ringer, så magter jeg hende ikke..
Hun er stadigvæk meget overfladisk, og hun har fået SÅ mange chancer, så jeg har ikke mere at give af..
Inderst inde vil jeg jo gerne have det der mor/datter forhold, men det er fordi jeg aldrig har haft det, hverken som barn, teenager eller nu so, voksen.. Hun køber mig med rejser, gaver osv. og har altid gjort det - Fortalte hende for små 10 år siden, at det er jo ikke gaverne jeg vil have, men en mor! Fik kastet en flaske i hovedet og fik at vide, at jeg var et utaknemmeligt barn, så var stilen ligesom lagt..
Jep, du har helt ret, jeg var (er) også vild med ham..
Der var en masse problemer, veninde, mig og ham igennem, så jeg "kom" over ham, fik også for meget af ham, da jeg kunne mærke han stod og stirrede på mig fra sit køkkenvindue over i min stue.. Men nu er han flyttet længere ned af gaden, og jeg så ham igen for en uge siden, da vi var i byen.. Vi kyssede, og det var SÅ dejligt et kys.. Han skriver til mig dagen efter, undskylder og siger hvis jeg vil mere skal jeg endelig skrive til ham! Jeg skriver tilbage at det var super dejligt, men at det ikke bliver til mere end det og håber han forstår.. Han skriver tilbage at han forstår og at hvis jeg fortryder, så ved jeg hvor han bor og kan altid skrive eller ringe til ham.. Skøn fyr altså..
Jeg føler bare at han tror, at han får mig i en pakke, men sandheden er jo at jeg findes ikke i en pakke, jeg har SÅ meget baggage, som ville skræmme enhver væk tror jeg..
Jeg skal lære at være en kæreste og ikke skubbe dem væk, jeg skal lære hvordan man har sex, for nydelsens skyld og ikke føle det som et overgreb osv..
Jeg har fortalt min dejligste veninde om de her prøver, også fordi jeg faktisk tror der er noget galt.. Jeg har en eller anden fornemmelse, håber selvfølgelig jeg tger fejl..
Pyh, sikken lang smøre du fik tilbage
Det er helt i orden. Du ved hvor jeg kan findes jo, hvis du får lyst til at skrive mere 
Din mor skal ikke have flere chancer. Og du skal kun plejer jeres forhold i det omfang DU kan og GIDER.
Ingen pligt.elskning der. Hun er simpelthen ikke besværet værd.
Hvis du kan, og vil, næste gang hun forsøger at købe dig med materielle goder og rejser, så prøv at sige nej tak. Blankt, nej tak jeg skal noget andet.
Der er ingen grund til, at du tillader hende at tømme dig på den måde.
Jeg forstår dig så udemærket godt, når du synes det er svært at helt at droppe hende. Altså, de der pligtfølelser man har.
Jeg kender det kun alt for godt, når min far og min farmor, som mine største familie-trickere bor på samme matrikel som mig. Rigtig svært, og ikke altid lige til.
Det er det eneste sted, hvor det er en fordel for dig, at du endnu ikke har fået barn. Du har ikke et barn, som du skylder at fortsætte bedsteforældersamvær med. Lige nu er det kun dig selv du skal tage beslutninger for (og det kan skam da være rigeligt hårdt).
Prøv at undgå at føle dig tvunget til at se hende. Og lad være med at tage telefonen af pligt. Sig nej tak til de gaver du kan komme uden om. Og når hun er fuld, så forlad hende hurtigt igen. Hun skal ikke have lov til at være sådan over for dig. Du er ikke hendes mor, og hun skal ikke bruge dig boksebold.
jeg kender også godt det med, at man føler man skal være stærk, og ikke alde sig gå på, o gi hvert fald unde ringen omstændigheder vise det når man er vingeskudt.
Det er godt du stadig har kontakt til din psykolog. Hvis det er en du føler dig tryg ved? Har du prøvet hypnoterapi? Det er en mild form for hypnose, hvor du er afslappet, og i en slags drømmeverden, som om manhele tiden kan vælge at stoppe. Man skal ikke nødvendigvis vækkes af hypnotisøren, for at kunne stoppe filmen. Men du er i ens ådan hypnotisk tilstand, at det trods alt stadig er din underbevidsthed der arbejdes med, og ikke det som man selv bestemmer at fortælle psykologen.
Jeg prøvede det selv, og jeg tror på at når man kan hypnotiseres ned i den tilstand, så er det rigtig godt, og virksomt, netop fordi det er underbevidstheden der arbejder, i stedet for den aktuelle sindsstemning du har påtaget dig, når du kommer ind ad døren.
Det skal lige siges, at det ikke lykkedes at få mig hypnotiseret, så jeg har ikke et egentligt eksempel på at det har virket, rent personligt. Vi havde ikke tid nok til at få det til at fungere for mig. Jeg har så heller aldrig før eller siden været i terapi, så det e rnok noget med at jeg ikke var klar til at tage ordentligt fat, og ikke helt vidste hvordan jeg skulle bære mig ad.
Men altså, jeg tror stadig på, atd et at man fanger underbevidstheden kan være rigtig godt.
Havde jeg pengene, havde jeg selv fortsat forløbet hos terapeuten.
Jeg forstår også godt din problematik med ham fyren der. Og det er rigtig ærgerligt. Måske er man nødt til bare at sige, at lige nu er der så mange andre ting der fylder, og du er nødt til at kæmpe een kamp ad gangen.
Det kan godt være han tror han får en færdig fin pakke. Men hvis du ønsker at lære ham bedre at kende, så er du nødt til at fortælle ham lidt om dig selv, og hvordan verden hænger sammen omkring dig. Men det skal du jo kun, hvis du beslutter at du gerne vil være god ven eller kæreste til ham.
Der er måske heller ikke noget for, at man starter som venner, og på forhånd gør det klart, at han skal holde 100% afstand, rent fysisk, fordi det er ikke det du vil. På den måde har du sagt fra fra starten af, og ikke lovet ham noget som skal ende med sex.
A pros pro det med sex. Jeg kende rgodt det mønster lidt, som du beskriiver. Det er simpelthen sådan vi er "opdraget" i sexverdenen. Det er noget man gør for at please andre, og undgå ballade, og på den måde misbruger vi faktisk os selv. Altså, vi giver vores krop væk til udnyttelse, og straffer så os selv for det bagefter. Det er virkelig en kompleks sag, og bare en rigtig ond cirkel at havne i.
Men altså. Hvis du vil dybere ned, så skriv der-du-ved-nok
