Kæresten gider ikke at komme hnje

Hej piger. 

Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre og har brug for et godt råd eller to. 

Min kæreste og jeg elsker hinanden, men er efterhånden ved at glide mere og mere fra hinanden, vi skændes stort set hver dag og kan bare ikke holde det ud mere, vi bliver hurtigt gode venner igen og jeg vil sige at jeg virkelig prøver!! 

Så her til aften, ringer jeg til ham ved 18 tiden og spørger hvor han bliver af (han er på arbejde) det eneste han svarer er: "Jeg er på vej, men normalt ville jeg have været tidligt hjemme i dag" Det siger han HVER dag, at han normalt ville være tidligt hjemme. Så jeg svarer "Det siger du jo hver dag skat"

Han råber og skriger og siger, hvad fanden mener du med det, jeg kommer ikke hjem. Her står jeg med vores søn på 7 måneder, mad klar på bordet og venter på ham.

Han vælger at slukke sin telefon og er stadig ikke kommet hjem.. 

Hvad ville i gøre???

Anonym skriver:

Hej piger. 

 

Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre og har brug for et godt råd eller to. 

Min kæreste og jeg elsker hinanden, men er efterhånden ved at glide mere og mere fra hinanden, vi skændes stort set hver dag og kan bare ikke holde det ud mere, vi bliver hurtigt gode venner igen og jeg vil sige at jeg virkelig prøver!! 

Så her til aften, ringer jeg til ham ved 18 tiden og spørger hvor han bliver af (han er på arbejde) det eneste han svarer er: "Jeg er på vej, men normalt ville jeg have været tidligt hjemme i dag" Det siger han HVER dag, at han normalt ville være tidligt hjemme. Så jeg svarer "Det siger du jo hver dag skat"

Han råber og skriger og siger, hvad fanden mener du med det, jeg kommer ikke hjem. Her står jeg med vores søn på 7 måneder, mad klar på bordet og venter på ham.

Han vælger at slukke sin telefon og er stadig ikke kommet hjem.. 

 

Hvad ville i gøre???

Jeg tror i trænger til alenetid, det må i se at få planlagt.. Jeg tror ikke han ikke elsker dig mere, det lyder mere som om han reagere fordi han er ked af i ikke har den gnist mere.. Måske det hele er blevet hverdags agtigt?? Jeg har ikke selv prøvet det, men man høre om så mange med børn, der pludselig glemmer alt om hinanden og det er altså ekstrem vigtigt at man også husker hinanden lidt.. Jeg ville fortælle ham når han kom hjem, at det ikke er i orden at holde sig væk, undgå at svare og snakke på den måde, men jeg ville ikke skælde ham ud, men prøve at få snakket sammen om hvad man kan gøre i fremtiden, for at undgå disse situationer..  Håber han er kommet hjem til dig/jer og at der er faldet lidt ro på igen.. 

Anonym skriver:

Hej piger. 

 

Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre og har brug for et godt råd eller to. 

Min kæreste og jeg elsker hinanden, men er efterhånden ved at glide mere og mere fra hinanden, vi skændes stort set hver dag og kan bare ikke holde det ud mere, vi bliver hurtigt gode venner igen og jeg vil sige at jeg virkelig prøver!! 

Så her til aften, ringer jeg til ham ved 18 tiden og spørger hvor han bliver af (han er på arbejde) det eneste han svarer er: "Jeg er på vej, men normalt ville jeg have været tidligt hjemme i dag" Det siger han HVER dag, at han normalt ville være tidligt hjemme. Så jeg svarer "Det siger du jo hver dag skat"

Han råber og skriger og siger, hvad fanden mener du med det, jeg kommer ikke hjem. Her står jeg med vores søn på 7 måneder, mad klar på bordet og venter på ham.

Han vælger at slukke sin telefon og er stadig ikke kommet hjem.. 

 

Hvad ville i gøre???

Når han engang kommer hjem, så må du tage fat i ham og bede ham om at få en snak.

Lav jer en kop kaffe og få ham til at sætte sig ned. Sig til ham at I ganske enkelt bliver nødt til at tale sammen.

Ingen gråd, hold det i dig. Mænd kan sjældent klare gråd i en samtale.
og sig så at I må finde ud af, hvad I vil med jeres liv sammen.
Og så må du spørge ham, hvad der sker.
Og du skal lytte...virkeligt lytte. Glem at du er dig. Du er veninden, den han kan betro sig til, og få så alle hans tanker og følelser på bordet.
Når I har snakket det igennem, så må I prøve at gøre det samme for dig, og til sidst, må I så se hvor I kan mødes.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Når han engang kommer hjem, så må du tage fat i ham og bede ham om at få en snak.

Lav jer en kop kaffe og få ham til at sætte sig ned. Sig til ham at I ganske enkelt bliver nødt til at tale sammen.

Ingen gråd, hold det i dig. Mænd kan sjældent klare gråd i en samtale.
og sig så at I må finde ud af, hvad I vil med jeres liv sammen.
Og så må du spørge ham, hvad der sker.
Og du skal lytte...virkeligt lytte. Glem at du er dig. Du er veninden, den han kan betro sig til, og få så alle hans tanker og følelser på bordet.
Når I har snakket det igennem, så må I prøve at gøre det samme for dig, og til sidst, må I så se hvor I kan mødes.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Hej piger. 

 

Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre og har brug for et godt råd eller to. 

Min kæreste og jeg elsker hinanden, men er efterhånden ved at glide mere og mere fra hinanden, vi skændes stort set hver dag og kan bare ikke holde det ud mere, vi bliver hurtigt gode venner igen og jeg vil sige at jeg virkelig prøver!! 

Så her til aften, ringer jeg til ham ved 18 tiden og spørger hvor han bliver af (han er på arbejde) det eneste han svarer er: "Jeg er på vej, men normalt ville jeg have været tidligt hjemme i dag" Det siger han HVER dag, at han normalt ville være tidligt hjemme. Så jeg svarer "Det siger du jo hver dag skat"

Han råber og skriger og siger, hvad fanden mener du med det, jeg kommer ikke hjem. Her står jeg med vores søn på 7 måneder, mad klar på bordet og venter på ham.

Han vælger at slukke sin telefon og er stadig ikke kommet hjem.. 

 

Hvad ville i gøre???

Ringe til en låsesmed, skifte låsen, smide et brev på fordøren "Du er smidt ud på røv og albuer indtil du kan 1. Snakke ordentligt. 2. Anerkende du har et ansvar i hjemmet (Søn på 7 mdr) og 3. Opføre dig som den mand naturen har vist dig du er - baby på 7 måneder."

Ikke om jeg vil bruge min tid på at være ked over mænd der alligevel ikke vil. Så er det da meget nemmere at gøre det selv. Og hvem ved, hvis du gav lidt modstand kunne det være han kom på andre tanker - det er meget, meget nemt at være en nar hvis omgivelserne tillader det

Gardenia skriver:

Ringe til en låsesmed, skifte låsen, smide et brev på fordøren "Du er smidt ud på røv og albuer indtil du kan 1. Snakke ordentligt. 2. Anerkende du har et ansvar i hjemmet (Søn på 7 mdr) og 3. Opføre dig som den mand naturen har vist dig du er - baby på 7 måneder."

Ikke om jeg vil bruge min tid på at være ked over mænd der alligevel ikke vil. Så er det da meget nemmere at gøre det selv. Og hvem ved, hvis du gav lidt modstand kunne det være han kom på andre tanker - det er meget, meget nemt at være en nar hvis omgivelserne tillader det

Gardenia skriver:

Ringe til en låsesmed, skifte låsen, smide et brev på fordøren "Du er smidt ud på røv og albuer indtil du kan 1. Snakke ordentligt. 2. Anerkende du har et ansvar i hjemmet (Søn på 7 mdr) og 3. Opføre dig som den mand naturen har vist dig du er - baby på 7 måneder."

Ikke om jeg vil bruge min tid på at være ked over mænd der alligevel ikke vil. Så er det da meget nemmere at gøre det selv. Og hvem ved, hvis du gav lidt modstand kunne det være han kom på andre tanker - det er meget, meget nemt at være en nar hvis omgivelserne tillader det

Jeg vil nu ikke mene, at man kan tillade sig, at låse sin partner ude, fordi man er blevet uvenner.

Hvis en kvinde herinde skrev, at manden havde låst hende ude pga et skænderi, tror jeg de fleste af os havde bedt hende forlade idioten.

Men jeg er da lidt chokeret over, at han begynder at råbe, fordi TS klager over, at han altid kommer sent hjem.

Hvis han ellers er normal af natur, lyder han meget stresset.

Jeg har nu ingen gode råd, for jeg er virkelig dårlig til at takle mennesker, der udtrykker dårligt temperament. Jeg plejer at ende med at forlade dem efter nogle advarsler.