lillemusen10 skriver:
Bare lige et lille indlæg skrevet i frustration. Jeg har jo i flere år været klar til at få børn og det krævede bare lige at få manden overtalt. Det lykkes i december 2011. Jeg blev hurtigt gravid og stod med en positiv test i jan. i år. De der har fulgt mig, ved at jeg nu har været igennem 3 SA. Det har været det hårdeste år i mit liv. Op og ned ture. Glad det ene øjeblik, ulykkelig det næste.
Hele vores omgangskreds har efterhånden fået børn og vi er et af 2 par der endnu ikke har børn. De fleste ved, at vi prøver. Jeg er nået til et punkt nu, hvor jeg næsten ikke orker at være sammen med mine veninder længere. Snakken går kun om børn, babyer og graviditet. Og jeg bliver så træt af det og så ked af det. De kan lige spørge lidt ind til hvordan jeg har det og hvordan det går på job osv.... men så ryger de lynhurtigt tilbage i samme rille med babysnak. Det er vel forståeligt nok, jeg ville nok gøre det samme hvis det var mig. Det er jo det deres liv drejer sig om, det er deres hverdag. Det er bare så svært, når de har alt det jeg går og ønsker mig så inderligt. Jeg tvinger mig selv ud og til at være sammen med dem, men har egentlig ikke lyst. 
Lige nu går jeg og venter på en sidste del af min udredning.... en hysteroskopi i næste måned, derfor vil jeg vente med at blive gravid til den er overstået. Alle vores blodprøver, kromosomundersøgelser m.m. har været helt normale. Hysteroskopien vil vise om der er noget abnormt i livmoderen; fibromer eller en skillevæg som ikke skal være der.
Kan ikke holde al den ventetid ud, ville ønske jeg kunne stå med en positiv test i morgen og at spiren ville blive siddende!
Og så kommer det næste problem nok... den uendelige bekymring for at noget igen skal gå galt. Hvad man ikke vil gå igennem for at blive en lille familie.
Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil med dette indlæg. Håber lidt at nogle i samme båd måske vil følges ad. Det er ikke sjovt at være den eneste i omgangskredsen med problemer, føler ikke rigtigt at jeg har nogle veninder der virkelig forstår hvad jeg gennemgår.
Nu er der snart gået et år siden i startede. Jeg håber meget for jer, at 2013 vil være det år hvor I bliver gradive og at I kan holde på den lille vingummibamse 
